Dronningens Tværgade 6-6a-c

 

Dronningens Tværgade 6-6a-c - lille - tv                    Dronningens Tværgade 6-6a-c - lille - th


Opført: 1839

Matrikelnummer: 409, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: J. H. Lütthans


Beskrivelse

Forhuset (6-6a-b) blev i 1839 opført med kælder og fire etager af murermester J. H. Lütthans (1783-1852). Han byggede også samme år naboejendommen nr.4.

 

Dronningens Tværgade 6-6a-c - 1

Foto fra juni 2007

 

Dronningens Tværgade 6-6a-c - 2

Foto fra juni 2007

 

Dronningens Tværgade 6-6a-c - 3

Foto fra juni 2007

 

Dronningens Tværgade 6-6a-c - 4

Foto fra juni 2007

 

 

Beboere

Fra Toldbodgade 10 flyttede politikeren og teologen D. G. Monrad (1811-1887) hertil i 1849.

Monrad var et særpræget menneske og derfor har både hans samtid og eftertid haft svært ved at give en nogenlunde afklaret karakteristik af hans person. Han blev teologisk kandidat i 1836 og to år efter magister i semitiske* sprog, hvorefter han foretog en udlandsrejse. Han blev i 1840 medredaktør af bladet Fædrelandet og var fra 1843 til 1846 redaktør af Dansk Folkeblad.

Fra 1846 til 1848 var Monrad sognepræst på Lolland, men under indtryk af de politiske begivenheder i København, rejste han hertil efter det første Casino-møde den 11.marts 1848 og deltog i det andet Casino-møde den 20.marts.

Den nationalliberale Monrads evner som tænker og debattør påkaldte hurtigt opmærksomheden fra ligesindede og han udnævntes til kultusminister** i Martsministeriet, men fratrådte allerede i november som følge af spørgsmålet om Slesvigs deling, men blev samme år indvalgt i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han arbejdede for et samfund med selvstændige og oplyste borgere.

Monrad skrev udkastet til Grundloven af 1849, der blev genstand for en hed debat, herunder de mange spørgsmål omkring valgretten. Grundlovsudkastet blev gennemarbejdet af Orla Lehmann (1810-1870) og blev herefter næsten enstemmigt vedtaget, hvorefter 189 års enevælde var forbi.

Fra 1849 til 1854 var D. G. Monrad biskop over Lolland-Falsters stift, og politisk var han fra 1849 til 1865 medlem af Folketinget. I 1859 blev han igen kultusminister, 1860-1863 tillige indenrigsminister og fra 31.december 1863 til 8.juli 1864 var han landets konseilspræsident***.

Som nationalliberal politiker ønskede han ikke Slesvigs deling og med krigen samt det efterfølgende nederlag i 1864, blev han som konseilspræsident den hovedansvarlige for det bitre nederlag. Året efter bosatte Monrad sig med familien i New Zealand og levede der i fire år som nybygger.

Hjemvendt til Danmark blev han i 1869 sognepræst i Brøndbyerne og fra 1871 var han atter biskop over Lolland-Falsters stift. I 1882 blev han igen valgt til Folketinget, omend der stadig var stor respekt om ham, var fordums store indflydelse da så begrænset, at han nedlagde sit mandat i 1886. Her fra Dronningens Tværgade flyttede D. G. Monrad til adressen Gammel Strand 40.

* semitiske sprog – beslægtede mellemøstlige sprog bl.a. assyrisk, syrisk, arabisk og hebraisk.

** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og    Undervisningsministeriet.

*** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918, og siden da benævnt som statsminister.

     D. G. Monrad

 

Årene 1850-1851 var L. N. von Scheele (1796-1874) her boende i Dronningens Tværgade 6. 

  L. N. von Scheele

 

Som dr.phil., professor og kultusminister (kirke- og undervisningsminister) flyttede J. N. Madvig (1804-1886) ind her i 1850.

Fra 1829 var han professor i klassisk filologi og forelæste mest over Cicero* samt den romersk litteratur og med sin metodiske sikkerhed som tekstkritiker nød han stor international anerkendelse, ligesom hans latinske grammatik tillige blev udgivet i flere lande. I 1841 skrev Madvig bogen Latinsk Sproglære, som snart lå i alle latinskoler landet over.

I 1848 udnævntes han til undervisningsinspektør ved det lærde skolevæsen, men var imidlertid blevet politisk aktiv, hvor han sluttede sig til de Nationalliberale* og arbejdede også samtidig for en deling af Slesvig.

Det var også i 1848 at Madvig valgtes til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og samme år blev kultusminister* i Novemberministeriet. Ministerposten beholdt han til 1851, hvor han frem til 1879 igen virkede som professor.

Som minister gennemførte Madvig reformer ved både universitetet og de lærde skoler. Madvig blev valgt til Folketinget ved det første valg i december 1849 og sad der til 1853, mens han i perioden 1855-1874 var medlem af Landstinget. Som politiker var Madvig både mådeholdende og forsigtig, men den stringente retsfølelse prægede altid hans arbejde.

En decideret blindhed ramte ham omkring 1876 – men han bestred fortsat sit professorat – og var fra samme år formand for Carlsbergfondets direktion. Madvig flyttede herfra i 1857og den nye adresse blev Rådhusstræde 6.

* Cicero (106 f.K. – 43 f.K.) var en romersk politiker og advokat, der med sine mange efterladte breve, skrifter og taler, anses som faderen til den moderne latinske prosa og har i høj grad præget den europæiske dannelseshistorie frem til nutiden.

** De Nationalliberale var en politisk gruppering, der i høj grad prægede den politiske udvikling i Danmark fra slutningen af 1830erne og frem til omtrent 1870. De kæmpede massivt mod enevælden og fik da også sæde i dansk demokratis første ministerium (kaldet Martsministeriet). Politisk stod de for et ”Danmark til Ejderen” der bl.a. forsvaredes med succes mod Preussen under treårskrigen 1848-1850. Deres pres på konsekvent at indlemme Holsten i kongeriget førte via Novemberforfatningen 1863 til krigen mod Preussen i 1864, som Danmark ikke alene tabte, men også medførte tabet af Sønderjylland. For De Nationalliberale betød det en kraftig tilbagegang i den folkelige tilslutning og efterhånden gik flere til godsejerpartiet Højre. Blandt de stærke kræfter i De Nationalliberale kan nævnes J.F.Schouw (1789-1852), H.N.Clausen (1793-1877), L.N.Hvidt (1777-1856), Orla Lehmann (1810-1870), D.G.Monrad (1811-1887), C.C.Hall (1812-1888) og A.F.Krieger (1817-1893).

*** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.

      J. N. Madvig

 

Portrætmaleren og senere professor ved Kunstakademiet H. A. G. Schiøtt (1823-1895) boede her ad to omgange; første periode var fra 1854 til 1855 og anden periode var fra 1858 til 1861, ligesom han i baghuset havde atelier fra 1864 til 1872.

    H. A. G. Schiøtt

 

 Et udvalg af H. A. G. Schiøtts værker vises herunder:

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Frederik VII

Rosenborg Slot – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Prinsesse Thyra af Danmark

Maleri fra 1857 – Amalienborg – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Portræt af Christian Julius de Meza

Maleri fra 1860 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Dorothea Melchior

Maleri fra 1855 – public domain

 

 

 

Kunstmaleren Bertha Wegmann (1846-1926) boede her fra 1913 til 1918.

  Bertha Wegmann

 

Et udvalg af Bertha Wegmanns værker ses herunder:

Bertha Wegmann (1846-1926)

Malerinden Jeanna Bauck

1881 – Nationalmuseum, Stockholm – public domain

 

Bertha Wegmann (1846-1926)

Portræt af den svenske malerinde Jeanna Bauck

1887 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Bertha Wegmann (1846-1926)

En ung pige, Marie Triepcke, siddende i en båd

1884 – public domain

 

Bertha Wegmann (1846-1926)

Moses Melchior

ca.1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Bertha Wegmann (1846-1926)

Anna Seekamp. Kunstnerens søster

1882 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Bertha Wegmann (1846-1926)

Ung mor med sit barn i en have

årstal ikke angivet – Nationalmuseum, Stockholm – public domain

 

Bertha Wegmann (1846-1926)

Resignation, ung Dame ved Morgenbordet

Maleri fra 1890 – privateje

 

Herunder et par malerier hvorpå Bertha Wegmann optræder:

Anna Sophie Petersen (1845-1910)

En aften hos veninden. Ved lampelys

1891 – Hirschsprungske Samling – public domain

Fra venstre er det Bertha Wegmann, Jeanna Bauck, Marie Krøyer og stående violinisten Frida Schytte

 

Jeanna Bauck (1840-1926)

Den danske kunstnerinde Bertha Wegmann maler et portræt

1870erne – Nationalmuseum, Stockholm – public domain

 

 

Atelierer

Ejendommen var også hjemsted for ovennævnte Bertha Wegmanns atelier i perioden fra 1919 og frem til hendes død i 1926.

 

Kunstmaleren Julius Paulsen (1860-1940) havde atelier her i ejendommen i årene 1890-1892.

    Julius Paulsen

 

Et udvalg af Julius Paulsen vises herunder:

Julius Paulsen (1860-1940)

Selvportræt

1917 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Julius Paulsen (1860-1940)

Arkitekten J.D. Herholdt

1896 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

 

Julius Paulsen (1860-1940)

Laurits Tuxen og hustru Frederikke i haven ved Villa Dagminne i Skagen

1907 – Skagen Museum – public domain

 

Julius Paulsen (1860-1940)

Modellerne holder hvil

1886 – Göteborg Konstmuseum – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.39).

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 8).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk