Fredericiagade 52 / Borgergade 134

 

Borgergade 134 - Fredericiagade 52 - lille - tv                    Borgergade 134 - Fredericiagade 52 - lille - th


Opført: 1899

Matrikelnummer: 622, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Til gaderne Borgergade, Fredericiagade og Olfert Fischers Gade ligger denne velholdte, gule trefløjede ejendom fra 1899.

Der er kælder og fem etager, mens fagene fordeler sig med tre fag til Olfert Fischers Gade, et skråt, kvaderpudset hjørnefag, fem fag til Borgergade, endnu et skråt, kvaderpudset hjørnefag samt to fag til Fredericiagade. To treetagers karnapper med altaner foroven er placeret i yderfløjene til Borgergade. Arkitekten er desværre ukendt.

 

Borgergade 134 - Fredericiagade 52 - 1

Bemærk at både stueetagen og hjørnefagene er kvaderpudsede

Foto fra marts 2010

 

Borgergade 134 - Fredericiagade 52 - 2

Facaden til Olfert Fischers Gade

Foto fra marts 2010

 

Borgergade 134 - Fredericiagade 52 - 3

De øverste etager mod Borgergade

Foto fra marts 2010

 

Borgergade 134 - Fredericiagade 52 - 4

Facaderne til Borgergade (t.v.) og Fredericiagade (t.h.)

Foto fra marts 2010

 

Borgergade 134 - Fredericiagade 52 - 5

Ejendommen har blot to fag til Fredericiagade

Foto fra marts 2010

 

 

Beboere

På adressen Borgergade 134 boede skuespillerinden Karin Nellemose (1905-1993) på 4.sal fra 1930 til 1933.

Hun huskes i nyere tid for rollen som den selvudslettende Misse Møhge (datter af Tante Møhge!) i tv-serien Matador.

   Karin Nellemose

 

På adressen Borgergade 134 boede operasangeren Einar Nørby (1896-1983) på 2.sal i en periode omkring 1931. Han var far til skuespillerinden Ghita Nørby (f.1935).

Nørby, Einar

       Einar Nørby

 

 

Over hjørneindgangen er anbragt et over 250 år gammelt bagerskilt, som er hugget ud i sten og viser en kringle under en kongekrone.

 

Borgergade 134 - Fredericiagade 52 - 6

Over hjørneindgangen (Olfert Fischers Gade/Borgergade) ses det indmurede bagerskilt fra 1757

Foto fra marts 2010

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Adelgade og Borgergade. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1941.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk