Fiolstræde 17 / Nørregade 28

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - lille - tv                    Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - lille - th


Opført: 1850-1851

Matrikelnummer: 234, Klædebo Kvarter

Fredet: 1951

Arkitekt: G. F. Hetsch


Beskrivelse

Matriklens to forhuse samt sidehuset til nr.17 er fra 1850-1851 og er begge fordelt på kælder samt fem etager:

 

 

Arkitekten G. F. Hetsch (1788-1864) tegnede Fiolstræde 17, der er et forhus med kælder og fire etager. Huset blev opført 1850-1851 for madam Høedt. Fredet i 1945.

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 1

Fiolstræde 17

Foto fra april 2009

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 2

Fiolstræde 17 blev fredet i 1951

Foto fra april 2009

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 3

Kælder- og stueetage til Fiolstræde 17

Foto fra april 2009

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 4

Porten til Fiolstræde 17

Foto fra april 2009

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 5

Foto fra april 2009

 

 

Sidehuset til Fiolstræde 17 er bygget over blot to fag og rejser sig i fire etager. Huset er samtidigt med forhuset og tillige opført for madam Høedt. Fredet i 1945. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 16.marts 2017).

 

 

Forhuset til Nørregade 28 blev omkring 1850 opført i fire etager. Der er syv fag, hvoraf de tre midterste ligger i en fordybning. Hvorvidt Hetsch også er ophavsmand til denne ejendom foreligger der endnu ingen oplysninger om.

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 6

På Nørregade 28 ses felter med rankeornamentik under førstesalens yderste vinduer

Foto fra april 2009

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 7

Over alle de fladbuede vinduer er der palmetter

Foto fra april 2009

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 8

Vinduesparti med fransk altan

Foto fra april 2009

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 9

Porten til gården fra Nørregade

Foto fra april 2009

 

Fiolstræde 17 - Nørregade 28 - 10

Foto fra april 2009

 

 

Beboere

Fiolstræde 17:

Skuespilleren og oplæseren Frederik Høedt (1820-1885) boede 1851-1852 til Fiolstræde 17 og fra 1853 og frem til sin død i en lejlighed på første sal til Nørregade. Han var meget kendt som oplæser og fortolker af H. C. Andersens eventyr og som skuespiller gjorde han sig bl.a. gældende i flere Shakespeare-roller.

Efter flere kontroverser om netop Shakespeare-opsætninger samt den enevældige ledelsesstil hos teaterdirektør Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), forlod Frederik Høedt i 1855 Det Kongelige Teater til fordel for Hofteatret på Christiansborg. Andre kunstnere fulgte ham bl.a. vennen og skuespilleren Michael Wiehe (1820-1864) samt balletmesteren August Bournonville (1805-1879), men allerede året efter vendte de alle tilbage, idet Heiberg da havde forladt posten som teaterdirektør.

På Det Kongelige Teater blev Frederik Høedt elevinstruktør og senere sceneinstruktør, hvor han påvirkede skuespillet i naturalistisk retning. Efter vennen Michael Wiehe (1829-1864) døde skiftede Høedt til Folketeatret i Nørregade.

Høedt, Frederik

    Frederik Høedt

 

I kun et enkelt års tid omkring 1858 boede orientalisten cand.theol. Michael Viggo Fausbøll (1821-1908) i Fiolstræde 17. Herfra flyttede han til Vesterbro, hvor han boede til sin død.

     M. V. Fausbøll

 

Det var medens Erik Ritzau (1839-1903) boede her, at han den 1.februar 1866 grundlagde det berømte Ritzaus Bureau. Til at begynde med udgjorde kundekredsen kun fire abonnenter, men voksede pludselig så stærkt så det engelske nyhedsbureau Reuter allerede i 1868 ønskede at overtage virksomheden, men Erik Ritzau takkede pænt nej.

Efter sin død af tyfus i 1903 blev bureauet videreført af sønnen Laurits “Lauritz” Ritzau (1885-1967). Ritzaus Bureau ejes i dag af de store dagblade.

      Erik Ritzau

 

I 1870 flyttede forfatteren C. K. F. Molbech (1821-1888) her til Fiolstræde 17.       

   C. K. F. Molbech

 

Hofballetmester August Bournonville (1805-1879) ses i vejviseren 1871 som beboer i Fiolstræde 17.

Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861). Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.

I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham.

Hans betydning for dansk ballet gjorde, at man i 2005 lod passagen mellem Kongens Nytorv og frem til Stærekassen kalde for August Bournonvilles Passage (tidligere en del af Tordenskjoldsgade). Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang sagt:

Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.

       August Bournonville

 

Litteraten F. L. Liebenberg (1810-1894) boede her fra 1871 til 1886. Som forlægger udgav han klassikere af Holberg, Johannes Ewald og Oehlenschläger. Endvidere var han en meget benyttet korrekturlæser for flere af sin tids forfattere.

          F. L. Liebenberg

 

 

Nørregade 28:

I mængden af 1800-tallets kendte navne kommer man ikke uden om Viggo Hørup (1841-1902). Han sad som medlem af Folketinget fra 1876 til 1892 og var indædt modstander af bl.a. oprustning, som kom til udtryk i en tale i Folketinget i 1883, hvor han fremsagde de berømte ord: Hvad skal det nytte?

Indførelsen af folketingsparlamentarisme var nok den største af Hørups mærkesager og den nåede han, at opleve med Systemskiftet i juli 1901, hvor han blev Deuntzer-regeringens trafikminister. Hørup døde dog allerede ca.7 måneder efter udnævnelsen og som noget nær den eneste gerning i sin ministertid sørgede han for, at offentligheden fik adgang til Kongens Have fra Kronprinsessegade/ Gothersgade. Går man en tur i Kongens Have kan man mod Kronprinsessegade se J.F. Willumsens smukt udførte statue af Hørup.

Sammen med meningsfællerne Edvard Brandes (1847-1931) og Herman Bing (1845-1896) grundlagde han dagbladet Politiken i 1884 og førte an som chef til 1901. Han gav bladet den linje, hvis krav om realisme har sat sig dybe spor i eftertidens kulturudvikling. Uvant med journalistisk virksomhed var han ikke da han i perioden 1873-1883, var medarbejder på det af Christen Berg-ejede Morgenbladet.

Anden sal i Nørregade 28 var Hørups sidste bopæl (fra 1896), hvor han i øvrigt døde. Han var fætter til digteren og kunstmaleren Holger Drachmann (1846-1908).

      Viggo Hørup  

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Grøn Ungdom. Charles Kjerulff.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.48).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s. 55-56 og 111).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk