Frederiksgade 5

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1882

Matrikelnummer: 334, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1984

Arkitekt: Ferdinand Meldahl


Beskrivelse

Forhuset Frederiksgade 5 er en af de eksklusive ejendomme som fra ca.1875 til 1885 blev rejst under ledelse af arkitekten og byplanlæggeren Ferdinand Meldahl (1827-1908).

Ejendommene danner sammen en bue omkring Marmorkirken og skaber derved en exceptionel arkitektonisk helhed for området. Marmorkirken, der dengang stod som den aldrig fuldførte Frederiks Kirke samt de omkringliggende grunde blev i 1874 opkøbt af bankdirektøren C. F. Tietgen (1829-1901). For at finansiere opbygningen af kirken lod han under Ferdinand Meldahls ledelse opføre herskabelige ejendomme omkring kirken. Hele projektet stod færdigt i 1885, altså 11 år før Marmorkirken stod endeligt opført.

At Tietgens kongstanker vedrørende projektet ikke blev optimalt, vidner den tomme plads på det fjerde hjørne og de følgende huse til Store Kongensgade om. Husejerne forlangte dengang en langt højere pris end Tietgens tilbud, så området står i dag som Tietgens Ærgelser, da han netop ønskede at fuldføre sit ejendomsprojekt om hele Marmorkirken.

 

 

Beboere

Komponisten Carl Nielsen (1865-1931) havde her sin bolig på fjerde sal i årene 1896-1898 sammen med sin hustru billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945; f. Brodersen). 

Han var i 1883 taget til København fra Fyn og tog straks kontakt til dansk musiklivs daværende nestor, Niels W. Gade (1817-1890). Allerede i januar 1884 kom Carl Nielsen ind på Musikkonservatoriet, hvorefter karrieren langsomt men sikkert gik den rigtige vej. Men da komponisthvervet ikke gav ham til dagen og vejen måtte han i 1889 søge optagelse, som andenviolinist i Det Kongelige Kapel.

Han fik i 1890 tildelt det Anckerske Legat og drog herefter på en rejse til Tyskland, Frankrig og Italien. I Paris mødte han billedhuggeren Anne Marie Brodersen (1863-1945; kendt som Anne Marie Carl Nielsen) og de giftede sig 10.maj 1891 i Firenze. I 1902 opførtes hans første opera Saul og David på Det Kongelige Teater og skulle naturligvis selv svinge taktstokken for orkestret.

I naturlig forlængelse af sit talent blev han orkesterleder på Det Kongelige Teater fra 1908 til 1914 og fra 1915 overtog han stillingen som dirigent i Musikforeningen, hvor han for første gang fremførte sin 4. og 5. symfoni. 1915 var også året hvor Carl Nielsen indtrådte i Musikkonservatoriets direktion og på konservatoriet underviste han i en kort årrække i bl.a. musikteori.

I 1926 blev han ramt af sygdom og medførte gennem årene indtil flere hjerteanfald, men i 1931 bukkede han under og døde på Rigshospitalet. Carl Nielsens største værk er utvivlsomt den komiske opera Maskarade (efter Holbergs komedie) der fik premiere i 1906 og siden da har været en klassiker på den danske scene. Nævnes skal også hans selvbiografi Min fynske barndom fra 1927 , der i 1994 blev filmatiseret med gøgleren og skuespilleren Erik Clausen (f.1942) som instruktør.

      Carl Nielsen

 

Billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945; f. Brodersen) havde på fjerde sal sin bolig i perioden 1896-1898 sammen med sin mand, komponisten Carl Nielsen (1865-1931).

Hun var i 1882 flyttet fra sin fødeegn ved Kolding og bosatte sig i København, hvor hun samme år blev elev hos August Saabye (1823-1916). Allerede i 1884 debuterede hun på Charlottenborgs forårsudstilling og blev snart et navn. Det blev hendes talent for dyreskulpturer, der så tro mod dyrenes gøren og laden gjorde hende europæisk berømt.

Af hendes alment kendte værker kan nævnes rytterstatuen af Christian IX (afsløret 15.november 1927 på Christiansborg ridebane), der var 15 år undervejs. Endvidere Den fløjtespillende Pan, der som monument for ægtemanden Carl Nielsen blev rejst ved Grønningen i 1940. Som store anerkendelser for sin kunst modtog hun Ingenio et Arti  i 1927 og Thorvaldsens Medalje i 1932.

Nielsen, Anne Marie Carl

Anne Marie Carl Nielsen

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Architectura 22. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2000.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Huse i København og Nordsjælland – tegnet af berømte danske arkitekter. Gitte Madsen. Aschehoug. 2005.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk