Frederiksberggade 21 / Mikkel Bryggers Gade 1

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - lille - tv                    Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - lille - th


Opført: 1796-1798

Matrikelnummer: 13, Vester Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Hjørnehuset opførtes 1796-1798 i tre etager for slagter Jørgen Frydenlund. Den nederste af de tre etager var oprindeligt indrettet til hestestald, men bleb i 1854 indrettet til butik. Fem fag vender mod Frederiksberggade, derefter et bredt hjørnefag samt ni fag til Mikkel Bryggers Gade.

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - 1

Foto fra august 2013

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - 2

Den øvre del af facaden mod Frederiksberggade (Strøget)

Foto fra august 2013

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - 3

Igen facaden til Frederiksberggade med Mikkel Bryggers Gade til højre

Foto fra august 2013

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - 4

Hjørnefaget

Foto fra august 2013

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - 5

Den øverste og meget dekorative del af hjørnefaget

Foto fra august 2013

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - 6

Facaden ned langs Mikkel Bryggers Gade

Foto fra august 2013

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - 7

Udsnit af facadens øverste del mod Mikkel Bryggers Gade

Foto fra august 2013

 

Frederiksberggade 21 - Mikkel Bryggers Gade 1 - 9

Her set mod Frederiksberggade

Foto fra august 2013

 

 

Beboere

Statistikeren, skribenten og historikeren Frederik Thaarup (1766-1845) boede her i årene 1813-1815, hvor han var kommitteret i Generaltoldkammeret.

Efter sin juridiske eksamen var Thaarup ansat i Rentekammeret 1787-1793. Undervejs havde han arbejdet med statistisk videnskab, der i 1790 mundede ud i Kort Veiledning til det Danske Monarchies Statstik og i 1791-1794 med Materialier til det danske Monarchies Statistik. For og med dette banebrydende arbejde udnævntes Thaarup i 1793 som professor i statistik, hvor han pålagdes at eksaminere i faget ved juridiske eksamener, ligesom han holdt forelæsninger om sin videnskab.

Som følge af en strid med professorkollegaen J. F. W. Schlegel (1765-1836), rejste Thaarup til Norge, hvor han bestred et job som foged til 1804 og sammensteds styrkede udviklingen af både skole- og fattigvæsen. I Norge blev han tillige gift i 1798 med nordmanden Christine Cold Rynning (1776-1806), der imidlertid døde på Bornholm, hvor Thaarup var blevet øens amtmand.

I 1810 vendte han tilbage til København til stillingen som kommitteret ved Generaltoldkammeret, som han bestred indtil personalereduktionen i 1816. Derefter gik turen til en stilling som toldkassererstilling i Helsingør, som dog afsluttedes i 1819. Thaarup vendte atter tilbage til København, hvor han til sin død levede som skribent og forfatter og tillige udgav tidsskriftet Pernia fra 1813 til 1821 og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra 1825 til 1831.

At Thaarup aldrig slap sine statistiske studier ses også på hans redaktion af Dagen, som han forestod fra 1822 til 1835, hvor han også beskæftigede sig med indlandsstof samt Sverige og Norge. Alt i alt levede Frederik Thaarup en omflakkende tilværelse og faldt aldrig til ro i en stilling, men hans statistiske og administrative evner kunne ingen antaste, hvad også tildelingen af titlen som etatsråd i 1812 vidner om.

Thaarup, Frederik

  Frederik Thaarup

 

Instructeur ved Det Kongelige Teater Peter Frydendahl (1766-1836) havde her sin adresse 1823-1826.

Efter sin konfirmation var han hos herredsfogeden i Roskilde gået i lære for at uddanne sig til jurist, men opgav og søgte til Det Kongelige Teater, hvor hans far H. V. Warnstedt (1743-1817) var direktør. Som skuespiller var han i perioden 1786-1793 knyttet til Det Kongelige Teater, dog uden at få et gennembrud og kun små roller holdt ham beskæftiget. Da Warnstedt forlod sin stilling tog Frydendahl sin afsked i april 1793 og fik ansættelse på et af farens holstenske godser.

Allerede i februar 1795 vendte han tilbage til teatret, hvor han viste sine komiske evner og som sådan udfoldede sig i en menneskealder ved Det Kongelige Teater. Frydendahls mimik regnedes for fremragende og han mestrede også Oehlenschlägers helteroller, ligesom hans sangstemme kunne bære store partier af operaer. I alt 485 roller nåede han at spille, før han med Holbergs Barselsstuen optrådte for sidste gang den 2.oktober 1835.

Som sceneinstruktør fra 1816 gjorde han sig aldrig gældende eller som Robert Neiiendam udtrykker det i Dansk Biografisk Leksikon: “..som lærer for de unge var han mere det fuldendte mønster, de kunne efterligne, end pædagogen som forstod at fremhjælpe individuelle evner“.

 Peter Frydendahl

 

Laurids Engelstoft (1774-1851) – der var historieprofessor ved Københavns Universitet – var her at tælle blandt ejendommens beboere fra 1831 og til sin død i 1851.

Han var teologisk kandidat fra 1796, men det blev historien som skulle blive hans virke. I perioden 1797-1800 foretog han med vennen og filologen Børge Thorlacius (1775-1829) en rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de i Paris alene boede i 1½ år, der kraftigt påvirkede Engelstoft af både livet og ånden i storbyen.

I 1802 udnævntes Engelstoft til adjunkt i historie og geografi ved Københavns Universitet, fra 1803 ekstraordinær professor og endelig 1817 professor i historie sammensteds.

Opdragelse gennem uddannelse lå ham meget på sinde og betød bl.a. udgivelsen med den herlige titel Tanker om Nationalopdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelandskjærlighed. Af værker findes der ikke alverden fra Engelstofts hånd, idet de mange administrative stillinger han besad i bl.a. universitetets direktion og ved genoprettelsen af Sorø Akademi lagde meget beslag på hans evner, men her kan nævnes Noget om Forsvar-Anstalterne i Sielland under Calmar-Krigen og Wiens Beleiring af Tyrkerne 1683.

 Laurids Engelstoft

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Laurids Engelstoft

1846 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain

 

Kabinetssekretær J. P. Trap (1810-1885), der grundlagde det topografiske værk Trap Danmark boede her fra 1837 til 1841.

Hans navn i dansk topografi knytter sig til ansættelsen i kabinetssekretariat fra 1834, der i 1857 kulminerede med titlen som kabinetssekretær. Trap nåede at arbejde for fire konger og de mange tjenesterejser landet rundt, gav ham et indgående kendskab som suppleredes via spørgeskemaer til lokalkendte personer.

Med dette efterhånden enorme materiale udgav han 1858-1860 Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Danmark, der også i de følgende fem udgaver kendes som Trap Danmark. Femteudgaven af Trap Danmark udkom 1958 til 1972 og er trods sin alder stadig et særdeles nyttigt redskab, for de som ønsker lokaliteter kortlagt ud fra bl.a. topografiske og historiske perspektiver.

Med en eneret fra 1841 og til sin død stod han også for udgivelsen af Hof- og Statskalenderen, som han bl.a. fornyede med statistiske oplysninger, postadresser m.m. Endvidere var Trap en højtstående frimurer og engagerede sig tillige i arbejdet for både blinde og døve; således var han i perioden 1865-1885 både direktør og bestyrelsesformand for Det Kgl. Døvstummeinstitut. J. P. Trap tog sin afsked fra kabinetssekretariatet i 1884 efter at have tjent kongehuset i 50 år.

         J. P. Trap

 

Professor A. M. F. van Mehren (1822-1907) boede her i 1864, hvorfra han flyttede til Vester Voldgade.

Mehren, A. M. F. van

A. M. F. van Mehren

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Frederiksberggade. Charles Haugbøll. Udg. af Engelsen & Schrøder. 1964.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.142). 

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk