Gammel Strand 38

 

Gammel Strand 38 - lille - tv                    Gammel Strand 38 - lille - th


Opført: 1798-1799

Matrikelnummer: 9, Strand Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Både forhuset og det bagved sammenbyggede sidehus blev i årene 1798-1799 opført med kælder og fire etager for kobbersmeden Christian Petersen:

 

 

Det tre fag brede forhus står med kælder og fire etager samt en kvistetage.

 

Gammel Strand 38 - 1

Foto fra maj 2008

 

Gammel Strand 38 - 2

Foto fra maj 2008

 

Gammel Strand 38 - 3

Foto fra maj 2008

 

Gammel Strand 38 - 4

Foto fra maj 2008

 

 

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder af eller oplysninger om sidehuset (pr. 25.marts 2017).

 

 

Beboere

Forfatterinden Thomasine Gyllembourg (f. Buntzen, gift Heiberg og senere Gyllembourg; 1773-1856) boede her i 1817.

Thomasine blev gift med P. A. Heiberg (1758-1841) i 1790, men efter dennes landsforvisning i 1800 lod hun sig skille fra ham og giftede sig i 1801 med svenskeren Carl Frederik Ehrensvärd-Gyllembourg (1767-1815).

De blev gift i 1790, men efter hans landsforvisning i 1800 lod hun sig skille fra ham og giftede sig i 1801 med svenskeren Carl Frederik Ehrensvärd-Gyllembourg (1767-1815). Med P. A. Heiberg fik hun sønnen Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) i hvis tidsskrift Kjøbenhavns Flyvende Post hun anonymt indledte en forfatterkarriere, hvortil hun leverede populære skildringer af middelklassens liv. Af de bedst kendte kan nævnes brevromanen Familien Polonius (1827), novellerne En Hverdagshistorie (1828), Slægtskab og Djævelskab (1830) og To Tidsaldre (1845).

For dem som husker eller har haft muligheden, var det Thomasine Gyllembourg som sad og smilte på de forrige 1000-kronesedler.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner Thomasine Gyllembourg. Mange mistænkte hende i sin tid for at være ophavskvinden bag det anonyme forfatterskab til hverdagshistorierne, som hendes bøger blev omtalt og om det beretter Abrahams:

Man antog i Almindelighed, at de skrev sig fra den Heiberg-Buntzenske Kreds. Fru Gyllembourg holdt imidlertid ligesaa stærkt paa sin Anonymitet som Saint-Aubain paa sin. Frøken Henriette Wulff fortalte, at, da hun en dag havde været på Besøg hos Fru Gyllembourg, som den gang boede hos Heibergs, var Spørgsmaalet om hverdagshistoriernes Forfatter kommen paa Tale, og Frøken Wulff fremsatte da som den Almindelige Antagelse, at det var Fru Gyllembourg selv. >>Hvor kan De tror det?<< svarede Fru Gyllembourg, >> De ved jo saa godt, at jeg aldrig rører hverken pen eller Blæk.<< Men i samme Øjeblik kom Tjeneren ind med et Blækhus af en ganske ualmindelig Størrelse og spurgte, om han maate sætte den ind i Fruens Værelse, og Fru Gyllembourg blev ganske rød i hovedet“.

  Th. Gyllembourg

 

Samtidig med sin mor – ovenstående Thomasine Gyllembourg – samt yderligere et år boede Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) her i huset på Gammel Strand.

Foruden sit ægteskab med skuespillerinden Johanne Luise Heiberg (f.Pättges; 1812-1890) er der i hvert fald to ting han huskes for: han skrev børnesangen Højt på en gren en krage og det nationalromantiske skuespil Elverhøj. Som teaterdigter- og kritiker satte han om nogen anden dagsordenen for en stor del af tidens kultur. Det måtte Öehlenschläger blandt andet sande da Heiberg i midten af 1820erne fældede hårde domme over Guldhornene.

Især med vaudevillerne Aprilsnarene (1826) og Et eventyr i Rosenborg Have (1827) der med kvik og formfuldendt iscenesættelse blev store succeser, blev han dog snart et stort navn. Vaudevillerne oplevede han på sit tre år lange ophold i Paris (1819-1822), hvor han levede med sin landsforviste far P. A. Heiberg (1758-1841), der godt 25 år tidligere havde antastet kongen og borgerskabet i forskellige skrifter; han skrev bl.a. … ordener hænger man på idioter.

Sideløbende med vaudevillerne grundlagde Heiberg også bladet Kjøbenhavns Flyvende Post (1827-1830), hvori han indtog en kritisk stilling til ny litteratur og var streng i sine krav om, at værker var i overensstemmelse med digtartens tilhørsforhold.

Fra 1849 til 1856 var han direktør for Det Kongelige Teater, men uden succes da han praktiserede den enevældige ledelsesstil, som flere af tidens store skuespillere ikke bifaldte. Konsekvensen blev at flere skuespillere i stedet søgte til Hofteatret på Christiansborg og først vendte tilbage da Heiberg ikke længere var chef for nationalscenen.

Heiberg, Johan Ludvig

     J. L. Heiberg

 

I årene 1852-1853 og igen omkring 1886 var baronen, bankieren og vekselereren G. A. Gedalia (1816-1892) her bosiddende i nr.38.

Han var uddannet sadelmager og begyndte i sin svendetid, at handle med aktier og obligationer, hvad der blev meget profitabelt for ham. Som svend arbejdede han helt frem til 1848, hvor han tog borgerskab som vekselerer, der betød, at han kunne foretage et markant skifte og året efter nedsatte han sig i maj måned, som selvstændig vekselerer på Højbro Plads og derefter tog det fart.

Gedalia var medstifter af Landmandsbanken (nu Danske Bank) i 1871 og tjente desuden store summer ved finansiering af havneanlæg og jernbaner. Dog vendte lykken ved anlæggelsen af jernbanestrækningen mellem Roskilde og Kalundborg, hvor han tabte så mange penge, at han forgæves måtte søge finansiel hjælp hos bl.a. C. F. Tietgen (1829-1901), der var direktør for Privatbanken (nu Nordea). Det kulminerede med hans konkurs den 8.maj 1875 og Gedalia tog til USA, men vendte hjem i november samme år for igen, at opstarte en vekselererforretning. Det lykkedes med venners hjælp, men han kunne ikke få adgang til Børsen og opnåede dermed ikke tidligere tiders indtægter.

Han blev ridder af Dannebrog i 1871 og var generalkonsul for Portugal i perioden 1866 til 1875. Desuden købte han i 1872 en barontitel i San Marino. Ved hans begravelse lå i alt 11 ordener på hans kiste.

Gedalia nævnes ofte som en slags original, der med sin personlighed og væremåde fremstod udannet og at han tillige var velhavende,  gjorde ham til et oplagt offer for tidens satiriske blade (bl.a. Punch og Folkets Nisse).

Af flere kilder fremgår det at mange af hans sætninger begyndte med med Je si´er (jeg siger); altså en erstatning for Hør her eller Altså..! Et skudsmål om Gedalias sproglige tilgange og formåen ses på siderne 78-79 i bogen Gedalia og hans forfædre fra 1933 af Johannes Werner:

Hans Dansk var, som det maatte være, en Blanding af jødisk Jargon, af Sproget paa Værkstedet og i Sidegaderne saavelsom af egen sprogdannende Evne. Hvor Andre ikke vil sætte deres Fødder, vilde han ikke »træde sine Ben«. Han sagde »møjet« istedetfor »meget«, »gemmelgaaende«, omsatte Stavelserne som i »Kamalitet«, kunde ikke udtale de danske Aa- og Æ-Lyde o. s. v., men hans Sprog var ganske frit for den ham stadig paaduttede sch-Lyd, som netop var slebet af ham paa Værkstedet.

I samme bog kan man på side 11 læse følgende om hans udseende:

Skikkelsen var firskaaren og lille, hans Hænder og Fødder store. Han optraadte altid i lang Klædesfrakke; paa det stærkt udringede Skjortebryst hang hans Guldurkæde. Ogsaa til dagligdags bar han et bredt hvidt Slips, vundet om de høje Flipper. Ge- dalia havde en meget stærk Haarvækst; det mørke Haar var sat op med Sideskilning og Bukler over Ørene; aparte virkede hans Skæg, der dækkede største Delen af Kinderne til hen mod Mundvigene. Ansigtet var i høj Grad levende med de mørke, funklende Øjne og den fyldige Mund, der aldrig var i Ro. Han var nærmest en køn Mand, hvis Ansigt bar Præget ikke blot af Intelligens men ogsaa af Godmodighed“.

En sidste historie der skal citeres fra bogen er følgende fra side 196:

At Gedalia med sine »aabenhjærtige« Udtalelser før eller senere vilde løbe sig en Staver i Livet, havde man længe været forberedt paa. En Dag, som han sad ved sin Kaffe hos å Porta, fortalte han om, hvordan hans Folk havde rapset af Kassen. En ung Mand, der havde hørt ham udbrede sig om dette Emne, gik hen til ham og fordrede ham til Regnskab. Hans Fader havde været ansat hos Gedalia, og han følte sig paa dennes Vegne krænket. Efterat Gedalia havde spurgt om hans Navn, affejede han ham med Svaret: »De har Ret og dog ikke Ret. Deres Fader sad ikke i Stuen, men i Bogholderiet paa 1ste Sal — han kunde ikke komme til Kassen“.

Gedalia, G. A.

     G. A. Gedalia

 

Chokoladefabrikanten Anthon Berg (1829-1916) boede her fra 1884 til 1887 og begyndte sin chokolade-produktion her i stueetagen den 7.april 1884. Samme år lancerede han de lækre gaveæsker, som i 1898 blev fulgt op med de kendte marcipanbrød, der var baseret på importeret tysk marcipan.

Han startede oprindelig som urtekræmmer i 1857, men efter ca.15 års virke på hjørnet af Amagertorv og Købmagergade flyttede han sin virksomhed til Ved Stranden, hvorfra han i begyndelsen af 1880erne flyttede til Gammel Strand. Folk elskede de dejlige chokolader og flere gange måtte Berg udvide sin forretning, der snart havde fabrikslignende forhold.

Ved overdragelsen af virksomheden til sønnen Gustav Berg i 1901 blev denne kontraktligt forpligtet til aldrig, at benytte pebermynte i chokoladen, idet Anthon Berg mente at det forringede kvaliteten. Anthon Berg A/S ejes i dag af Toms Fabrikker A/S.  

 

 

Virksomheder

Krogs Fiskerestaurant har i mange år hørt til blandt Københavns bedste restauranter.

 

Gammel Strand 38 - 5

Krogs Fiskerestaurant en tidlig morgen i maj 2008

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 64-65).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om T. Gyllembourg, s. 13).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk