Hauser Plads 14 / Suhmsgade 5

 

hauser-plads-14-suhmsgade-5-lille-tv                    hauser-plads-14-suhmsgade-5-lille-th


Opført: 1835-1836

Matrikelnummer: 197, Rosenborg Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Mads Schifter Holm


Beskrivelse

Hjørnehuset opført i årene 1835-1836 med kælder og fire etager af tømrermester M. S. Holm (1800-1874). Der er fem fag til Suhmsgade, et smigfag samt fem fag til Hauser Plads.

 

hauser-plads-14-suhmsgade-5-1

Ejendommen set fra Hauser Plads;

på taget ses fire kviste samt et ateliervindue

Foto fra august 2016

 

hauser-plads-14-suhmsgade-5-3

Facaden til Suhmsgade

Foto fra august 2016

 

 hauser-plads-14-suhmsgade-5-5

De øverste etager af facaden til Suhmsgade

Foto fra august 2016

 

hauser-plads-14-suhmsgade-5-4

De nederste etager af facaden til Suhmsgade

Foto fra august 2016

 

  hauser-plads-14-suhmsgade-5-6

Facaden til Suhmsgade set mod Hauser Plads

Foto fra august 2016

 

hauser-plads-14-suhmsgade-5-8

Her vi ved facaden til Hauser Plads

Foto fra august 2016

 

hauser-plads-14-suhmsgade-5-7

De nederste etager af facaden til Hauser Plads 

Foto fra august 2016

 

  hauser-plads-14-suhmsgade-5-9

Foto fra august 2016

 

hauser-plads-14-suhmsgade-5-11

Indgangsportalen til Hauser Plads 14

Foto fra august 2016

 

hauser-plads-14-suhmsgade-5-10

Facaden til Hauser Plads med Suhmsgade til venstre

Foto fra august 2016

 

 

Beboere

Som det fremgår af vejviserne var Professor i Lovkyndigheden ved Kbhvns Universitet Johannes Ephraim Larsen (1799-1856) bosiddende i årene 1838 til 1840 i en lejlighed mod Hauser Plads.

Larsen, Johannes Ephraim

       J. E. Larsen

 

H. B. Dahlerup (1790-1872), der var kommandørkaptajn i søetaten havde sin bopæl til Hauser Plads i årene 1841-1842, hvorfra han flyttede til Stormgade 12 i 1843.

     H. B. Dahlerup

 

Den senere tømrermester og politiker H. H. Kayser (1817-1895) havde omkring 1844 adresse til Hauser Plads.

Han stod i lære som tømrer og blev svend i 1835, hvorefter han læste til cand.polyt på Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU). Efter sin eksamen i 1842 tilbragte Kayser et år som lærer ved Christiania Tegneskole i Norge (Oslo hed Christiania indtil 1925) og efter hjemkomsten ansattes han i november 1843 som lærer ved Det Tekniske Institut (i dag Teknisk Skole). Imidlertid var det tømrermester han gerne ville være – han fik borgerskab i 1845 – og etablerede med tiden en stor virksomhed.

Kayser opførte bl.a. boligejendomme mellem Suensonsgade (dengang Tulipangade) og Gernersgade (dengang Meriangade), der blev nedrevet i 1970erne og afløst af bl.a. den en ejendom som bærer hans navn: Kaysergården. Denne ejendom ligger på adressen Kronprinsessegade 57a-e / Timiansgade 1-33 og blev opført af arkitekterne og tvillingebrødrene Ib Rasmussen (1931-1917) og Jørgen Rasmussen (f.1931).

Som politiker sad Kayser i Borgerrepræsentationen fra 1848 og var dets formand i perioderne 1863-1873 og 1884-1885 samt dets næstformand 1875-1894. Dengang havde Borgerrepræsentationen til huse på Nytorv (frem til 1905); i selv samme bygning hvor nu Københavns Byret har til huse.

I 1848-1849 sad han som nationalliberalt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og fra 1854 til 1864 var han valgt til Folketinget. Kong Christian IX (1818-1906) udpegede ham i 1871 som kongevalgt medlem af Landstinget; en post han bestred frem til kort før sin død i 1895.

Kayser, H. H.

        H. H. Kayser

 

Blandt andre kendte danskere boede kunstmaleren Julius Exner (1825-1910) her i årene 1874-1888.

I 1839 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han var elev af først J.L. Lund (1777-1867) og siden af C.W. Eckersberg (1783-1853). Selv om Exner kun foretog en et år lang studierejse til Italien og foretog enkelte ture til Sverige, så regner mange hans italienske billeder for værende de bedste.

Exners popularitet var stor, ikke mindst fordi hans folkelivsbilleder af amagerkanernes liv og levned var præget af glædelige motiver, som f.eks. En amagerkone (1852), Episode af et gilde på Amager (1854) og Blindebuk (1866). Fanø blev mål for hans sommerophold og derfra har Exner også leveret mange motiver som f.eks. det muntre Præsentation for en kender (1887) og et af hans få udendørsmotiver Kammerater, hvor to Fanøpiger fodrer et får.

I 1876 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og blev sammensteds senere udstillingskomiteens formand i årene 1890-1895.

Exner, Julius

      Julius Exner

 

Et udvalg af Exners værker kan ses herunder:

 Julius Exner (1825-1910)

Blindebuk

1866 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

 Julius Exner (1825-1910)

Episode af et gilde på Amager

1854 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 Julius Exner (1825-1910)

Et telegram

1893 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 Julius Exner (1825-1910)

Fra Kunstakademiets figursal

1843 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 82).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk