Dybensgade 21 / Admiralgade 23

 

Admiralgade 23 - Dybensgade 21 - lille tv                    Admiralgade 23 - Dybensgade 21 - lille th


Opført: 1799-1800

Matrikelnummer: 189, Øster Kvarter

Fredet: 1945/1979

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Matriklen består af hjørnehus, forhus samt sidehus:

 

 

Hjørnehuset Admiralgade 23 blev opført 1799-1800 med kælder og to etager for guldsmed Christian Nielsen Lindbach. Bygningen er over fem fag til Admiralgade, et skråt hjørnefag og seks fag til Dybensgade. Huset blev fredet i 1945. 

 

Admiralgade 23 - Dybensgade 21 - 1

Foto fra en septembermorgen i 2005

 

Admiralgade 23 - Dybensgade 21 - 2

Husets facade til Admiralgade

Foto fra marts 2007

 

Admiralgade 23 - Dybensgade 21 - 3

Husets facade til Admiralgade

Foto fra marts 2007

 

 

Dybensgade 21 blev opført for ovennævnte guldsmed Lindbach i 1800 og er et forhus med kælder samt tre etager. Fredet i 1979.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af Dybensgade 21 (pr. 6.juni 2019).

 

 

Sidehuset til Dybensgade 21 er med kælder samt tre etager og blev opført 1800 for guldsmed Lindbach. Fredet i 1979.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 6.juni 2019).

 

 

Christian Nielsen Lindbach fik i øvrigt opført Laksegade 30 og hjørneejendommen Admiralgade 25 / Laksegade 32 i årene 1797-1798.

 

 

Beboere

Skuespilleren Carl Winsløw (1796-1834) boede her 1828-1829. 

Han var handelsuddannet og derefter kontoransat, men 18 år gammel blev han optaget på elevskolen, der lå i Hofteatret på Christiansborg. Han blev langt fra modnet til scenen, der kun gav ham små roller og trods kongelig ansættelse som skuespiller fik han stadig de mindre roller.

Men da Jonas Collin (1776-1861) – H. C. Andersens velgører – blev medlem af Det Kongelige Teaters direktion, lysnede udsigterne sig for Winsløw og fik et studieophold i Berlin, hvor han mødte skuespilleren Ludvig Devrient (1784-1832), der inspirerede og motiverede Winsløw til de afgørende egenskaber, der kræves for at stå på en scene.

Winsløws udvikling til karakterskuespiller sås i hans evne til, at vise alsidighed og give sine roller en psykologisk profil. Det var også hans trang og evne til at sminke og farvelægge sig til rollerne, der efterhånden blev almindeligt blandt kollegerne.

Med tiden fik han større roller i eksempelvis vaudevillen Aprilsnarrene (af Johan Ludvig Heiberg) og lystspillet Østergade og Vestergade (af Thomas Overskou), men hans helt store præstation var som den samvittighedsløse og grumme Ludvig XI i den historiske tragedie af samme navn (af Casimir Delavigne), hvor publikum efter tæppefald var som “Gennemisnet og fuld af Rædsel over det Billede, Winsløw havde malet af den frygtelige Konge, kunde ingen rejse sig eller tænke paa at gaa; da med ét, som om en elektrisk Gnist havde antændt de lamslaaede Livsaander, udbrød et tusindstemmigt Bifaldsraab” ifølge den senere officer og kommandør Alexander Wilde (1815-1896), der overværede premieren 15.maj 1834.

Carl Winsløw døde i oktober 1834 af kræft i halsen.

Winsløw, Carl

      Carl Winsløw

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.12).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk