Gothersgade 33a-b / Store Regnegade 19a-b

tidligere Jazzhus Montmartre     

 

Gothersgade 33a-b - Store Regnegade 19a-b - lille - tv                    Gothersgade 33a-b - Store Regnegade 19a-b - lille - th


Opført: 1728 / 1848

Matrikelnummer: 190, Købmager Kvarter

Fredet: 1975

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Forhusene til nr.33 og 33A er hver opført over fire fag med kælder samt tre etager og formentlig bygget efter bybranden i 1728, men bygningshistorien er usikker grundet ufuldstændigt arkivmateriale. Hjørnebygningen har fire fag vendt mod Gothersgade og 16 fag vendt mod Store Regnegade.

 

Gothersgade 33a-b - Store Regnegade 19a-b - 1

Foto fra juni 2007

 

Gothersgade 33a-b - Store Regnegade 19a-b - 2

Foto fra juni 2007

 

Gothersgade 33a-b - Store Regnegade 19a-b - 3

Porten til Store Regnegade 19

Foto fra juni 2007

 

Gothersgade 33a-b - Store Regnegade 19a-b - 4

Foto fra juni 2007

 

 

Et sidehus hertil er med kælder og fire etager og det selvstændige baghus i tre etager. Der foreligger for øjeblikket hverken bileder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 19.september 2018).

 

Store Regnegade 19a er fra 1848 (der er formentlig tale om sidehuset). Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 19.september 2018).

 

Store Regnegade 19b er et baghus. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 19.september 2018).

 

 

Beboere

I perioden 1836-1838 var L. P. Holmblad (1815-1890) beboer her i ejendommen og drev her sin virksomhed med produktion af spillekort samt fremstilling af sæbe.

Siden gik firmaet op i lak- og farvekoncernen Sadolin & Holmblad A/S, der nu under navnet Sadolin indgår i industrikoncernen Akzo Nobel. Læs mere på www.sadolin.dk 

     L. P. Holmblad

 

 

Virksomheder                    

Det legendariske Jazzhus Montmartre lå her i Store Regnegade 19 i perioden 1959-1973 og mange af jazzverdenens personligheder har optrådt her.

Nævnes kan mundharmonikaspilleren Toots Thielemans, Stan Getz (københavner fra 1958 til 1961), Dexter Gordon (der boede i København 1962-1976), Duke Ellington, Ben Webster (der ligger begravet på Assistens Kirkegård), Bill Evans, tenorsaxofonisten Johnny Griffin, saxofonsiten Sonny Rollins og trommeslageren Albert Heath (der boede i København 1969-1974). Desuden – ikke at forglemme (!) – danskerne: bassisten Niels-Henning Ørsted Petersen (død 2005), trompetisten Palle Mikkelborg og saxofonisten Franz Beckerlee, der blev kendt som guitarist i Gasolin.

Spillestedet åbnede den 16.februar 1959 og lød da navnet Café Montmartre. Iværksætteren her var arkitekten Anders Dyrup, der på grund af renovering måtte lukke stedet den 1.februar 1960. Imidlertid blev selskabet bag overtaget af Harold Goldberg og Herluf Kamp-Larsen, der fik genåbnet stedet nytårsaften 1961. Året efter var Herluf Kamp-Larsen eneejer og lod stedet omdøbe til det kendte Jazzhus Montmartre.

Således drev han stedet frem til 1974, der med en Dexter Gordon-optræden 7.september skulle være den sidste inden Kamp-Larsen gik konkurs i november samme år. Stedet genåbnede 27.februar 1975, da under det gamle navn Café Montmartre, men måtte lukke 15.februar 1976.

I efteråret 1976 genåbnede Kay Sørensen (kaldet Jazz-Kay) Montmartre i Nørregade 41, men lukkede stedet måtte lukke ned i 1995 med musikeren Anne Linnet som sidste ejer.

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 73).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Montmartre gennem 10 år. Jens Jørn Gjedsted. Den selvejende institution Forlaget MM. 1986.

Musik i København – studier i Københavns musikhistorie i det 19. og 20. århundrede. Niels Krabbe. C. A. Reitzels Forlag. 1997.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk