Hauser Plads 10

 

Hauser Plads 10 - lille - tv                     Hauser Plads 10 - lille - th


Opført: mellem 1822 og 1827

Matrikelnummer: 196a, Rosenborg Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Hauser Plads 10 består af forhus og sidehus: 

 

 

Det karakteristiske forhus blev opført mellem 1822 og 1827 med kælder samt tre etager for kammerherre de Neergaard. Allerede i 1848 forhøjedes ejendommen med en etage og senere blev taget en mansard. Forhuset blev fredet i 1945.

 

Hauser Plads 10 - 1

Huset blev fredet i 1945

Foto fra april 2006

 

Hauser Plads 10 - 2

Porten til gården med sidehuset

Foto fra april 2007

 

Hauser Plads 10 - 3

Foto fra april 2007

 

 

Sidehuset blev formentlig opført samtidigt med forhuset. Det står med kælder og fem etager.

 

Hauser Plads 10 - 4

Bagsiden af forhuset ses til højre og en del af sidehuset til venstre

Foto fra juli 2008

 

Hauser Plads 10 - 5

Sidehusets nederste etager

Foto fra juli 2008

 

Hauser Plads 10 - 6

Sidehusets øverste etager

Foto fra juli 2008

 

Hauser Plads 10 - 7

Porten set fra gården ud til Hauser Plads

Foto fra juli 2008

 

 

Beboere

Professor C. G. Nathan David (1793-1874) havde her sin adresse fra 1832 til 1834.

I 1830 blev han professor i statsøkonomi og 1834 stiftede han ugebladet Fædrelandet, som til at begynde med blot var et oplysende organ, men snart tillige et politisk blad tilskyndet af den voksende liberale bølge. Da David imidlertid lod trykke stærke politiske artikler, foranledigede dette sagsanlæg og tiltale. David blev frifundet i 1835, men året efter afskedigedes han som professor.

Ikke desto mindre førte denne sag det med sig, at Frederik den 6. nu ville indføre fuldstændig censur, men omtrent 500 af byens førende borgere sendte bønskrifter til kongen, og et af disse blev besvaret med ordene “thi ingen uden Vi aleene kan være i stand til at bedømme, hvad der er Folkets sande Gavn og Bedste“. En formulering der i eftertiden er blevet stående som “Vi alene vide“; en understregning af Frederik den 6.´s opfattelse af, hvorledes landet skulle styres.

C.N. David var nu ikke helt ude i kulden, idet han i de følgende årtier fik poster som medlem af Nationalbankens direktion, overinspektør ved fængselsvæsenet o.m.a. Fra 1854 til 1873 bestred han stillingen som chef for Statistisk Bureau (nu Danmarks Statistik). Politisk blev han med tiden konservativ og var medlem af Folketinget 1849-1852 og senere Landstinget i årene 1866-1870.

David, C. G. N.

    C. G. N. David

 

I årene 1835-1838 havde juristen og politikeren T. Algreen Ussing (1797-1872) sin bopæl her i nr.10.

I perioden 1823-1831 var han ansat i Danske Kancelli – afbrudt af en udlandsrejse 1831-1832 – og arbejdede sammensteds til 1837, hvor han udnævntes til landsoverretsassessor. Fra 1840 var han professor ved Københavns Universitet og fra 1848 virkede han som generalprokurør frem til sin død. Gennem hele sin juridiske karriere leverede han et omfattende og til tider polemisk forfatterskab.

Algreen-Ussings politiske karriere begyndte som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og talte for, at offentligheden skule have den stærkest mulige indsigt i statsadministrationen. Tillige med en reform af det københavnske fattigvæsen og en åbenmundet kamp mod trykkefrihedens indskrænkelse fremstod han som liberal, der dog senere gik i retning af konservatisme.

Han sad i Den Grundlovgivende Rigsforsamling men var blandt de 10 medlemmer som ikke stemte for grundloven, da han bl.a. gik ind for en klassedeling af vælgerne og ikke den vedtagne lige og almindelige valgret til Folketinget. I årene 1864-1866 sad Algreen-Ussing dog som medlem af Landstinget.

Sit mærkbare præg satte han på samfundsudviklingen bl.a. som formand for flere kommissioner om bl.a. et sundhedspoliti, flådens fraflytning af Gammelholms og dets fremtidige benyttelse, en værnepligtslov og en kommission for en omordning af Københavns Brandvæsen.

Algreen-Ussing var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1840 til 1844, hvor han blev borgmester fra 1844 til 1846 og igen som borgerrepræsentant fra 1846 og frem til 1869.

Algreen-Ussing, T.

  T. Algreen-Ussing

 

Den kongelige skuespiller, Ludvig Phister (1807-1896), var her at finde som beboer omkring 1840.

Phister hører til 1800-tallets største skuespillere og havde arvet sit talent fra sin far, der i 1817 fik optaget Ludvig på Det Kongelige Teaters danseskole under ledelse af Antoine Bournonville (1760-1843), der var far til balletdanseren August Bournonville (1805-1879). Derfra kom Phister til skuespillet på selvsamme teater og udviklede der sin evne til, at blive en af vore største forvandlingskunstnere og ikke mindst Holberg-fortolkere, hvormed han fik sin debut i Den Pantsatte Bondedreng i maj 1825 på Det Kongelige Teater.

Således begyndte karrieren for alvor der gav ham i alt 649 roller, heraf 52 Holberg-roller. Hovedrollen i Holbergs Jeppe på bjerget er Phisters nok mest roste rolle, som han havde forberedt sig på i årevis og havde gennemarbejdet til mindste detalje.

66 år gammel tog han i 1873 sin afsked fra teatret med rollen som Henrik i Holbergs Henrik og Pernille, men slap dog ikke helt sit tag i skuespillet idet han bl.a. optrådte i velgørenhedsforestillinger. Som lærer for Olaf Poulsen (1849-1923) sikrede Ludvig Phister arvefølgen i den holbergske komedie.

Trods modstand fra Adam Öehlenschläger (1779-1850) over for giftermålet blev Ludvig Phister gift med digterens datter Charlotte (1811-1835). De blev gift på Öehlenschlägers 53 års fødselsdag den 14.november 1832, men hun døde allerede tre år efter. I 1839 giftede han sig igen, men allerede i 1841 døde hustruen Christiane (f. Holst; 1816-1841), som var operasangerinde. Endelig i 1846 giftede Phister sig for tredje og sidste gang med skuespillerinden Louise (1816-1914).

     Ludvig Phister

 

I årene 1853-1855 havde Hof-Capelmester F. Glaeser (1798-1861) adresse her i huset.

Efter en karriere som kapelmester i henholdsvis i Wien og Berlin blev Glaeser i 1842 hentet til stillingen, som kapelmester ved Det Kongelige Teater. I Wien havde han bl.a. samarbejdet med Ludvig Beethoven og med sine mange værker, som eksempelvis operaen Des Adlers Horst fra 1832, der snart opførtes på alle større europæiske scener, var han efterhånden en erfaren komponist og kapelmester.

Som dirigent blev Glaeser en fornyer i musiklivet herunder i Musikforeningen i perioden 1843-1850, hvor han særlig gjorde sig gældende ved fremførelserne af Beethovens værker.

Han udnævntes i 1845 til hofkapelmester og blev i 1858 gift med Thora Joachime Carstensen (1820-1906); et ægteskab der kun varede 3½ år. Franz Glaeser flyttede herfra til Dronningens Tværgade 56.

Glaeser, Franz

     Franz Glaeser

 

Juristen og politikeren J. Nellemann (1831-1906) boede her på 3.sal fra 1877 til 1889.

Han var uddannet jurist fra 1855 og blot 28 år gammel udnævntes han i 1859 til professor. Nellemann sad som medlem af Landstinget fra 1870, men i 1875 gjorde Estrup ham til justitsminister; en post han bestred frem til 1896. 

På baggrund af Nellemanns juridiske fortolkninger af grundloven kunne Estrup politisk manøvrere med sine provisoriske finanslove, der splittede de politiske fløje og var med til at holde forfatningskampen i live. Fra 1896 og frem til sin død var han nationalbankdirektør. 

Nellemann, J.

     J. Nellemann

 

Arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907) – som i stor stil har forsynet København med kendte bygningsværker – boede på første sal fra 1889 til 1889-1891.

Dahlerup og kollegaen Ove Petersen (1830-1892) var arkitekterne bag Det Kongelige Teater, som blev indviet i 1874 til afløsning for Eigtveds gamle teaterbygning fra 1748, som lå ved siden af. Pantomimeteatret i Tivoli fra 1874 er også fra Dahlerups hånd.

Alene og sammen med kollegaer var han bl.a. mester for Statens Museum for Kunst (1888-1895), Hotel d´Angleterre (1873-1874), Søpavillonen (1893-1894), Ny Carlsberg Bryggerierne (1880-1883), Glyptoteket (1897-1906), Dronning Louises Bro (1887) samt Højbro og Holmens Bro (begge 1890).

Vilhelm Dahlerup - 1

      V. Dahlerup

 

 

Beskrivelse

Hjerteforeningen har her sit hovedsæde.

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.82).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk