Frederiksgade 9-9a-b

 

Billeder følger senest i september 2020


Opført: 1884

Matrikelnummer: 346, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1984

Arkitekt: Ferdinand Meldahl


Beskrivelse

Frederiksgade 9 består af forhus, to sidehuse samt et baghus og hører til blandt de eksklusive ejendomme, som fra ca.1875 til 1885 blev rejst under ledelse af arkitekten og byplanlæggeren Ferdinand Meldahl (1827-1908). Ejendommene danner sammen en bue omkring Marmorkirken og skaber derved en exceptionel, arkitektonisk helhed for området.

Marmorkirken, der dengang stod som den aldrig fuldførte Frederiks Kirke samt de omkringliggende grunde, opkøbtes af bankdirektøren C. F. Tietgen (1829-1901) i 1874. For at finansiere opbygningen af kirken lod han under Ferdinand Meldahls ledelse opføre herskabelige ejendomme omkring kirken. Hele projektet stod færdigt i 1885, altså 11 år før Marmorkirken stod endeligt opført.

 

At Tietgens kongstanker vedrørende projektet ikke blev optimalt, vidner den tomme plads på det fjerde hjørne og de følgende huse til Store Kongensgade om. Husejerne forlangte dengang en langt højere pris end Tietgens tilbud, så området står i dag som Tietgens Ærgelser da han netop ønskede, at fuldføre sit ejendomsprojekt om hele Marmorkirken. Matriklens fire bygninger samt støbejernsgitteret omkring forhaven blev alle fredet i 1984.

 

 

Beboere

Hertil flyttede bladudgiveren og venstremanden Christen Berg (1829-1891) i 1888 efter, at have haft adresse på Frederiksberg.

Berg var en af Venstres store ledere i kampen for parlamentarisme og i 1870erne og 80erne grundlagde han aviser, som Frederiksborg Amts Avis, Kolding Folkeblad, Herning Dagblad m.fl. for, at skabe en større folkelig tilslutning til sit partis politik.

Han blev da også en meget populær mand, men kampen mod konseilspræsident J. B. S. Estrup (1825-1913) og dennes provisoriepolitik var dog ulig, da Christian IX (1818-1906) stadig accepterede regeringens fortolkning af grundloven 1866 på trods af, at Venstre havde flertallet i Folketinget. Derfor besluttede Berg sig for, at bruge konfrontationspolitikken og han samlede fløjene i Venstre til sin “visnepolitik”. Christen Berg boede her til sin død i 1891.

     Chresten Berg

 

På første sal boede højrepolitikeren og godsejeren J. B. S. Estrup (1825-1913) i årene 1896-1899.

Han var folketingsmedlem fra 1854 til 1855 og derefter landstingsmedlem i 1864, igen fra 1866 til 1898 og endelig fra 1900 til sin død i 1913. Sidste periode var i øvrigt som kongevalgt medlem.

Den ministerielle løbebane begyndte som indenrigsminister fra 1865 til 1869 i den godsejerdominerede regering Krag-Juel-Vind-Frijs, hvor han bl.a. gennemførte store jernbanelove og anlægget af Esbjerg Havn. Fra 1875 til 1894 var han både finansminister og konseilspræsident (statsminister) og dermed danmarkshistoriens længst siddende regeringsleder og finansminister.

Med Estrups fortolkning af grundloven om, at regeringen godt kunne have magten trods et folketingsflertal imod sig, samt hans provisoriske (foreløbige) love fra 1877 skabte han sig fjender blandt store dele af befolkningen.

Det kulminerede med et skudattentat den 21.oktober 1885, hvor Estrup slap heldigt fordi det ene skud prellede af på en frakkeknap og det andet gik under venstre arm. Estrup tog samme dags aften til middagsselskab og blev søndagen efter hyldet af godt 15.000 mennesker.

Attentatet foranledigede en skærpelse af straffeloven, politistyrken blev forøget og et særligt gendarmerikorps – De Blå Gendarmer – blev oprettet. Den 19-årige attentatmand og typograflærling, Julius Rasmussen (1866-1889) blev anholdt og fik siden 14 års fængsel i Horsens Tugthus, hvor han begik selvmord. I bogen Julius fra 1999 berettes om Julius Rasmussens liv og levned og ikke mindst attentatet mod Estrup.

Ønsker man at fordybe sig i Estrups liv og levned anbefales hermed Ditlev Tamms bog Konseilspræsidenten, der dokumenterer og beskriver Estrup på en særdeles læseværdig måde.

      J. B. S. Estrup

 

August Jerndorff

J. B. S. Estrup

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Architectura 22. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2000.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Huse i København og Nordsjælland – tegnet af berømte danske arkitekter. Gitte Madsen. Aschehoug. 2005.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk