Frederiksholms Kanal 30 / Bryghusgade 2

Fæstningens Materialgård

 

Bryghusgade 2 - Frederiksholms Kanal 30 - lille - tv                    Bryghusgade 2 - Frederiksholms Kanal 30 - lille - th


Opført: 1740 / 1748 / 1768 / 1819 / 1889 / 1925 / 1940 / 2008-2012

Matrikelnummer: 246, Vester Kvarter

Fredet: 1918 / 1952 / 1983

Arkitekt: ukendt / W. C. Blichfeldt / Varmings Tegnestue / Praksis Arkitekter


Beskrivelse

Efter i en årrække at have ligget på hjørnet af Rigensgade og Stokhusgade, hvor nu Jerusalemskirken er beliggende, lå Den Kongelige Materialgård hvor indkøbte materialer (sten, kalk, tømmer m.v.) og redskaber (hakker, spader, hjulbøre m.v.) blev opbevaret til brug for de kongelige bygningsarbejder, som eksempelvis forstærkningen af voldene omkring København.

Pladsen var efterhånden blevet for trang efter udbygningen af voldene omkring København og man opførte således et gulkalket kompleks her på grunden, der dengang omkransedes af Frederiksholms Kanal (ned til havnen; dengang stranden), langs volden (nu Vester Voldgade samt Ny Kongensgades sydside (d. v. s. husene med de ulige numre). 

Generalbygmester J. C. Ernst (1666-1750) adskilte i 1716 de forskellige bygningers formål således, at navnet på denne adresses gårdkompleks fik navnet Fæstningens Materialgård, idet den hovedsagelig var knyttet til fæstningsarbejdet og nabomatriklen fik navnet Civiletatens Materialgård.

Efter svenskernes storm på København i 1659 påbegyndtes opfyldningen til det, som vi nu kender som Frederiksholm-kvarteret. Dengang var der kun enkelte holme indenfor det nuværende område Løngangsstræde/Vandkunsten, Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade.

Komplekset blev i perioden 2008-2012 ombygget og restaureret under ledelse af Varmings Tegnestue og alle bygningerne ses beskrevet nedenfor:

 

 

 

Således er den godt 19 meter lange, gulkalkede Materialforvalterbolig mod kanalen opført i 1740 (arkitektens navn kendes ikke) og restaureret og ombygget i 1940 under ledelse af arkitekten W.C. Blichfeldt (ingen data). Det var især interiøret der ændredes men tilmuringen af indgangsdøren i det yderste venstre fag var nok den væsentligste ydre forandring. Den er bygget over ni fag med kælder, stueetage og mansardetage, hvori er placeret en trefagskvist med glug i frontispicen. Materialforvalterboligen blev fredet i 1918.

 

Bryghusgade 2 - Frederiksholms Kanal 30 - 1

Materialforvalterboligen og til højre nabomatriklens lille “Foderknægtens Hus”

Foto fra august 2006

 

 

I forlængelse af det nedenfor omtalte bygning ligger en lille tilbygning op til den skrå mur på hjørnet ved Frederiksholms Kanal. Bygningen er fra ca.1855 og var opført som toldopsynslokaler blev senere budstue for Ingeniørkorpset og senere igen telefoncentral og depotrum.

I 1994-1995 fik bygningen sin foreløbige status som indgang til hele Fæstningens Materialgård, hvor det pompøse mosaikgulv granit skyldes billedhuggeren, professor Bjørn Nørgaard (f.1947). Det ca. 15 kvadratmeter store gulv består af forskelligt farvede typer granit. Gulvet var i 1998 en gave fra Københavns Murerlaug

Bindingsværksbygningen kaldes den 45 fag lange bygning, der i 1748 opførtes som pakhus, stald og vognport og i øvrigt var meget længere end i dag. Nogle af oprindelige fag er forsvundet med tiden, men indeholdt oprindeligt stalde til Kongens Materialheste. Bygningen har facade til Vester Voldgade men det mest interessante vender mod den pittoreske gårdside, hvor der bl.a. ses to hejsekviste og ikke mindst de charmerende vognporte.

Bemærkelsesværdig er også de lameller af teglsten, som man to steder har indsat i taget. Bevæggrunden er øget lysindfald og man her derfor også indsat indadgående vinduer. Opgaven blev i 2011 løst af tegnestuen Praksis Arkitekter.

 

Bryghusgade 2 - Frederiksholms Kanal 30 - 2

Foto fra august 2006

 

 

I retning mod Vester Voldgade og med gavl til Bryghusgade ses en bygning af bindingsværk, der opførtes 1768 og kaldes Magasinet. På grund af mangel på kontorer blev huset i 1819 udvidet mod nordøst, men det var smallere end Magasinet og i 1889 blev det udbedret således, at facaderne flugtede. Bygningen var oprindelig indrettet med bl.a. stald, vognport og oplagsrum/magasin. Bygningen står i to etager og har 18 fag. Magasinet blev fredet i 1952.

 

Bryghusgade 2 - Frederiksholms Kanal 30 - 3

Magasinet til Bryghusgade blev opført 1768

Foto fra august 2006

 

 

Halvtagshusene er er den samlede betegnelse for de tre nedenstående bygninger, der kun har en taghældning og derfor navnet:

 

Værkstedsbygningen ligger i gården bag Materialforvalterboligen og blev i 1819 opført som en grundmuret bygning. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om denne bygning (pr. 10.april 2017).

 

Mellem Værkstedsbygningen og Materialskuret står den tilbagetrukne toetagers bygning, der blev opført i 1925. På stedet havde i omtrent 150 år ligget en kalkkule, hvor man opbevarede læsket kalk til mørtelblanding og kalkning af facader. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om denne bygning (pr. 10.april 2017).

 

Materialskuret er fra 1819 og blev opført som en grundmuret bygning. Den springer i øjnene med sin taskekvist (bygget omkring 1970), der markerer at der er en førstesal.

 

Selve gårdrummet blev fredet i 2007. Det emmer af hygge og ro og prydes af bl.a. kastanjetræer, roser og magnoliatræer.

 

 

Beboere

I Magasinet boede chefen for Ingeniørkorpset oberst von Suckow (1749-1818) i  en årrække. Der var i 1809 indrettet en tjenestebolig, hvortil den ugifte chef flyttede ind omtrent samme år og boede der frem til sin død.

Suckow blev allerede som 10-årig optaget på Landkadetakademiet og udnævntes 1764 til kadetkorporal. I 1769 udnævntes han til underkonduktør og da begyndte hans løbebane i arbejdet med militære bygninger, som blandet andet førte ham til Norge i 1775. Suckow vedblev at stige i graderne og her nævnes udnævnelsen til ingeniørmajor i 1803, oberstløjtnant i 1804 og kommandør i Ingeniørdetachementet i 1806.

Han var aktivt deltagende i krigen mod England og deres bombning af København i 1807, der efter H. C. Geddes afskedigelse som følge af kapitulationen til englænderne, førte ham til udnævnelsen som oberst i 1808 og i 1809 fulgt af stillingen som chef for Ingeniørkorpset. Han døde med titel af generalmajor, som han fik i 1812.

Lieutenant ved Artilleriet  W. von Raasløff (1815-1883) var her boende var 1839 til 1840.  

Raasløff, W.

   W. von Raasløff

 

I perioden 1842-1850 var diplomaten G. J. Quaade (1813-1889) bosiddende her i ejendommen. Quaade var i 1864 blandt de danske repræsentanter ved fredskonferencen i London.

Quaade, G. J.

      G. J. Quaade 

 

 

Virksomheder

Civiletatens Materialgård var basen for arbejdet med statens civile bygningsarbejder, som især voksede i 1720erne i forbindelse med ombygningen af Københavns Slot. Materialgården blev delt i 1716 således, at Civiletatens Materialgård rådede over 70% af arealet, mens Fæstningens Materialgård blot fik 30% idet fæstningsarbejdet omkring København mange steder var fuldført.

 

Efter man i 1856 nedlagde København som fæstningsby ophørte gården som institution, men stadig som en militær institution med en bygningstjeneste, der med tiden blev til Forsvarets Bygningstjeneste, der her havde til huse indtil 2007, hvor man solgte ejendommen til Realdania Byg A/S.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Dansk Biografisk Lexicon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. Gyldendalske Forlag. 1887-1905.

Forsvaret i byggeriet – byggeriet i Forsvaret. Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002. T. C. Jacobsen. Forsvarets Bygningstjeneste. 2002 (s. 211ff).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Fæstningens Materialgård. Red. Jens Christian Varming, Birgitte Kleis og Realdania Byg A/S. Realdania Byg A/S. 2012.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.61).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Tidsskrift for Ingeniørofficerer 1932 (s. 105).

Tidsskrift for Ingeniørofficerer 1940 (s. 93).

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk