Fiolstræde 2 / Skindergade 32

 

Fiolstræde 2 - Skindergade 32 - lille - tv                    Fiolstræde 2 - Skindergade 32 - lille - th


Opført: 1837-1838

Matrikelnummer: 10, Klædebo Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Thomas Andreas Blom


Beskrivelse

Denne hjørneejendom med kælder og fire etager blev opført 1837-1838 af murermester Thomas Andreas Blom (1777-1841). Huset har 11 fag til Skindergade, et skråt hjørnefag samt seks fag mod Fiolstræde. Mellem stueetagen og førstesalen er facaden kvaderfuget og lodret på alle facadens hjørner ses kvaderlisener. Ejendommen blev fredet i 1945.

Murermesterens enke Ingeborg Cathrine Carstensen solgte først ejendommen videre i 1855 og køberen var da billard- og værtshusholder Chr. Jørgensen.

 

Fiolstræde 2 - Skindergade 32 - 1

Fiolstræde 2 med den italienske restaurant Italiano

Foto fra juni 2008

 

Fiolstræde 2 - Skindergade 32 - 2

De i alt 11 kviste på ejendommen stammer fra en ombygning i 1960erne

Foto fra august 2006

 

Fiolstræde 2 - Skindergade 32 - 3

Indgangspartiet til Skindergade 32

Foto fra juni 2008

 

Fiolstræde 2 - Skindergade 32 - 4

Bemærk det sandstensindrammede vindue på førstesalens hjørnefag

Foto fra august 2006

 

 

Beboere

Professor i Mathematiken ved Universitetet Christian Ramus (1806-1856) havde her sin bopæl i perioden 1839-1845.

Fra 1831 var han lærer ved Polyteknisk Læreanstalt og tog magistergraden på universitetet 1832, hvor han 1833 blev lektor sammensteds og allerede året efter udnævntes han til ekstraordinær professor i matematik. Sideløbende hermed bibeholdt Ramus dog sin lærerstilling på Polyteknisk Læreanstalt. Pædagogiske færdigheder lå ham fjernt og han var som eksaminator ubarmhjertig og sjældent forstående for, hvad eleverne henholdsvis fandt let og svært.

Men Ramus tilskrives dog som ham der løftede det matematisk niveau, ikke mindst med sine talrige lærebøger og afhandlinger, hvis primære kilder var hentet via den udenlandske matematiklitteratur.

Her fra hjørneejendommen flyttede Christian Ramus til Nørre Voldgade 50.

  Christian Ramus

 

Fra 1839 til 1846 boede juristen og politikeren Tage Algreen-Ussing (1797-1872) i Skindergade 32. I 184o blev han professor på Københavns Universitet.

I perioden 1823-1831 var han ansat i Danske Kancelli – afbrudt af en udlandsrejse 1831-1832 – og arbejdede sammensteds til 1837, hvor han udnævntes til landsoverretsassessor. Fra 1840 var han professor ved Københavns Universitet og fra 1848 virkede han som generalprokurør frem til sin død. Gennem hele sin juridiske karriere leverede han et omfattende og til tider polemisk forfatterskab.

Algreen-Ussings politiske karriere begyndte som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og talte for, at offentligheden skule have den stærkest mulige indsigt i statsadministrationen. Tillige med en reform af det københavnske fattigvæsen og en åbenmundet kamp mod trykkefrihedens indskrænkelse fremstod han som liberal, der dog senere gik i retning af konservatisme.

Han sad i Den Grundlovgivende Rigsforsamling men var blandt de 10 medlemmer som ikke stemte for grundloven, da han bl.a. gik ind for en klassedeling af vælgerne og ikke den vedtagne lige og almindelige valgret til Folketinget. I årene 1864-1866 sad Algreen-Ussing dog som medlem af Landstinget.

Sit mærkbare præg satte han på samfundsudviklingen bl.a. som formand for flere kommissioner om bl.a. et sundhedspoliti, flådens fraflytning af Gammelholms og dets fremtidige benyttelse, en værnepligtslov og en kommission for en omordning af Københavns Brandvæsen.

Algreen-Ussing var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1840 til 1844, hvor han blev borgmester fra 1844 til 1846 og igen som borgerrepræsentant fra 1846 og frem til 1869.

Algreen-Ussing, T.

Tage Algreen-Ussing

 

Som det fremgår af vejviserne var nationaløkonomen og Jernbanedirecteur Viggo Rothe (1814-1891) boende her 1850-1855.

Viggo Rothe

        Viggo Rothe

 

Forlæggeren og boghandleren C. E. C. Gad (1830-1906) boede her fra 1863 til 1865.

Fra barnsben ønskede han at blive boghandler og kom da også som 15-årig i lære hos Gyldendalske Boghandel. Der var han til 1855, hvor han etablerede sig som selvstændig i Vimmelskaftet. Her skabte han sig hurtigt en betydelig boghandler- og forlagsvirksomhed, hovedsagelig med udgivelser af videnskabeligt litteratur (især juridisk og teologisk).

Den driftige Gad løftede også gerne større opgaver, som f.eks. udgivelserne af Trap Danmark, Nordisk Konversationsleksikon, ugebladet Illustreret Tidende, Ugeskrift for Retsvæsen, Dansk Bogfortegnelse samt svensk og norsk litteratur. I 1882 fik C. E. C. Gad som den sidste tildelt titlen som universitetsboghandler. Fra 1897 til 1902 var han Boghandlerforeningens formand og dets æresmedlem fra 1900. Hans forlag blev videreført af sønnerne, der i 1954 overdrog virksomheden til C. E. C. Gads fond.

Gad, G. E. C.

      G. E. C. Gad

 

 

Virksomheder                    

Her i kælderen lå Universitetscafeen i mange år og disse lokaliteter er nu inddraget i Restaurant Italiano, som var Danmarks første italienske restaurant.  

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.68-69).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.203).

Historiske Meddelelser om København. Årbog 1974. Udg. af Københavns Kommunalbestyrelse. 1974.

Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.260).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.139-142).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk