Gammel Strand 46

 

Gammel Strand 46 - lille - tv                    Gammel Strand 46 - lille - th


Opført: 1797

Matrikelnummer: 13, Strand Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Andreas Hallander / Erik Møller


Beskrivelse

For-, side- og baghus blev af murermester Andreas Hallander (1755-1828), opført i 1797 for urmagerenken Kathrine Marie Clausen:

 

 

Forhuset stod opført i 1797, men kælderetagen og en del af stueetagen er dog rester af et af justitsråd Georg Christian Jacobi (1693-1757) opført hus i årene 1732-1733. Bemærk slutstenen fra 1730érne over porten med omtalte G. C. Jacobis våben.

Billedtekst: Slutstenen med justitsråd C. C. Jacobis våben.

 

Gammel Strand 46 - 1

Foto fra oktober 2007

 

Gammel Strand 46 - 2

Arkitekt Erik Møller (1903-1996) restaurerede ejendommen for Journalistforbundet i 1963

Foto fra oktober 2007

 

Gammel Strand 46 - 3

Foto fra oktober 2007

 

 

Om sidehuset foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger (pr. 13.oktober 2018).

 

Om baghuset foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger (pr. 13.oktober 2018).

 

 

Beboere

Nr.46 var i 1819 hjemsted for statsøkonomen, professor C. Olufsen (1764-1827), der tillige har skrevet sig ind i dansk litteraturhistorie med komedien Gulddåsen.

Han var egentlig uddannet jurist, men efter en tre år lang udlandsrejse i bl.a. England blev han for Det Classenske Fideikommis ansat på Næsgaard på Falster og kort efter i København, hvor han fra 1807 kun underviste gennem forelæsninger.

Rejsen gav ham en ballast i samfundsøkonomi og et omfattende økonomisk-videnskabeligt forfatterskab indenfor land-, have- og skovbrug, statsøkonomi samt historie. I 1815 blev hans akademiske karriere kronet med et professorat i statsøkonomi. Dog er det oftest at Olufsens navn knyttes som forfatteren til Gulddåsen, som anonymt skrev og udgav i 1793.

Olufsen, C.

       C. Olufsen

 

Grundlæggeren af Bombebøssen, Peder Norden Sølling (1758-1827), havde her sin bolig fra 1822 til 1825. Af vejviseren fremgår det, at han var Commandør og Vaterschout. Det var ham der i 1819 grundlagde den stadig eksisterende sømandsstiftelse Bombebøssen, der til formål havde at understøtte med boliger for gamle søfolk, deres enker og børn. Det ejendommelige navn skyldes, at man benyttede gamle havminer som sparebøsser, som var til at få øje på med de pudsige antændelseshorn.

       P. N. Sølling

 

Den italienskfødte professor og kongelig syngemester, Giuseppe Siboni (1780-1839), boede her i årene 1828-1829.

Han debuterede i 1797 som tenorsanger i Firenze og optrådte som sådan i flere europæiske hovedstæder. Siboni ankom til København medio december 1818, hvor han fik kontakt med musikalske kredse og efter to gange, at have optrådt ved hoffet optrådte han første gang på Det Kongelige Teater den 13.januar 1819. Allerede 15.januar samme år (!) tegnede han en 11 år lang kontrakt som leder af teatrets syngeskole og han virkede tillige i en årrække som privat sanglærer i velstående kredse.

Som syngemester stod han fast på sin musikalske ståsted, hvad der gennem årene gav skærmydsler med kapelmester Claus Schall (1757-1835) der til sidst fik denne til at tage sin afsked i 1833. I 1825 fik Siboni kongelig tilladelse til at oprette et musikkonservatorium, der tog sin begyndelse i 1827, men som lukkede kort efter hans død (hjerneblødning) i 1839. I 1827 giftede han sig med grossererdatteren Charlotte Johanne Marie Erichsen (1791-1868).

Siboni var også blandt de første i København som mødte den unge H. C. Andersen (1805-1875), der 5. september 1819 var ankommet til København. Hvor nu Danske Bank har sit parkeringshus på hjørnet af Vingårdsstræde og Asylgade boede Siboni i nr. 5 da han lørdag den 18.september 1819 holdt et middagsselskab. Da H. C. Andersen var ved at løbe tør for finanser opsøgte han nemlig Siboni, hvor han blev budt indenfor i stuen og dér demonstrerede både sang, digte og et par scener af Holberg. Andersen brød ud i tårer og selskabet, der bl.a. bestod af digteren Jens Baggesen (1764-1826) og komponisten C. E. F. Weyse (1774-1842), klappede ad den unge mand.

Weyse benyttede anledningen til at indsamle 70 rigsdaler, der over 7 måneder skulle sponsorere kosten hos madam Thorgesen i Holmensgade (nu en del af gaden Bremerholm). Ind til foråret 1820 var H. C. Andersen så på kost hos Siboni og derefter igen på kost hos madam Thorgesen i Holmensgade.

Billedtekst: Sibonis musikkonservatorium havde til huse i Hofteatret.

   Giuseppe Siboni

 

Balletmester og første solo Dandser og Dandsedirecteur ved det kgl. Theater August Bournonville (1805-1879) havde her adresse i 1841.

Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861). Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.

I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham.

Hans betydning for dansk ballet gjorde, at man i forbindelse med hans 200 års fødsel i 2005 lod passagen mellem Kongens Nytorv og frem til Stærekassen kalde for August Bournonvilles Passage (tidligere en del af Tordenskjoldsgade). Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:

Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.

August Bournonville

 

Omkring 1875 boede præsten og kirke- og litteraturhistorikeren C. J. Brandt (1817-1889) her i ejendommens stueetage.

Sprogstudier af litteratur og kirkehistoriske tekster fra middelalderen og reformationstiden lå blandt flere af hans interessefelter, hvor bl.a. et stærkt grundtvigiansk engagement prægede hans arbejde i redaktionen af Dansk Kirketidende og Selskabet for Dansk Kirkehistorie, som han begge var medstifter af.

Brandt var i årene 1856-1860 forstander for Grundtvigs Højskole ved Marielyst og afløste desuden N.F.S. Grundtvig (1783-1872), som præst ved Vartov i 1872, hvor han virkede frem til sin død.

Brandt, C. J.

       C. J. Brandt

 

Skuespillerinden Clara Pontoppidan (1883-1975) var i perioden 1.november 1903 til 1.maj 1904, at tælle blandt ejendommens beboere.

Herfra flyttede hun til Gammel Strand 46.

Clara Pontoppidan

 

 

Gammel Strand 46 - 4 - poskort med spisehus og café

Café & Spisehus på Gammel Strand 46

Postkort udgivet af N.P. Henriksens Enke – ca.1910

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 66).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.98).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om August Bournonville, s. 28-31).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk