Gråbrødre Torv 11 / Valkendorfsgade 20

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - lille - tv                    Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - lille - th


Opført: 1731 / 1747 / 1844

Matrikelnummer: 106, Frimands Kvarter

Fredet: 1932

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Gråbrødre Torv 11 består af forhus, sidehus og tværhus:

 

 

Forhuset har kælder samt fire etager og blev opført 1731 for brygger Bent Bentsen. Den fjerde etage blev dog påbygget i 1843-1844. Restaurant Peder Oxe blev 1971-1972 ombygget og restaureret af arkitekt Hans Henrik Olrik (f.1932).

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 1

Gråbrødre Torv 11

Foto fra august 2007

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 2

Foto fra juli 2006

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 3

Foto fra august 2007

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 4

Foto fra august 2007

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 5

Foto fra august 2007

 

 

Sidehuset, der forbinder forhuset og tværhuset, er bygget over seks fag og fordeler sig på kælder samt fire etager. Opført i 1747.

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 6

I gården ses tværhuset bagest og bagsiden af sidehuset

Foto fra august 2007

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 7

Sidehuset til Gråbrødre Torv 11 ses til højre; tværhuset ses til venstre

Foto fra august 2007

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 8

Foto fra august 2007

 

 

Tværhuset til nr.11 er ligeledes med kælder samt fire etager og blev opført i 1747.

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 9

Tværhuset ligger bagest i gården

Foto fra august 2007

 

 

Valkendorfsgade 20 er et forhus med kælder samt fire etager og blev opført 1844 for en marskandiser Höets.

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 10

Foto fra august 2007

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 11

Foto fra august 2007

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 12

Foto fra august 2007

 

 

Beboere

Skuespilleren og oplæseren Frederik Høedt (1820-1885) havde sin bopæl til Valkendorfsgade fra 1845 til 1850.

Høedt var meget kendt som oplæser og fortolker af H. C. Andersens eventyr og som skuespiller gjorde han sig bl.a. gældende i flere Shakespeare-roller. Efter flere kontroverser om netop Shakespeare-opsætninger samt den enevældige ledelsesstil hos teaterdirektør Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), forlod Frederik Høedt i 1855 Det Kongelige Teater til fordel for Hofteatret på Christiansborg.

Andre kunstnere fulgte ham bl.a. vennen og skuespilleren Michael Wiehe (1820-1864) samt balletmesteren August Bournonville (1805-1879), men allerede året efter vendte de alle tilbage, idet Heiberg da havde forladt posten som teaterdirektør.

På Det Kongelige Teater blev Frederik Høedt elevinstruktør og senere sceneinstruktør, hvor han påvirkede skuespillet i naturalistisk retning, men efter at vennen Michael Wiehe døde i 1864 skiftede Høedt til Folketeatret i Nørregade.

Høedt, Frederik

    Frederik Høedt

 

Ligeledes i nr.20 boede kogebogsforfatterinden Anne Marie Mangor (f. Bang; 1781-1865) i 1856. Hun blev enke i 1812 og måtte slide for, at ernære både sig selv og sine tre døtre.

Igennem nogle år havde hun samlet på madopskrifter og i 1837 udgav hun anonymt Kogebog for Smaa Husholdninger. I 1840 fulgte Syltebog for Smaa Husholdninger, 1841 Fortsættelse af kogebog for smaa Husholdninger, 1847 Kogebog for Smaa Piger og endelig i 1864 Kogebog for Soldaten i Felten, som hun i øvrigt forærede væk i tusindvis. Hendes kogebøger var gennemprøvede både af hende selv og andre.

Den livsglade og humørfyldte madam Mangor levede af indtægterne af de ca. 500.000 bøger, som hun fik udgivet.

Mangor, Anne Marie

Anne Marie Mangor

 

Kunstmaleren Frants Henningsen (1850-1908) flyttede i 1865 med sine forældre og søskende her til Store Helliggejststæde 20, som i 1881 blev ændret til den nuværende adresse Valkendorfsgade 20.

Efter studentereksamen fra Borgerdydsskolen på Christianshavn blev Frants Henningsen elev på C. V. Nielsens tegneskole, hvorefter han blev optaget på Kunstakademiet og i 1875 fik sit afgangsbevis.

Det er med socialrealistiske malerier som En begravelse (1883) og Forladt. Dog ej af venner i nøden (1888), at han ville blive husket. Han beherskede forskellige genrer som eksempelvis portrætter, dyremotiver og landskaber. Henningsen efterfulgte Carl Bloch (1834-1890) som professor ved Kunstakademiet og bestred stillingen til sin død.

Frants Henningsen var bror til nedennævnte kunstmaler Erik Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.

Frants Henningsen

 

Nedenfor ses udvalgte værker af Frants Henningsen:

 

Frants Henningsen (1850-1908)

En begravelse

1883 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Frants Henningsen (1850-1908)

En helt fra 1864

1901 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Frants Henningsen (1850-1908)

Forladt. Dog ej af venner i nøden

1888 – AROS – public domain

 

Frants Henningsen (1850-1908)

Industricafeen

1906 – public domain

 

Frants Henningsen (1850-1908)

Vandrebogen efterses

1890 – privateje – public domain

 

 

Kunstmaleren Erik Henningsen (1855-1930) flyttede i 1865 med sine forældre og søskende her til Store Helliggejststæde 20, som i 1881 blev ændret til den nuværende adresse Valkendorfsgade 20.

I årene 1873-1877 blev han uddannet fra Kunstakademiet og fik i 1879 sin debut med billedet En Dilettant, men populariteten begyndte først med billedet Morgen i Adressekontorets gård (1881). Med sine klare farver udtrykte han socialrealistiske motiver fra de dårligst stillede mennesker dagligdag i 1800-tallets sidste årtier og blev en af tidens populæreste kunstnere.

Billeder som Barnemordet (1886), Sat ud (1892) og Såret arbejder (1895) hører til de ypperste af hans værker, men også som illustrator slog han sine folder. De fleste danskere er bekendt med Tuborg-reklamen af den kraftige og svedige mand, som står på landevejen – et motiv Henningsen lavede i forbindelse med Tuborgs 25-års jubilæum i 1900.

Erik Henningsen var bror til ovennævnte kunstmaler, professor Frants Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.

  Erik Henningsen

 

Et udvalg af Erik Henningsens værker ses herunder:

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Summum jus, summa injuria. Barnemordet

1886 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Sat ud

1892 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Lygtetænderen

1897 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En slagterdreng

Årstal ikke angivet – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Kunstkendere

1919 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Christiansborg Ridebane

Årstal ikke angivet – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Ved juletid

1890 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En såret arbejder

1895 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Bønder i hovedstaden

1887 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Det nordiske Naturforskermøde 14. juli 1847 H. C. Ørsted taler

1895 – Københavns Universitet – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En agitator på Nørre Fælled

1899 – Metalskolen i Jørlunde – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Askov Højskole

1903 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Den tørstige mand

1900 – public domain

 

 

Virksomheder                    

Restaurant Peder Oxe ligger på adressen Gråbrødre Torv 11.

 

Gråbrødre Torv 11 - Valkendorfsgade 20 - 13 - annonce fra Illustreret Tidende

Annonce fra Illustreret Tidende nr.11, 15.december 1889

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Arkitektur 1977 (nr.2). Arkitektens Forlag. 1977.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.80). 

Hvem byggede hvad. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 114).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Restaurant Peder Oxe

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk