Bernstorffs Palæ
Opført: 1752-1756
Matrikelnummer: 177, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1951
Arkitekt: J. G. Rosenberg / Jørgen Hansen Koch
Beskrivelse
Bernstorffs Palæ består ligesom genboen Dehns Palæ af tre pavilloner med en i midten lavere pavillon. Arkitekten til de to tvillingeejendomme var landbygmester J. G. Rosenberg (1709-1776), der i 1756 kunne aflevere dette færdige palæ til bygherren, greve J. H. E. Bernstorff (1712-1772).
Palæet er tredelt mod Bredgade og flankeres af to pavilloner opført over tre fag, der hver rummer kælder, tre etager samt mansardetage. Mellem dem ses en med kælder og to etager høj pavillon, der ligeledes har mansardetage.
På hjørnet ses det ene af de førnævnte treetagers bygninger som hjørnehus med fem fag til Frederiksgade efterfulgt af en enetages portbygning. En ikke nærmere beskrevet ombygning af huset blev i 1829 forestået af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860).
Flot ser facaden ud med de skiftende bygningshøjder,
de mange øreliséner og pilastrene på midterpavillonen
Foto fra august 2007
Gesimserne ses bl.a. med vaser udført i sandsten
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Beboere
Indtil 1797 var palæet i slægten Bernstorffs eje og var på skiftende hænder indtil Frederik VI (1768-1839) købte det i 1829.
Greven og statsministeren Andreas Bernstorff (1735-1797) havde her sin bolig i perioderne 1773-1774, 1776-1780 og 1785-1797).
Andreas Bernstorff
I årene 1786-1787 havde greven Cai Friedrich Reventlow (1753-1834) sin bopæl i nr.42.
Cai Reventlow
I årene 1798-1799 boede statsministeren og greven Christian Günther Bernstorff (1769-1835) her i huset.
Christian Bernstorff
Den senere gehejmestatsminister J. S. Møsting (1759-1843) boede her 1807-1810.
Han var da ifølge vejviserne Kammerherre og Præsident i det tyske Cancellie. Han blev jurist i 1786 og blev året efter ansat i Rentekammeret, hvorfra han i 1789 blev sendt til Sønderjylland som amtmand over Haderslev amt. I 1804 vendte han tilbage til København for, at bestride posten som præsident for Tyske Kancelli.
I 1813 blev han finansminister og chef for Rentekammeret; stillinger han beholdt indtil 1831 hvor han fik til opgave, at genrejse pengevæsenet efter statsbankerotten i 1813. Møsting adskilte bl.a. Rigsbanken fra statskassen, der var et nødvendigt skridt for at sikre økonomisk stabilitet og banken hed derefter Nationalbanken fra 1818.
Den initiativrige Møsting blev i 1814 medlem af det nyoprettede gehejmestatsråd og blev ridder af Elefanten i 1815 og havde da en betydelig magt i lyset af, at han også havde Frederik den 6.´s tillid. Danmark var særligt ramt af landbrugskrisen efter Napoleonskrigene og Møsting måtte da skride ind med skattenedsættelser, skattebetaling i form af korn, besparelser og hjemtagelse af statslån.
Under den politiske uro i 1830 – som følge af Julirevolutionen i Paris – blev Frederik den 6. tilrådet af Møsting til, at der ikke alene i det danskdominerede Holsten skulle være en stænderforsamling. Det blev faktisk tilfældet ved en kongelig anordning 1834, hvorefter stænderforsamlinger blev fordelt på byerne Itzehoe i Holsten, Slesvig, Viborg og Roskilde. De første møder blev afholdt i 1835 og de sidste fandt sted ved demokratiets indførelse i 1848.
Gennem årene bestred Møsting mange af samfundets øverste poster, f.eks. var han chef for Det Kongelige Bibliotek og Den Kongelige Kobberstiksamling.
J. S. Møsting
Fra 1803 til 1815 var palæet bopæl for søofficeren Steen Andersen Bille (1751-1833). Herfra flyttede han til Niels Aagesens Gård på adressen Amaliegade 22.
Steen Andersen Bille
Diplomaten Niels Rosenkrantz (1757-1824) havde her sin bolig i årene 1809-1810.
Niels Rosenkrantz
Frederik VI købte så palæet i 1829 og lod Jørgen Hansen Koch (1787-1860) indrette det som residens for datteren prinsesse Caroline (1793-1881) og hendes mand arveprins Ferdinand (1792-1863).
Fra 1881 til 1916 ejedes palæet af kong Georg af Grækenland (1845-1913), der også ejede ejendommen Ved Stranden 14. Han var Christian XI´s anden søn og var døbt Vilhelm, men blev i 1863 udråbt til Georg 1. af Grækenland. Han blev i 1913 myrdet i Thessaloniki.
Virksomheder
Højesteret havde til huse i beletagen efter Christiansborgs slotsbrand i 1884 og flyttede herfra ind i Prins Jørgens Gård på det genopførte Christiansborg den 1.november 1919 (i øvrigt samme dag som den nye retsreform trådte i kraft!).
Fra 1921 og i en lang årrække frem havde forsikringsselskabet Baltica hovedkontor i palæet.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Architectura 26. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2004.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978. (bind 1).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 32).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.55).
Københavnske palæer. Bredo L. Grandjean. Jul. Gjellerups Forlag. 1967.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk