Gammel Torv 14-14a-16

Holms Gård

 

                   


Opført: 1798-1801

Matrikelnummer: 4, Nørre Kvarter

Fredet: 1926 / 1950

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

De i alt syv huse på matriklen er alle beskrevet nedenfor:

 

Forhusene til Gammel Torv 16 (t.v.) og Gammel Torv 14 (t.h.)

Foto fra august 2017

 

 

Gammel Torv 14 udgøres af for- og baghus samt tre sidehuse. Ejendommen kaldes Holms Gård og har sit navn efter en Christian Holm, der var søn af fabrikanten og skibsrederen Jens Jacob Holm (1770-1845). Alle fem huse er fra 1798 og blev opført for sukkerraffinadør Henrich Ladiges (1731-1805). Omtalte huse blev alle fredet i 1926:

 

Forhuset til nr.14 blev opført med kælder og tre etager. I porten ses en herlig mindetavle, der viser ejerne af de huse, der har ligget på grunden siden omkring 1400.

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

  

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

 

Det seks fag brede sidehus nærmest forhuset blev i 1806 forhøjet fra to til tre etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 24.september 2018).

 

Om det næste sidehus foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om (pr. 24.september 2018).

 

Om det sidste sidehus foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om (pr. 24.september 2018).

 

Baghuset blev forhøjet fra to til tre etager i 1882 og står sammenbygget med de to sidst ovennævnte sidehuse. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om forhuset (pr. 24.september 2018).

 

 

For- og sidehuset til Gammel Torv 16 blev opført 1800-1801 for assessor C. Fr. Bachmann og dennes enke Anna Dorothea Bachmann. Begge huse blev fredet i 1950. Se også Gammeltorv 18, der også blev opført for ægteparret Bachmann:

 

Forhuset blev opført med kælder samt fire etager og er bygget over fire fag.

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Mindepladen for Vilhelm Thomsen er placeret mellem første og anden sal

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

De nederste etager af nr.16 (t.v.) og nr.14 (t.h.)

Foto fra august 2017

 

    

Foto fra august 2017

 

 

Sidehuset til nr.16 blev opført med kælder samt fire etager og er bygget over seks fag. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 24.september 2018). 

 

 

Beboere

Nr.14

Hinrich Ladiges (1731-1805), der skabte en formue på raffinering af sukker, var bygherre til nr. 14, som han boede i til sin død.

Kun 21 år gammel fik han eneret på at anlægge sukkerraffinaderi i Viborg, men allerede i 1757 flyttede han virksomheden til København og fra 1776 drev han to raffinaderier i byen.

Ladiges forblev ugift, men havde i 1787 friet til den kun 17-årige Sophie Zinn (1774-1851), der var datter af direktør og købmand Johann Ludvig Zinn (1734-1802). Hun afslog dog, at gifte sig med en over 40 år ældre mand og giftede sig i stedet med konsulen Henry Thalbitzer (1767-1818). Hun har i sin bog Grandmamas Bekjendelser givet et fremragende billede af tiden omkring 1800 og beretter bl.a. om den aften da Marseillaisen første gang hørtes i København.

Da Ladiges døde var han en af landets rigeste mænd og han testamenterede store summer til Almindelig Hospital (nedrevet; lå i Amaliegade), Sankt Hans Hospital, Fødselsstiftelsen (Amaliegade 23-25) samt fattigvæsenet.

 

I årene 1808-1809 var skibsrederen L. N. Hvidt (1777-1856) bosiddende i nr.14.

Som liberal politiker kæmpede han tidligt for en fri forfatning og var fra 1834 til 1848 medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde. Fra 1840 blev han endvidere medlem af Borgerrepræsentationen, for allerede i 1841 blev han dets formand og han bestred denne post frem til 1853. Hvidt gik derfor 20.marts 1848 i spidsen for den 10-15.000 store skare af borgere, der fra rådhuset på Nytorv (nu Københavns Byret) gik ad Strøget og hen til Christiansborg Slotsplads for, at anmode kong Frederik VII (1808-1863) om et demokratisk styre til afløsning for enevælden.

Hvidt blev selv minister i det første ministerium under det nye demokrati – Martsministeriet – men udtrådte allerede i november som andre toneangivende politikere.

* Stænderforsamlingerne eller den officielle betegnelse De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger blev oprettet i 1831. Anledningen var julirevolutionen i Paris og de strømninger som derfra kom til Danmark om, at lade menigmand få indflydelse. Forsamlingerne, der lå i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe (Holsten), var kun rådgivende og på grund af de tilknyttede (og skrappe!) valgrets- og valgbarhedsregler, var disse forsamlinger forbeholdt de få. Eksempelvis var der kun stemmeret for 2,8 % af befolkningen. Stænderforsamlingerne ophørte i 1848, da Danmark gik fra enevælde til demokrati.

        L. N. Hvidt

 

Nr.16

Skuespilleren Stephan Heger (1769-1855) var i årene 1802-1805 blandt beboerne i nr.16. Efter sin studentereksamen blev han huslærer på landet og siden studerede han i flere år på Kunstakademiet.

Men det var skuespillet som tilsyneladende trak mest i Heger og han debuterede 1796 i komedien Figaros Giftermål. Dog var det med helteroller i svogeren Adam Oehlenschlägers tragedier, at Stephan Heger for alvor slog igennem.

Som skuespiller trak han sig tilbage i 1817 og var resten af livet en særdeles produktiv skribent, ligesom han udgav bøger for unge samt små populærhistoriske skrifter.

Heger var bror til Kamma Rahbek (1775-1829) fra Bakkehuset samt Christiane Oehlenschläger (1782-1841) og dermed svoger til litteraten Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) samt digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850).

Heger, Stephan

      Stephan Heger

 

Som mindetavlen på facaden fortæller blev sprogforskeren Vilhelm Thomsen (1842-1927) født i nr.14 den 25.januar 1842. Tavlen blev i 1943 afsløret på 101-årsdagen for Thomsens fødsel. I perioden 1887-1913 var han professor i sammenlignende sprogvidenskab. Som en af få ikke-kongelige danskere modtog han Elefantordenen i 1912.

Vilhelm Thomsen var bror til kunstmaleren Carl Thomsen (1847-1912), der er beskrevet nedenfor.

 Vilhelm Thomsen

 

Billedtekst: Mindeplade for sprogforskeren Vilhelm Thomsen.

Kun 100 meter fra nr.16 ses en buste på Frue Plads af samme Vilhelm Thomsen.

 

Kunstmaleren Carl Thomsen (1847-1912) boede her omkring 1872.

Han var lillebror til ovenfor beskrevne sprogforsker, professor Vilhelm Thomsen (1842-1927).

     Carl Thomsen

 

Et udvalg af Carl Thomsen er præsenteret nedenfor:

Carl Thomsen (1847-1912)

De nyforlovede

1888 – public domain

 

Carl Thomsen (1847-1912)

Hvedebrødsdage

1893 – public domain

 

Carl Thomsen (1847-1912)

En søndag eftermiddag

1888 – public domain

 

Carl Thomsen (1847-1912)

Kamma Rahbek ved sit skrivebord

1882 – public domain

 

Carl Thomsen (1847-1912)

Portræt af en ung kvinde

1908 – privateje – public domain

 

Carl Thomsen (1847-1912)

Pottemagere ved arbejdet på Skotterup Lervarefabrik

1892 – privateje – public domain

 

 

I 1858 ses politikeren J. A. Hansen (1806-1877) i vejviseren at bo i nr.16.

Han var uddannet som skomager og hørte til blandt de fremtrædende af 1800-tallets politikere. I. A. Hansen kom til København i 1842, hvor han fik plads som bud på dagbladet Fædrelandet og siden som redaktør af ugebladet Almuevennen. I 1840erne påbegyndte han sin aktive deltagelse i dansk politik og fik hurtigt fodfæste i Bondevennernes Selskab, hvis sekretær han blev i 1842.

I 1848 fik I. A. Hansen sæde i Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og året efter blev han medlem af det første Folketing, hvor han repræsenterede Bondevennerne og trods divergerende opfattelser blev han dets leder i 1855. I Folketinget var hans indflydelse stor – ikke mindst for sine store agitatoriske evner – men også med sin flid og indsigt.

Han forlod Folketinget i 1866 for at blive forretningsfører i et forsikringsselskab, men den efterhånden så beundrede I. A. Hansen blev nu snart miskrediteret, da rygtet viste sig velbegrundet i sagen om underslæb over for forsikringsselskabet, som han arbejdede for. I 1877 begyndte den opsigtsvækkende retssag hvor han stod sigtet for underslæb i størrelsesordenen 200.000 kr., men han døde imidlertid før retssagen var afsluttet.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

Hansen, I. A.

        I. A. Hansen

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 67-68).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s. 71).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk