Havnegade 53a-53b

 

Havnegade 53a-53b - lille - tv                    Havnegade 53a-53b - lille - th


Opført: 1872

Matrikelnummer: 353, Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: tømrermester Olsen


Beskrivelse

Fra 1872 stammer denne med kælder og fem etager høje ejendom, der opførtes af en tømrermester Olsen.

 

Havnegade 53a-53b - 1

Foto fra april 2010

 

Havnegade 53a-53b - 2

Kælder- og stueetagen er refendfuget i en grå nuance og soklen er sort,

mens resten af facaden er i røde sten

Foto fra april 2010

 

Havnegade 53a-53b - 3

Foto fra april 2010

 

Havnegade 53a-53b - 4

Foto fra april 2010

 

 

En plantegning over ejendommen samt den øvrige del af karreen Nyhavn 38-44 / Holbergsgade 26-30 / Herluf Trolles Gade 19-25 / Havnegade 51-55 er at finde i bogen Danske arkitekturstrømninger 1850-1950.

 

 

Beboere

Instrumentmageren og titulær professor Camillus Nyrop (1811-1883) boede her omkring 1873.

Efter skolen kom han i lære som drejer og interessen faldt på udviklingen og forarbejdelsen af kirurgiske instrumenter. Fra 1834 til 1838 opholdt han sig i udlandet hvor han arbejdede hos toneangivende instrumentmagere og derved lagde kimen til sin københavnske virksomhed, som han grundlagde i 1838. Et samarbejde med tidens førende kirurger førte til, at Nyrop blev instrumentmager for Kirurgisk Akademi i Bredgade. Senere blev han universitetets instrumentmager og hans anerkendelse kulminerede med en udnævnelse til titulær professor i 1860.

   Camillus Nyrop

 

Baronen, bankieren og vekselereren G. A. Gedalia (1816-1892) var omkring 1880, at tælle blandt ejendommens beboere, hvor han boede på 3.sal.

Han var uddannet sadelmager og begyndte i sin svendetid, at handle med aktier og obligationer, hvad der blev meget profitabelt for ham. Som svend arbejdede han helt frem til 1848, hvor han tog borgerskab som vekselerer, der betød, at han kunne foretage et markant skifte og året efter nedsatte han sig i maj måned, som selvstændig vekselerer på Højbro Plads og derefter tog det fart.

Gedalia var medstifter af Landmandsbanken (nu Danske Bank) i 1871 og tjente desuden store summer ved finansiering af havneanlæg og jernbaner. Dog vendte lykken ved anlæggelsen af jernbanestrækningen mellem Roskilde og Kalundborg, hvor han tabte så mange penge, at han forgæves måtte søge finansiel hjælp hos bl.a. C. F. Tietgen (1829-1901), der var direktør for Privatbanken (nu Nordea). Det kulminerede med hans konkurs den 8.maj 1875 og Gedalia tog til USA, men vendte hjem i november samme år for igen, at opstarte en vekselererforretning. Det lykkedes med venners hjælp, men han kunne ikke få adgang til Børsen og opnåede dermed ikke tidligere tiders indtægter.

Han blev ridder af Dannebrog i 1871 og var generalkonsul for Portugal i perioden 1866 til 1875. Desuden købte han i 1872 en barontitel i San Marino. Ved hans begravelse lå i alt 11 ordener på hans kiste.

Gedalia nævnes ofte som en slags original, der med sin personlighed og væremåde fremstod udannet og at han tillige var velhavende,  gjorde ham til et oplagt offer for tidens satiriske blade (bl.a. Punch og Folkets Nisse).

Af flere kilder fremgår det at mange af hans sætninger begyndte med med Je si´er (jeg siger); altså en erstatning for Hør her eller Altså..! Et skudsmål om Gedalias sproglige tilgange og formåen ses på siderne 78-79 i bogen Gedalia og hans forfædre fra 1933 af Johannes Werner:

Hans Dansk var, som det maatte være, en Blanding af jødisk Jargon, af Sproget paa Værkstedet og i Sidegaderne saavelsom af egen sprogdannende Evne. Hvor Andre ikke vil sætte deres Fødder, vilde han ikke »træde sine Ben«. Han sagde »møjet« istedetfor »meget«, »gemmelgaaende«, omsatte Stavelserne som i »Kamalitet«, kunde ikke udtale de danske Aa- og Æ-Lyde o. s. v., men hans Sprog var ganske frit for den ham stadig paaduttede sch-Lyd, som netop var slebet af ham paa Værkstedet.

I samme bog kan man på side 11 læse følgende om hans udseende:

Skikkelsen var firskaaren og lille, hans Hænder og Fødder store. Han optraadte altid i lang Klædesfrakke; paa det stærkt udringede Skjortebryst hang hans Guldurkæde. Ogsaa til dagligdags bar han et bredt hvidt Slips, vundet om de høje Flipper. Ge- dalia havde en meget stærk Haarvækst; det mørke Haar var sat op med Sideskilning og Bukler over Ørene; aparte virkede hans Skæg, der dækkede største Delen af Kinderne til hen mod Mundvigene. Ansigtet var i høj Grad levende med de mørke, funklende Øjne og den fyldige Mund, der aldrig var i Ro. Han var nærmest en køn Mand, hvis Ansigt bar Præget ikke blot af Intelligens men ogsaa af Godmodighed“.

En sidste historie der skal citeres fra bogen er følgende fra side 196:

At Gedalia med sine »aabenhjærtige« Udtalelser før eller senere vilde løbe sig en Staver i Livet, havde man længe været forberedt paa. En Dag, som han sad ved sin Kaffe hos å Porta, fortalte han om, hvordan hans Folk havde rapset af Kassen. En ung Mand, der havde hørt ham udbrede sig om dette Emne, gik hen til ham og fordrede ham til Regnskab. Hans Fader havde været ansat hos Gedalia, og han følte sig paa dennes Vegne krænket. Efterat Gedalia havde spurgt om hans Navn, affejede han ham med Svaret: »De har Ret og dog ikke Ret. Deres Fader sad ikke i Stuen, men i Bogholderiet paa 1ste Sal — han kunde ikke komme til Kassen“.

Gedalia, G. A.

     G. A. Gedalia

 

I 1891-1892 boede kunstmaleren Julius Paulsen (1860-1940) på 3.sal.

    Julius Paulsen

 

Et udvalg af Julius Paulsens værker vises herunder:

Julius Paulsen (1860-1940)

Selvportræt

1917 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Julius Paulsen (1860-1940)

Arkitekten J.D. Herholdt

1896 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

 

Julius Paulsen (1860-1940)

Laurits Tuxen og hustru Frederikke i haven ved Villa Dagminne i Skagen

1907 – Skagen Museum – public domain

 

Julius Paulsen (1860-1940)

Modellerne holder hvil

1886 – Göteborg Konstmuseum – public domain

 

 

Fra 1908 til 1910 boede den læreruddannede politiker J. C. Christensen (1856-1930) på adressen Havnegade 53, 3.sal.

Som formand for Venstrereformpartiet (i dag partiet Venstre) og tillige formand for Folketingets Finansudvalg pressede han i 1890erne Højres regeringer ved, at nægte bevillinger til deres politik. Dette pres var medvirkende til, at man i 1901 overgik til parlamentarisme* og professoren J. H. Deuntzer (1845-1918) blev konseilspræsident, hvor J. C. Christensen blev dets kultusminister (kirke- og undervisning) og sad som sådan til 1905.

Som konseilspræsident sad han fra 1905 til 1908, hvor han måtte tage sin afsked, som en konsekvens af Alberti-skandalen. I den forbindelse blev J. C. Christensen stillet for Rigsretten men frikendtes. Han tiltrådte i 1909 posten som forsvarsminister i Niels Neergaards ministerium og i perioden 1916-1918 som kontrolminister i Zahle´s radikale mindretalsregering.

Hans sidste ministerperiode var i årene 1920 til 1922, hvor han igen bestred posten som kirkeminister.

*parlamentarisme er et politisk princip der betyder, at en regering ikke må have et folketingsflertal i mod sig, hvilket legitimerer mindretalsregeringer. Parlamentarisme blev først skrevet ind i grundloven af 1953.

          J. C. Christensen

 

Teaterdirektøren, sceneinstruktøren og skuespilleren Arne Weel (1891-1975) boede på 3.sal omkring 1940. Han var gift med sangerinden og skuespillerinden Liva Weel (1897-1952).

         Arne Weel

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk