Hovedvagtsgade 8 / Ny Østergade 8

Cafe Victor

 

Hovedvagtsgade 8 - Ny Østergade 8 - lille - tv                    Hovedvagtsgade 8 - Ny Østergade 8 - lille - th


Opført: 1875

Matrikelnummer: 362, Købmager Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Ludvig Fenger


Beskrivelse

Legendariske Café Victor ligger i denne store, hvidpudsede hjørneejendom fra 1875 med Ludvig Fenger (1833-1905) som arkitekt. Der er kælder samt fem etager og fem fag vender mod Ny Østergade og 10 mod Hovedvagtsgade, samt det mellem gaderne forbundne hjørnefag.

Bemærk der skiftevis er halvbuede og trekantede frontoner over anden sals (beletagens) vinduer. Ejendommen ejes af Dansk Ejendomskapital A/S.

 

Hovedvagtsgade 8 - Ny Østergade 8 - 1

Fra 1875 stammer denne “parisiske” hjørneejendom

Foto fra august 2007

 

Hovedvagtsgade 8 - Ny Østergade 8 - 2

Det skorter bestemt ikke på udsmykninger; her ses et lille udpluk øverst på hjørnefaget

Foto fra august 2007

 

Hovedvagtsgade 8 - Ny Østergade 8 - 5

Både nye og gamle gadeskilte ses på ejendommen

Foto fra august 2007

 

Hovedvagtsgade 8 - Ny Østergade 8 - 3

Legendariske “Cafe Victor” har facade mod begge gader

Foto fra august 2007

 

Hovedvagtsgade 8 - Ny Østergade 8 - 4

Både halvbuede og trekantede frontoner er udstyret over anden sals vinduer

Foto fra august 2007

 

 

Beboere

Nielsine Nielsen (1850-1916) var Danmarks første kvindelige læge og i vejviseren ses hun i 1888 blandt beboerne.

Hun indgav 1874 en ansøgning til kirke- og undervisningsministeriet om, at måtte indstille sig til studentereksamen. Dette blev bevilliget året efter og i 1877 blev hun Danmarks første kvindelige student. Påvirket af Georg Brandes´”Hovedstrømninger” sprang hun ud som kvindesagsforkæmper, men passede samtidig sit medicinstudium.

Nielsine Nielsen blev cand.med. den 23.januar 1885 og dermed både Danmarks første kvindelige læge og akademiker. I 1888-1889 uddannede hun sig til gynækolog i Schweiz og vendte derefter hjem og nedsatte sig som praktiserende læge.

Nielsen, Nielsine

   Nielsine Nielsen

 

 

Virksomheder                    

Café Victor har ligget her siden 1981 og er selvsagt en institution i det københavnske kulturliv. Se mere på www.cafevictor.dk

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk