Farvergade 27-27a-l

Vartov          

 

Billeder følger senest i september 2018


Opført: 1724-1728 / 1743 / 1754-1755 / 1856-1860 / 1926-1935 / 1930 / 1946-1950

Matrikelnummer: 132, Vester Kvarter

Fredet: 1977

Arkitekter: J. C. Krieger, Philip de Lange, N. S. Nebelong, Helge Holm, Aage Rafn og Thomas Havning


Beskrivelse

Til afløsning for ældre bygninger på grunden blev Vartov i årene 1724-1728 rejst i to etager grundmur mod Løngangsstræde og i 1729 udvidet mod Vestervold (nuværende Vester Voldgade). Begge bygninger opførtes under ledelse af J. C. Krieger (1683-1755). Allerede i 1743 lod man Philip de Lange (1704-1766) tilføje længen mod Farvergade og endelig i 1754-1755 blev nok en fløj opført mod Løngangsstræde.

 

Farvergade 27-27a-l - 1

Vartov set fra rådhustårnet; t.v. ses Farvergade og t.h. ses Vester Voldgade

Foto fra juli 2004

 

Billedtekst: En restaurering af kirken i perioden 1926-1935 blev forestået af arkitekt Helge Holm (1891-1973).

 

 

N. S. Nebelong (1806-1871) var i årene 1856-1860 arkitekten bag fløjen mod Farvergade, der opførtes i tre etager. I samme periode lod Nebelong de øvrige af Vartovs bygninger både ombygge og modernisere og lod dem alle tilføje med en ekstra etage.

 

 

En vinkeltilbygning til Løngangsstræde 24 er fra 1930 og skyldes Aage Rafn (1890-1953), der udvidede med tre fag fra forhuset i nr.24 til sidehuset i Farvergade 25. Thomas Havning (1891-1976) restaurerede og ombyggede ejendommen for Kirkeligt Samfund af 1898 i årene 1946-1950. For dette blev ejendommen præmieret i 1951.

 

 

Bemærkes skal statuen af den knælende Grundtvig, der af Niels Skovgaard (1858-1938) blev udført 1932.

 

 

Farvergade 27-27a-l - 2 - postkort

Vartov ses i midten

Postkort fra ca.1915

 

 

Beboere

Blandt Vartovs utallige beboere og patienter kan her nævnes Gottschalk Thorvaldsen (1740-1806), der var far til billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Billedhuggeren havde ved vennen arkitekten Charles Stanleys mellemkomst fået anbragt faderen her på stiftelsen i 1804.

 

Som professor og præst flyttede Poul Egede (1708-1789) ind her på Vartov i 1770.

Han var søn af den berømte grønlandsmissionær Hans Egede (1686-1758), der bragte kristendommen til Grønland og i øvrigt var den første dansker, som overvintrede på øen. I 1718 drog Poul Egede med sine forældre til først Bergen i Norge og i 1721 til Grønland, hvor han hurtigt tilegnede sig sproget. Fra 1728 til 1734 læste han teologi i København og returnerede til Grønland, hvor han bl.a. oversatte dele af bibelen til grønlandsk.

Et dårligt helbred tvang Egede til Danmark i 1740, hvor han her på Vartov virkede som præst fra 1741 og til sin død i 1789; fra 1779 med titel af biskop. Fra 1761 var han titulær professor. Af hans litterære arbejder skal fremhæves Efterretninger om Grønland fra 1788, idet den regnes for værende et begyndende, men væsentligt bidrag til danskernes interesse for Grønland.

       Poul Egede

 

Den senere historiker Frederik Sneedorff (1760-1792) boede her i ungdomsårene hos filologen Poul Egede (1708-1789) og dennes kone, Christiane Amalie Thestrup (1744-1795), der var Sneedorfs moster.

Sneedorff blev student tilbage i 1778 og havde studier ved universitetet i henholdsvis klassisk filologi samt historie. I 1783 tog han til Göttingen på et stipendium, hvor han studerede til 1785 og drog derpå videre til Leipzig, hvor han tog magistergraden på en afhandling om græske hymner.

Sneedorff vendte hjem i 1786 og året efter begyndte han sine overordentlig populære forelæsninger om de sidste 300 års europæisk historie. Han udnævntes 1787 til ekstraordinær professor i historie og var da blevet et navn, ikke mindst for sit solide fagkundskab og sin levendegørende fortællerevne.

Længere ophold i Norge, Tyskland, Schweiz, Frankrig og England gav Sneedorff indtryk af tidens politiske, økonomiske og litterære forhold, hvorom han skrev breve hjem til kolleger, der fik trykt dem i tidsskriftet Minerva, som var redigeret og ejet af Knud Lyhne Rahbek (1760-1830). Rejsen sluttede i England hvor han i det nordengelske Cumberland omkom i en ulykke.

Frederik Sneedorff var lillebror til søofficeren Hans Christian Sneedorff (1759-1824).

Frederik Sneedorff

 

H. C. Andersen´s tysklærer, Jens Worm Bruun, boede i baghuset til den jødiske drengeskole.

 

 

Virksomheder                    

Vartov regnes tilbage til 1475 da Christian I (1426-1481) stiftede et hospital for de fattige, som kaldtes Helliggejstes Hospital. Det havde nemlig til huse i Helligåndshuset, der stadig ligger ved siden af Helligåndskirken. I 1607 flyttedes stiftelsen til Strandvejen og havde gennem de følgende årtier en noget omflakkende tilværelse, men i 1666 erhvervedes bygningerne her på grunden ved Farvergade og den dengang stående Vestervold. I 1725 var bygningerne dog så medtaget og dermed uegnet til hospital, at man 1724-1728 mod volden lod opføre en grundmuret bygning i to etager. Det var den senere kong Christian VI (1699-1746), der som kronprins lagde grundstenen den 1.maj 1726.

I 1743 blev længen mod Farvergade opført og i 1755 stod Vartov Kirke færdigt mod Løngangsstræde. Til sidstnævnte blev grundstenen lagt 23.april 1754 og selve indvielsen blev foretaget af biskop Hersleb (1689-1757) den 11.juni 1755. I hen ved 300 år havde stiftelsen Vartov til huse her, da den i 1934 flyttedes til Park Allé på Østerbro og samtidig fik navnet Gammel Kloster. Forinden havde Københavns Kommune overtaget bygningerne i 1919.

 

Farvergade 27-27a-l - 3 - postkort

Grønnegården i Vartov

Postkort nr.98 (Sofie Holten pinx) – ældre postkort

 

Til Vartov Kirke er først og fremmest knyttet til N. F. S. Grundtvig (1783-1872). Her virkede han som præst fra maj 1839 til til sin død den 1.september 1872 og havde her en stor trofast menighed, der var repræsenteret af alle samfundsklasser. I opgang H ligger i dag Grundtvig-biblioteket, hvorfra man kan studere værker af og om Grundtvig.

 

Eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) har via historien Fra et vindue i Vartou haft berøring med stedet. Han skriver: Ud til den grønne Vold, der gaar rundt om Kjøbenhavn, ligger der en stor rød Gaard med mange Vinduer i, i dem voxer Balsaminen og Ambratræet ; fattigt seer der ud derindenfor, og fattige gamle Folk boe der. Der er Vartou.

 

Søren Kierkegaard Forskningscentret residerer her og har ifølge sin hjemmeside ” til formål a) at varetage og fremme tværfaglig Kierkegaard-forskning nationalt og internationalt, b) at tilvejebringe en komplet, tekstkritisk, kommenteret nyudgivelse af alt, hvad der er overleveret fra Søren Kierkegaards hånd: de værker, han selv fik udgivet, de færdige såvel som de ufuldendte værker, der ikke blev udgivet i hans levetid, samt alle journaler, notesbøger, breve, biografiske dokumenter og løse papirer i øvrigt.” Læs mere på www.sk.ku.dk

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.223)

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.45-46).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1942 (hæfte III).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Vartovbogen. Kirkeligt Samfund. 1947.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

www.sk.ku.dk

www.vartov.dk

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk