Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1869-1870
Matrikelnummer: 323, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: J. A. Stillmann
Beskrivelse
Opført efter tegninger af arkitekten J. A. Stillmann (1822-1875) står denne flotte, herskabelige ejendom fra 1870. Får få år siden fik ejendommen en tiltrængt facaderenovering og står overordentlig præsentabel – i øvrigt som de fleste af Frederiksstadens ejendomme.
Beboere
Maleren og illustratoren Lorenz Frølich (1820-1908) flyttede 1882 ind på 4.sal i nr.19, hvor han boede til 1891.
Som 13-årig begyndte han at modtage undervisning af Eckersberg, Købke og Rørbye, men trods kompetent undervisning fra så store kunstnere blev han dog mere grafiker og tegner end kunstmaler; det huede da heller ikke vennerne J. Th. Lundbye (1818-1848) og P. C. Skovgaard (1817-1875), at han var tiltrukket af Tyskland, Frankrig og Italien, hvilket de mente ville betyde, at han var “tabt” for Danmark.
Det skete dog ikke men fra 1851 til 1875 opholdt Frølich sig stort set kun i Frankrig og blev fra omkring 1860 internationalt kendt for sine tegninger til næsten 100 franske børnebøger. Han lavede også malerier og tegninger med historiske og mytologiske motiver samt illustrationer til bl.a. H. C. Andersens eventyr og historier.
Lorenz Frølich
Vennen, kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) tegnede Frølich i 1845:
P. C. Skovgaard
Lorenz Frölich
Tegning fra 1845 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain
Lorenz Frølich
Portræt af bondedreng
1845 – privateje – public domain
På 5.sal i nr. 21 boede skuespillerinden Clara Pontoppidan (1883-1975) i årene 1914-1922.
Clara Pontoppidan
Skuespilleren Johannes Meyer (1884-1972) boede på 4.sal omkring 1925.
Johannes Meyer
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.174).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk