Højbro Plads 21-21a-b / Ved Stranden 20

Plougs Gård

 

Billeder følger senest i september 2018


Opført: 1798-1799

Matrikelnummer: 47, Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Andreas Hallander


Beskrivelse

Matriklen består af tre ejendomme, der alle ses beskrevet nedenfor:

 

 

Hjørnehuset opførtes 1798-1799 for storkøbmanden C. F. Friderici med kælder og fire etager af murermester Andreas Hallander (1755-1828). Seks fag vender mod Højbro Plads, og til Ved Stranden et bredt smigfag samt syv fag. De iøjnefaldende, rosafarvede pilastre giver huset et palæagtigt præg; syv pilastre vender mod Højbro Plads og otte mod Ved Stranden.

I vinteren/foråret 2016-2017 blev hjørnehuset facaderestaureret og fremstår nu, som et nyt gammelt københavnerhus. Ejendommen er i øvrigt bygget på fundamenterne af Ellen Marsvins Gård, der brændte ved bybranden i 1795.

 

Pakhuset, der også skyldes Hallander i årene 1798-1799, blev fredet i 2002. Der foreligger for øjeblikket ikke yderligere oplysninger om pakhuset (pr. 21.april 2017).

 

Sidehuset er fra sidst i 1800-tallet, og blev fredet samtidigt med pakhuset i 2002. Der foreligger for øjeblikket ikke yderligere oplysninger om pakhuset (pr. 21.april 2017).

 

 

Beboere

Anatomen Herman Treschow Gartner (1785-1827) havde her sin bolig i årene 1823-1824.

 

J. D. Brandis (1762-1845), livlæge og konferensråd, var her bosiddende fra 1825 til 1829.

              J. D. Brandis

 

Juristen og politikeren Tage Algreen-Ussing (1797-1872) havde i 1826 sin bopæl i nr.21, hvor han på dette tidspunkt var volontør i Danske Kancelli. 

I perioden 1823-1831 var han ansat i Danske Kancelli – afbrudt af en udlandsrejse 1831-1832 – og arbejdede sammensteds til 1837, hvor han udnævntes til landsoverretsassessor. Fra 1840 var han professor ved Københavns Universitet og fra 1848 virkede han som generalprokurør frem til sin død. Gennem hele sin juridiske karriere leverede han et omfattende og til tider polemisk forfatterskab.

Algreen-Ussings politiske karriere begyndte som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og talte for, at offentligheden skule have den stærkest mulige indsigt i statsadministrationen. Tillige med en reform af det københavnske fattigvæsen og en åbenmundet kamp mod trykkefrihedens indskrænkelse fremstod han som liberal, der dog senere gik i retning af konservatisme.

Han sad i Den Grundlovgivende Rigsforsamling men var blandt de 10 medlemmer som ikke stemte for grundloven, da han bl.a. gik ind for en klassedeling af vælgerne og ikke den vedtagne lige og almindelige valgret til Folketinget. I årene 1864-1866 sad Algreen-Ussing dog som medlem af Landstinget.

Sit mærkbare præg satte han på samfundsudviklingen bl.a. som formand for flere kommissioner om bl.a. et sundhedspoliti, flådens fraflytning af Gammelholms og dets fremtidige benyttelse, en værnepligtslov og en kommission for en omordning af Københavns Brandvæsen.

Algreen-Ussing var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1840 til 1844, hvor han blev borgmester fra 1844 til 1846 og igen som borgerrepræsentant fra 1846 og frem til 1869.

T. Algreen-Ussing

 

U. P. Overbye (1819-1879), der skrev arbejdersangen Snart dages det brødre i 1872 boede her 1854-1858.

Fra 1848 til 1875 var han kopist i Krigsministeriet, hvor han med begrundelse i svagelighed blev afskediget. Kilder peger dog også på, at afskedigelsen skyldtes Overbyes socialistiske agitation.

     U. P. Overbye

 

Grosserer Moritz G. Melchior (1816-1884) – en af H. C. Andersens gode venner – købte ejendommen i 1855 og lod sit firma Moses & Søn G. Melchior flytte ind, ligesom grossereren selv indrettede privatbolig på anden sal. Datteren Louise Melchior (1839-1934) boede her til sin død og værnede bl.a. om hjemmets mange minder fra H. C. Andersens tid.

 Moritz G. Melchior

 

Digteren og politikeren Carl Ploug (1813-1894) købte ejendommen af Melchior i 1862 og som udgiver og redaktør af sit blad Fædrelandet rykkede han ind med både blad og familie. Familien ejede gården i godt 50 år og den bærer stadig den gamle Plougs navn.

        Carl Ploug

 

J. F. Giødwad (1811-1891) var sammen med Ploug udgiver af det liberale dagblad Fædrelandet og bestred både økonomi og redaktion. Giødwad boede her fra 1864 til 1869.

     J. F. Giødwad

 

Eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) boede her hos familien Melchior fra 13.marts 1870 til 21.maj 1870, hvor de tillige var værter ved hans 70 års fødselsdag.

Under et besøg skrev Andersen på en vifte til fruen i huset, Dorothea Melchior: På Højbro Plads ved Slottets Kanal, der danser Smaa-alfer på anden Sal.

Fra ægteparret Melchiors lejlighed fulgte digteren afsløringen af Frederik VII´s rytterstatue i oktober 1873. Det var på Melchiors sommersted Rolighed på Østerbro, at H. C. Andersen døde den 4.august 1875.

 

    C. A. Jensen (1792-1870)

H. C. Andersen

Maleri fra 1836 – Odense Bys Museer – public domain

 

Tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung (1836-1908) boede med udsigt til Højbro Plads fra 1872 til 1880.

Fra 1858 ledede han sammen med sin bror Bernhard, det tobaksfirma som faderen havde grundlagt i 1826 og med stor dygtighed, gjorde de det til en af branchens største. Den voksende formue gjorde det muligt for ham, at samle på dansk malerkunst.

I hans hjem kom malerne selv, blandt andre Vilhelm Marstrand, P. S. Krøyer, Vermehren og ægteparret Anna og Michael Ancher. Venskabet med Krøyer betød at Hirschsprungske Samling i dag har en af landets største Krøyer-samlinger, da netop Hirschsprung var en stor aftager af Krøyers billeder.

Hirschsprung og hans kone besluttede via et gavebrev at skænke deres samlinger af kunst til Københavns  Kommune, hvorved Den Hirschsprungske Samling i 1911 blev en realitet med åbningen af museet i Stockholmsgade. 

   H. Hirschsprung

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Det Hirschsprungske familiebillede

1881 – Hirschsprungske Samling – public domain

Heinrich Hirschsprung ses her stående og omgivet af sin familie

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Heinrich Hirschsprung

1898 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

 

På 3.sal boede kunstmaleren Erik Henningsen (1855-1930) til Højbro Plads 21 fra 1913 til 1915. 

I årene 1873-1877 blev han uddannet fra Kunstakademiet og fik i 1879 sin debut med billedet “En Dilettant“, men populariteten begyndte først med billedet “Morgen i Adressekontorets gård” (1881). Med sine klare farver udtrykte han socialrealistiske motiver fra de dårligst stillede mennesker dagligdag i 1800-tallets sidste årtier og blev en af tidens populæreste kunstnere. Billeder som “Barnemordet” (1886), “Sat ud” (1892) og “Såret arbejder” (1895) hører til de ypperste af hans værker, men også som illustrator slog han sine folder.

De fleste danskere er også bekendt med Tuborg-reklamen af den kraftige og svedige mand, som står på landevejen; et motiv Henningsen lavede i forbindelse med Tuborgs 25-års jubilæum i 1900.

Erik Henningsen var bror til maleren, professor Frants Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.

   Erik Henningsen

 

Et udvalg af Erik Henningsens værker ses herunder:

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Summum jus, summa injuria. Barnemordet

1886 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Sat ud

1892 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Lygtetænderen

1897 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En såret arbejder

1895 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Bønder i hovedstaden

1887 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Det nordiske Naturforskermøde 14. juli 1847 H. C. Ørsted taler

1895 – Københavns Universitet – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En agitator på Nørre Fælled

1899 – Metalskolen i Jørlunde – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Askov Højskole

1903 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Den tørstige mand

1900 – public domain

 

 

Virksomheder                    

I stueetagen ligger byens allestedsnærværende 7-Eleven.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 39-40).

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

H. C. Andersen og København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1938.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 91).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II, s.88-89).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 133).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 4).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Jeudan

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Politiets Registerblade – adresser på borgere i København 1890-1923

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk