Grønningen 4 / Kastellet 1-110 / Nordre Toldbod 15-25

Kastellet         

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1662-1665 / 1703-1704 / 1725

Matrikelnummer: 66a, Østervold Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Henrik Rüse / Elias Häusser / Georg Philip Müller / Bent von Platen-Hallermund / Helge Holm m.fl.


Beskrivelse

Som et led i beskyttelsen af den københavnske søside tog Christian IV (1577-1648) i 1626 initiativ til anlæggelse af befæstningsanlægget Sankt Annæ Skanse. Først i 1660erne forestod militæringeniøren, hollænderen Henrik Rüse (1624-1679) opførelsen af Kastellet eller som det dengang hed: Citadellet Frederikshavn.

Dette femkantede anlæg med de 20 meter høje jordvolde var foranlediget af Frederik III (1609-1670), der efter svenskekrigene ønskede en stærk befæstningsudvidelse. Kastellet blev taget i brug den 28.oktober 1664 og siden er anlægget tilført bygninger som eks. Kastelskirken, Hovedvagten og Kommandantgården. Samtlige af Kastellets bygninger ses beskrevet nedenfor:

 

Hovedvagten (Kastellet 1)

Fra 1873-1874 stammer Hovedvagten og den tilhørende arrest. Anledningen var flytningen af den eksisterende hovedvagt, der lå ved det nuværende Hovedvagtsgade til Kongens Nytorv. Arkitektens navn kendes desværre ikke.

 

Kommandantgården (Kastellet 13a-b)

Kommandantgården fra 1725 blev opført af entreprenøren Mathias Wulff efter tegninger af E. D. Häusser (1687-1745) og er nu tjenestebolig for forsvarschefen.

 

Fortunstok (Kastellet 102-110)

Fortunstok er fra 1664 og altså blandt de seks oprindelige, rødpudsede stokke.

Kasernebygningerne benævnes som stokke på grund af deres længde, men oprindelig havde bygningerne et nummer hver især. Til at begynde med ikke var der ikke glasvinduer i stokkene, så man måtte ty til de mindre isoleringsvenlige skodder.

 

Generalstok (Kastellet 82)

Generalstok er fra 1664 og altså blandt de seks oprindelige, rødpudsede stokke. Navnet henviser til Kastellets kommandanter, der her havde tjenesteboliger indtil Komandantgården blev opført i 1725. Med en længde på 90 meter er Generalstok den længste af Kastellets stokke.

Kasernebygningerne benævnes som stokke på grund af deres længde, men oprindelig havde bygningerne et nummer hver især. Til at begynde med ikke var der ikke glasvinduer i stokkene, så man måtte ty til de mindre isoleringsvenlige skodder.

 

Svanestok (Kastellet 62-78)

Svanestok er fra 1664 og altså blandt de seks oprindelige, rødpudsede stokke. Svanestok blev restaureret i 1958 under ledelse af Forsvarets Bygningstjeneste. Københavns Kommune præmierede dette arbejde i 1959.

Kasernebygningerne benævnes som stokke på grund af deres længde, men oprindelig havde bygningerne et nummer hver især. Til at begynde med ikke var der ikke glasvinduer i stokkene, så man måtte ty til de mindre isoleringsvenlige skodder.

 

Elefantstok (Kastellet 30)

Elefantstok er fra 1664 og dermed blandt de seks oprindelige stokke.

Kasernebygningerne benævnes som stokke på grund af deres længde, men oprindelig havde bygningerne et nummer hver især. Til at begynde med ikke var der ikke glasvinduer i stokkene, så man måtte ty til de mindre isoleringsvenlige skodder.

 

Stjernestok (Kastellet 2-12)

Stjernestok er fra 1664 og dermed blandt de seks oprindelige, rødpudsede stokke.

Kasernebygningerne benævnes som stokke på grund af deres længde, men oprindelig havde bygningerne et nummer hver især. Til at begynde med ikke var der ikke glasvinduer i stokkene, så man måtte ty til de mindre isoleringsvenlige skodder.

 

Grønningen 4 - Kastellet 1-110 - Nordre Toldbod 15-25 - 75 - ældre postkort

Stjernestok

Postkort fra 1906

 

 

Artilleristok (Kastellet 14a-b-15-16)

Artilleristok er fra 1664 og altså blandt de seks oprindelige stokke. Navnet henviser til de af Kastellets artillerister, som havde tjenestebolig her i stokken.

Kasernebygningerne benævnes som stokke på grund af deres længde, men oprindelig havde bygningerne et nummer hver især. Til at begynde med ikke var der ikke glasvinduer i stokkene, så man måtte ty til de mindre isoleringsvenlige skodder.

 

Materielgården (Kastellet 19)

Fra 1842 stammer Materielgården. Arkitektens navn kendes desværre ikke.

 

Nordre Magasin (Kastellet 52-58)

Nordre Magasin er fra 1664 og altså blandt de oprindelige af Kastellets bygninger. I ældre tid benyttedes loftsetagen og de to øverste etager som kornkamre. Bygningen blev i 1950 restaureret af Hærens Bygningstjeneste og for dette præmierede Københavns Kommune det følgende år.

 

Søndre Magasin (Kastellet 42-46)

Søndre Magasin er fra 1664 og derfor blandt Kastellets oprindelige bygninger. Her har Det Kongelige Garnisonsbibliotek til huse, men var oprindelig korn- og melmagasin.

Bemærk den lille bro som i sin tid lettede transporten af korn til Kastelsmøllen og melet, som retur derfra til magasinet.

 

Kastelskirken (Kastellet 50) 

I barok stil opførtes kirken i 1703-1704 og som arkitekt til denne tilskrives Georg Philip Müller (før 1675-ca.1706). I årene 1985-1987 blev kirken gennemrestaureret under ledelse af arkitekt Bent von Platen-Hallermund (1922-2013) og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Genindvielsen fandt sted de 22.marts 1987 med deltagelse af Dronning Margrethe og Prins Henrik. Se mere på www.kastelskirken.dk

 

Grønningen 4 - Kastellet 1-110 - Nordre Toldbod 15-25 - 1

Kastelskirken

Foto fra april 2006

 

Grønningen 4 - Kastellet 1-110 - Nordre Toldbod 15-25 - 76 - ældre postkort

Kastelskirken

Postkort nr.188 udgivet af Peter Alstrup nr.188

 

Grønningen 4 - Kastellet 1-110 - Nordre Toldbod 15-25 - 77 - ældre postkort

Morgeneksercits foran Kastelskirken

Postkort nr.9 udgivet af Foreningen Dannevirke – afsendt i 1914

 

 

Arresthuset

Efter tegninger af E. D. Häusser (1687-1745) opførtes Arresthuset i 1725 og blev sammenbygget med kirkens vestside. Blandt Arresthusets mange fanger kan nævnes livlægen J. F. Struensee (1737-1772), piraten John Norcross (1688-1758), dr. J. J. Dampe (1790-1867) konferensråden Christian Birch (1760-1829). Længere nede på siden kan du læse mere om fangerne på Kastellet.

 

Sprøjtehuset

Opført 1885.

 

Kastelsmøllen

I 1847 opførtes den idylliske Kastelsmølle (fredet 1918) på Kongens Bastion. Den afløste den forrige mølle (stubmølle), der var væltet året forinden. Som Lille Mølle på Christianshavn er Kastelsmøllen en såkaldt hollandsk vindmølle, hvis melproduktion gik til Kastellets mandskab, københavns garnison samt Kronborg. Møllen var i 1900 den sidst stående mølle på Københavns volde og bastioner. I 1905 ophørte møllen sine aktiviteter, da man opførte Hærens Brødfabrik ved det gamle bageri. Møllens arkitekt er desværre ukendt.

 

Grønningen 4 - Kastellet 1-110 - Nordre Toldbod 15-25 - 78 - ældre postkort

Kastelsmøllen / Kongens Mølle

Postkort nr.555 udgivet af Fritz Benzen – ca.1910

 

Grønningen 4 - Kastellet 1-110 - Nordre Toldbod 15-25 - 79 - ældre postkort

Kastelsmøllen / Kongens Mølle

 Postkort udgivet af Knackstedt & Näther – afsendt i 1909

 

Kongeporten

Fra det oprindelige Kastellet stammer Kongeporten, der i 1663 blev opført efter tegninger af kastelanlæggets arkitekt, Henrich Rüse (1624-1679). Porten er dels pyntet med guirlander og selve portåbningen flankeres af pilastre. Arkitekt Helge Holm (1891-1973) forestod en restaurering af Kongeporten i 1942. En retablering af den oprindelige træport til Kongeporten stod færdig i 1988.

Via en modelsamling i Tøjhusmuseet kunne rekonstruktionen komme så tæt på den oprindelige bro, idet museet ligger inde med et modeludsnit af den oprindelige bro, hvor detaljer kunne ses, som eksempelvis tømmerets dimensioner, samlinger og beslag (side 157 i bogen Forsvaret i byggeriet – byggeriet i forsvaret).

Rekonstruktionen af broen blev i 1989 præmieret af Københavns Kommune.

Uret der ses i Kongeportens indvendige side over for Hovedvagten stammer fra Hovedvagten, der lå på Kongens Nytorv indtil begyndelse af 1870erne og som senere gav navn til Hovedvagtsgade.

 

Norgesporten

Fra det oprindelige Kastellet stammer Norgesporten der i 1663 blev opført efter tegninger af kastelanlæggets arkitekt, Henrich Rüse (1624-1679). Den blev restaureret i 1933 under ledelse af Helge Holm (1891-1873). 

 

Bastionerne og voldanlægget

Med en officiel genindvielse den 30.august 1999 markeredes den sidste etape af den over 13 år lange retablering af voldanlægget. Den primære donation til dette store arbejde skyldtes A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene  Formaal, mens både Københavns Kommune og forsvaret selv finansierede mindre dele af retableringen.

Komiteen til retablering af Kastellets Voldanlæg blev nedsat i 1986 og med støtte fra ovennævnte fond kunne den såkaldt 1.etape begynde sit arbejde, der omfattede fjernelse af både vej- og jernbanespor, retablering af både Prinsessens Bastion og broen til Kongeporten samt delvis udgravning af voldgraven. Dette arbejde stod på til 1989, hvorefter der skulle gå godt otte år før 2.etape kunne tage sin begyndelse.

2.etape indeholdt lukningen af den motoriserede trafik fra Grevens Bastion til Langeliniepavillonen, Grevens Bastion, Sjællands Ravelin samt dennes bro.

Inden selve voldenes retablering fjernede man i midten af 1980erme bl.a. også jernbaneskinner fra den gamle forbindelse fra Frihavnen (etableret i 1892), der gik gennem Kastellet.

 

Krudttårnene

Krudttårnene stammer fra 1874.

 

Kastellets femstjernede konstruktion og de fem bastioner er navngivet som Kongens, Dronningens, Prinsens, Prinsessens og Grevens bastion. De ses beskrevet herunder:

 

Dronningens Bastion

Krudthuset i Dronningens Bastion blev i 1712 opført af arkitekten og entreprenøren Domenico Pelli (1657-1728). Det var oprindeligt et krudtmagasin, men var fængsel fra 1817 til 1847.

 

Prinsens Bastion

 

Prinsessens Bastion

 

Bastionen ligger mod nordøst og blev retableret 1988 og forestået af PLH Arkitekter samt Forsvarets Bygningstjeneste for bygherren og donatoren A. P. Møller & Hustru Chastine McKinney Møllers Fond. Dette vigtige arbejde blev i 1989 præmieret af Københavns Kommune.

 

Grevens Bastion

Grevens Bastion ligger mod sydvest og dermed mod havnen.

 

Ravelinen ved Ved Kongeporten

 

Falsters Contregarde

Smedehuset blev opført i 1745, men desværre er arkitekten ukendt. En ombygning af bygningen blev foretaget i 1838. 

 

Fyens Ravelin

 

Ravelinen over for Den Frie Udstilling

 

Bornholms Ravelin

 

Sjællands Ravelin

I forbindelse med 2.etape af retableringsarbejderne på Kastellet i årene 1997-1999 blev denne ravelin genoprettet, så den var i overensstemmelse med opmålinger fra 1851. Der er her – som mange andre steder på Kastellet – et herligt udsyn over nærområdet og havnen og både trætrapperne og grusstien på selve ravelinen blev etableret i 2.etape.

Den 34 meter lange Sjællands Ravelins Bro blev opført efter originale tegninger af den bro, som blev bygget her i 1800-tallets midte. I forbindelse med udgravningsarbejdet fandt man reminiscenser fra den bro, som blev anlagt i 1660erne.

Ved indgangen ses den røde palisadeport, der ligeledes blev bygget efter originale tegninger af både beslag og samlinger.

 

 

Beboere

Den teologiske forfatter og præst Christian Bastholm (1740-1819) havde her på Kastellet sin bolig 1773-1777.

Han blev et kendt navn, idet han med bogen Den geistlige Talekonst (1775) gjorde op med “gammel gejstlig slendrian” (D.B.L., bind 1) og fik sat præsternes forkyndelse og retorik i system.

Christian Bastholm

 

Heinrich Ernst Peymann (1737-1823), der var ingeniørofficer og kommandant for København, boede her på Kastellet fra 1795 til 1808.

Han var en af de danske hovedpersoner under Københavns bombardement i 1807, hvor omtrent 10% af byen enten brændte eller blev beskadiget og han måtte efter stort pres fra byens prominente borgere underskrive den ydmygende kapitulation over for englænderne klokken 4 om morgenen den 7.september 1807.

Peymann havde i kronprinsens (den senere Frederik den 6.) fravær fået kommandoen over København; dog uden bemyndigelse til at forhandle med englænderne. Da han med underskrivelsen af kapitulationen handlede ud over sine beføjelser dømtes han “…fra liv, ære og gods“, men blev senere benådet.

Som ingeniørofficer opførte han Livgardens Kaserne (1785) i Øster Voldgade samt et pakhus (1787) i Toldbodgade, der nu er en del af Admiral Hotel. Peymann døde i Rendsburg i Tyskland i 1823.  

Peymann, H. E.

    H. E. Peymann

 

Anatomen H. T. Gartner (1785-1827) boede her i Kastellet fra 1825 til 1826. 

 

Skuespilleren og Shakespeare-oversætteren Peter Foersom (1777-1817) boede her ifølge vejviseren for København i 1809.

Han fik 1798 sin skuespildebut på Det Kongelige Teater i stykket Gamle og nye sæder og allerede året efter blev han fastansat. Hans evner som skuespiller var begrænsede, men Michael Rosings sygdomsfravær gjorde, at Foersom fik mange roller; særligt fordi han havde en litterær forståelse og ikke mindst en stor viden om skuespilkunsten.

I alt fik han omtrent 200 roller bl.a. i flere af Oehlenschlägers førsteopførelser. Som oversætter skabte Foersom sig et navn som oversætter af især Shakespeare, der resulterede i fem bind, hvoraf det sidste efter hans død blev færdiggjort af P. F. Wulff (1774-1842). 

Foersom, Peter

    Peter Foersom

 

Som 14-årig modtog J. Th. Lundbye (1818-1848) tegneundervisning hos professor J. L. Lund (1777-1867) og blev herefter elev hos dyremaleren Christian Holm (1804-1846).

Oberstsønnen Lundbye blev tidligt påvirket af Christen Købke (1810-1848), som også var vokset op på Kastellet, ligesom han også påvirkedes af kunstnervennerne P. C. Skovgaard (1817-1875) og Lorenz Frølich (1820-1908). I 1844 leverede Lundbye tegningerne til H. V. Kaalunds berømte Fabler for børn og året efter drog han i forsommeren på en et år lang udlandsrejse, som gik igennem Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig.

Lundbye deltog som frivillig i krigen i 1848 og blev dræbt ved Bedsted da en geværpyramide væltede og et skud gik af. Det var hovedsageligt landskabs- og dyremotiver han malede; især fra det nordvestlige Sjælland.

Af hans kendteste billeder skal nævnes det mægtige En dansk kyst (1842-1843), Aftenlandskab med får (1845) og En kostald i en bondegård i Vejby (1843). Om sidstnævnte billede skulle Christian VIII (1786-1848) have udtalt at “det ligefrem lugtede af kostald”. Lundbye boede her på Kastellet fra 1825 til 1836.

    J. Th. Lundbye

 

Et udvalg af Lundbyes værker kan ses herunder:

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Selvportræt

1841 – Ny Carlsberg Glyptotek – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Maleren Thorald Læssøe

1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

 Profilportræt af kunstnerens ældste broder, krigsminister og oberst C.C. Lundbye

1838 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

En kostald i en bondegård. Vejby

1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord

1843 – Statens Museum for Kunst – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Hankehøj

1847 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs

1839 – Thorvaldsens Museum – public domain

Maleriet købte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen af Lundbye i 1839; det tilhører nu Thorvaldsens Museum

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup

1847 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Studieblad fra Vognserup. Forskellige studier af en ko

Tegning fra 1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Dette studieblad vidner om et seriøst forarbejde af de mange køer, som findes i Lundbyes skildringer

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Sjællandsk landskab

1842 – public domain

 

Vennen, kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) portrætterede Lundbye i 1841:

P. C. Skovgaard (1817-1875)

Maleren J. Th. Lundbye

1841 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

 

Omkring 1828 sås officeren C. D. von Hegerman-Lindencrone (1807-1893) i vejviseren med adresse her på Kastellet. 

Hegermann-Lindencrone, C. D. von

Hegermann-Lindencrone

 

Ifølge vejviserne boede Captain ved 1´jydske Inf.Reg. H. C. G. F. Hedemann (1792-1859) her på Kastellet i perioden 1847-1855.

Hedemann, H. C. G. F.

H.C.G.F. Hedemann

 

Forfatteren og Nobelprismodtageren Johannes V. Jensen (1873-1950) boede her på Kastellet under aftjening af sin værnepligt fra 11.april til 7.oktober 1899.

Han var født i Farsø, men flyttede 1893 til København for at læse medicin. Studierne droppede han imidlertid 1896 til fordel for et liv som bl.a. oversætter, debattør, dramatiker og ikke mindst digter og romanforfatter.

Hovedværket er romanen Kongens Fald der i 1900-1901 udkom i tre dele, som henholdsvis Forårets død, Den store sommer og Vinteren. Historien er en kronologisk fortælling der følger studenten og lejesoldaten Mikkel Thøgersens omtumlede tilværelse fra 1497 til 1535, hvis liv afspejler kong Christian II´s liv, der parallelt beskrives.

I hundredåret for Oehlenschlägers laubærkransning som Nordens digterkonge i Lund Domkirke hædredes Johannes V. Jensen i 1929 med et æresdoktorat på Lund Universitet, men hæderens krone på værket var dog Nobelprisen i litteratur, som han modtog 1944 i Stockholm.

Mestendels af sit voksenliv boede Johannes V. Jensen i København, der i høj grad var basen, når han kom hjem fra sine mange rejser og ophold. Han var bror til forfatterinden Thit Jensen (1876-1957).

       Johannes V. Jensen

 

 

Fanger på Kastellet

Griffenfeld.

 

I april 1820 blev konferensråd Christian Birch (1760-1829) afsløret i bedrageri, hvor han gennem 18 år havde svindlet for anslået 1.219.800 rigsbankdaler sølv, der svarede til årsindtægten fra Øresundstolden eller 660 gange hans årsløn. Som chef for finanssekretariatet og dermed blandt de øverste embedsmænd var det selvsagt en skandale af dimensioner. Christian Birch var ansvarlig for udstedelsen af statsobligationer og havde pantsat en hel pulje og derefter selv indkasseret indtægterne. Han blev fængslet og dømt og afsonede sin dom i Kastellets arrest, hvor han sad til sin død i 1829.

 

Struensee.

 

Dr. Dampe.

 

Piraten John Norcross.

 

Politikeren og advokaten Orla Lehmann (1810-1870) sad i 1842 her fængslet i tre måneder efter sin berømte Nykøbing Falster-tale i januar 1841. Talen var et svar på et spørgsmål fra en tilhører om, hvorfor man skulle større en fri forfatning. Lehmann svarede at bønderne intet havde at takke de enevældige konger for og at de havde meget at vinde ved, at større kampen for en fri forfatning. Retssagen nåede Højesteret hvor Lehmann var sin egen forsvarer, men desværre uden held og blev efterfølgende dømt for “had og misnøje” imod Danmarks forfatning (d.v.s. Kongeloven).

 

 

Uønskede gæster

Engelske styrker besatte Kastellet den 7.september 1807 til midten af oktober samme år. Det var dagen efter Danmarks overgivelse i forbindelse med Københavns bombardement.

Den tyske besættelsesmagt besatte Kastellet den 9.april 1940 og var har frem til 5.maj 1945.

 

 

Virksomheder                    

I 1663-1664 flyttede garnisonen ind og siden da har der været militær her på Kastellet. 

 

Forsvarets Efterretningstjeneste har ligeledes til huse her på Kastellet.

 

Det Kongelige Garnisonsbibliotek er et forskningsbibliotek og ligger organisatorisk under Forsvarsakademiet. De har til huse i Søndre Magasin.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks industrielle miljøer. Henrik Harnow. Syddansk Universitetsforlag. 2011 (om Kastelsmøllen: s.384).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den danske arkitektur. Hovedredaktør: Anne Louise Sommer. Gyldendal. 2009 (s. 154-157).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.280)

(s. 223 – Nordre Magasin, s. 238 – Svanestok, s. 280 – retablering af Prinsessens Bastion samt en ny bro ved Kongeporten).

Det Kongelige Garnisonsbibliotek gennem 200 år. Frank Pedersen. Det Kongelige Garnisonsbibliotek. 1985.

Forsvaret i byggeriet – byggeriet i Forsvaret. Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002. T. C. Jacobsen. Forsvarets Bygningstjeneste. 2002.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Stemninger i Kastellet – en lystvandring gennem Kastellet. Bodil Hallstrøm Aasted og John E. Andersen. Nordvestgrafik. 2010.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Kastelskirken (kirkens egen hjemmeside)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk