Fiolstræde 12-12b-14-14b

 

Fiolstræde 12-12b-14-14b - lille - tv                    Fiolstræde 12-12b-14-14b - lille - th


Opført: 1837-1839

Matrikelnummer: 197c, Klædebo Kvarter

Fredet: 1951

Arkitekt: Mads Schifter Holm


Beskrivelse

Dette borgerhus er bygget over otte fag og har kælder samt fire etager. Tømrermesteren  Mads Schifter Holm (1800-1874) opførte ejendommen i 1837-1839, der dengang var to ejendomme på hver fire fag.

 

Fiolstræde 12-12b-14-14b - 1

Foto fra oktober 2007

 

Fiolstræde 12-12b-14-14b - 2

Foto fra oktober 2007

 

Fiolstræde 12-12b-14-14b - 3

Foto fra oktober 2007

 

 

Beboere

Nr.12

Professoren og digteren Frederik Paludan-Müller (1809-1876), der i nr.12 boede i årene 1855-1856, huskes som digteren bag Adam Homo.

Han debuterede som digter med versromanen Danserinden i 1833 og fik året efter udgivet Amor og Psyke. Hovedværket er imidlertid versromanen Adam Homo, som han skrev i tre dele over seks år; anden og tredje del udkom i 1848. Den handler om præstesønnen Adam, som man følger fra fødsel til død. I menneskelig skrøbelighed og i spillet mellem drøm og virkelighed, må han til sidst betale prisen for sin både naive og omtumlede tilværelse.

 F. Paludan-Müller

 

Nr.14

I nr.14 var skuespilleren N. P. Nielsen (1795-1860) ifølge vejviserne kun beboer her i 1857.

Han var kendt som fortolker af Oehlenschlägers helteroller og af sin tid betegnet som en mangesidet naturbegavelse. Egentlig var han uddannet på Landkadetakademiet i Bredgade (nuværende Østre Landsret), hvor han endte sin militære karriere med rang af premierløjtnant. N. P. Nielsens disponering for både det musikalske og poetiske fik ham til i 1820, at anmode Det Kongelige Teater om antagelse som skuespiller.

Samme år fik han så sin debut som hovedrolleindehaver i Axel og Valborg af Adam Oehlenschläger (1779-1850) og N. P. Nielsen blev straks et navn, der også talte Shakespeare-roller; hans navn knyttedes til jobbet som sceneinstruktør sammensteds. Hans senere konflikter med teatrets direktør fra 1848 – Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) – betød omsider at han fik sin pension i 1854. Uoverensstemmelserne havde også den effekt, at N. P. Nielsen måtte holde sin afskedsforestilling i Hofteatret på Christiansborg, idet Heiberg havde hindret en sådan på Det Kongelige Teater.

Efter Heibergs fratrædelse var den nye direktion mere imødekommende og Nielsen optrådte derfor lejlighedsvis på teatret frem til sin død, ligesom han tilsvarende havde gæsteroller i både Sverige og Finland.

N. P. Nielsen blev i 1824 gift med skuespillerinden Caroline Walter (1795-1869), men ægteskabet blev opløst. I 1834 giftede Nielsen sig med skuespillerinden Anna Wexschall (f. Brenøe; 1803-1856) og hun kendes af eftertiden under navnet Anna Nielsen.

Nielsen, N. P.

             N. P. Nielsen

 

Nok en professor, J. N. Madvig (1804-1886), var blandt beboere i årene 1868 til 1872, hvor han i nr.14 boede til leje på 2.sal.

Fra 1829 var han professor i klassisk filologi og forelæste mest over Cicero* samt den romersk litteratur og med sin metodiske sikkerhed som tekstkritiker, nød han stor international anerkendelse, ligesom hans latinske grammatik tillige blev udgivet i flere lande. I 1841 skrev Madvig bogen Latinsk Sproglære, som snart lå i alle latinskoler landet over.

I 1848 udnævntes han til undervisningsinspektør ved det lærde skolevæsen, men var imidlertid blevet politisk aktiv, hvor han sluttede sig til de Nationalliberale**, men arbejdede også samtidig for en deling af Slesvig. Det var også i 1848 at Madvig valgtes til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og samme år blev kultusminister*** i Novemberministeriet. Ministerposten beholdt han til 1851, hvor han frem til 1879 igen virkede som professor. Som minister gennemførte Madvig reformer ved både universitetet og de lærde skoler.

Madvig blev valgt til Folketinget ved det første valg i december 1849 og sad der til 1853, mens han i perioden 1855-1874 var medlem af Landstinget. Som politiker var Madvig både måde-holdende og forsigtig, men den stringente retsfølelse prægede altid hans arbejde. En decideret blindhed ramte ham omkring 1876, men han bestred fortsat sit professorat og var fra samme år formand for Carlsbergfondets direktion. Her fra Fiolstræde flyttede Madvig til Store Kannikestræde 11.

Noter:

* Cicero (106 f.K. – 43 f.K.) var en romersk politiker og advokat, der med sine mange efterladte breve, skrifter og taler, anses som faderen til den moderne latinske prosa og har i høj grad præget den europæiske dannelseshistorie frem til nutiden.

** De Nationalliberale var en politisk gruppering, der i høj grad prægede den politiske udvikling i Danmark fra slutningen af 1830erne og frem til omtrent 1870. De kæmpede massivt mod enevælden og fik da også sæde i dansk demokratis første ministerium (kaldet Martsministeriet). Politisk stod de for et ”Danmark til Ejderen” der bl.a. forsvaredes med succes mod Preussen under treårskrigen 1848-1850. Deres pres på konsekvent at indlemme Holsten i kongeriget førte via Novemberforfatningen 1863 til krigen mod Preussen i 1864, som Danmark ikke alene tabte, men også medførte tabet af Sønderjylland. For De Nationalliberale betød det en kraftig tilbagegang i den folkelige tilslutning og efterhånden gik flere til godsejerpartiet Højre. Blandt de stærke kræfter i De Nationalliberale kan nævnes J.F. Schouw (1789-1852), H.N. Clausen (1793-1877), L.N. Hvidt (1777-1856), Orla Lehmann (1810-1870), D.G. Monrad (1811-1887), C.C. Hall (1812-1888) og A.F. Krieger (1817-1893).

*** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.

             J. N. Madvig

 

Fra 1915 til 1922 boede kunstmaleren Herman Vedel (1875-1948) på 3.sal i nr.14.    

     Herman Vedel

 

 

Fiolstræde 12-12b-14-14b - 4 - annonce fra Illustreret Tidende

Annonce fra Illustreret Tidende nr.2, 13.oktober 1907

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.47).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk