Dronningens Tværgade 58

 

Dronningens Tværgade 58 - lille - tv                    Dronningens Tværgade 58 - lille - th


Opført: 1807-1808

Matrikelnummer: 401b, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1950

Arkitekt: Bloms Enke & Sønner 


Beskrivelse

Det sammenbyggede for- og sidehus er fra årene 1807-1808 med kælder samt fire etager og opførtes af og for murerfirmaet Bloms Enke & Sønner, mens vognporten i gården er fra 1863:

 

 

Forhuset er bygget over fem fag samt tre kviste, hvoraf den ene er en altankvist fra 1918. Samme år blev den oprindelige kældernedgang tilmuret.

 

Dronningens Tværgade 58 - 1

Foto fra juni 2007

 

Dronningens Tværgade 58 - 2

Huset er fra 1807-1808, men altankvisten der ses øverst er dog fra 1918

Foto fra juni 2007

 

Dronningens Tværgade 58 - 3

Foto fra juni 2007

 

 

Sidehuset i gården er bygget over seks fag samt et smigfag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 9.marts 2017).   

 

 

Vognporten der oprindelig var bygget som staldbygning er fra 1863 og opført for ejeren, billedhuggeren Niels Waldemar Fjeldskov (1826-1903).

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af vognporten (pr. 9.marts 2017).  

 

 

Som de øvrige af murerfirmaets Bloms Enke & Sønners huse blev også dette bygget med videresalg for øje. Mere om dette samt firmaets ca. 10 år lange historie kan med forventningens glæde og ditto garanteret indfrielse læses i Historiske Meddelelser om København 1974.

 

 

Beboere

Fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851) fik som bekendt verdensberømmelse med sin opdagelse af elektromagnetismen i 1820 og var her bosiddende fra 1816 til 1818.

Ørsted var fra 1806 drivkraften bag grundlæggelsen af Polyteknisk Læreanstalt (han var dets første direktør), som havde til huse i Studiestræde 6 fra 1829 til 1890. Hans opdagelse af elektromagnetismen i 1820 gav ham verdensberømmelse og blev udgangspunkt for andres opfindelser som telegrafen, telefonen, elektromotorer m.v.  To år efter sin opdagelse tog han på rejse til Tyskland, hvor han mødte Goethe og rejste videre til Paris, hvor han bl.a. mødte Ampere.

Ørsted var et beundret menneske, som besad en alsidighed med så forskellige interessefelter som fysik, sprog, filosofi m.m. Omkring 2.000 ord tillægges ham som ophavsmand, inklusive oversættelser af fremmede ord til dansk. Af ord som han selv skabte kan nævnes autoritetstro, billedkunst, elektromagnetisk (!), fordampe, modstandskraft, nejsiger, rumfang, tankeeksperiment og udstråling.

På hans initiativ indviedes Polyteknisk Læreanstalt den 5.november 1829 og der fulgtes hans forelæsninger af bl.a. brygger J. C. Jacobsen (1811-1887), gæringsfysiologen Emil Chr. Hansen (1842-1909) og filosoffen F. C. Sibbern (1785-1872).

Blandt sine mange venner bør nævnes hans bror, juristen A. S. Ørsted (1778-1860), teologiprofessoren H. N. Clausen (1793-1877), biskop J. P. Mynster (1775-1854) og eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875). Ørsted døde af lungebetændelse den 9.marts 1851 og ligger begravet på Assistens Kirkegård.

      H. C. Ørsted

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Portræt af fysikeren H.C. Ørsted

1832-1833 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Det nordiske Naturforskermøde 14. juli 1847 – H. C. Ørsted taler

1895 – Københavns Universitet – public domain

 

 

A. S. Ørsted (1778-1860) – der boede her med sin familie omkring 1818 – var en af sin tids mest ansete jurister.

Han skrev juridiske afhandlinger på samlebånd og betegnedes af mange som grundlægger af den moderne retsvidenskab. Som embedsmand var han vellidt og respekteret; han var dommer i Hof- og Stadsretten fra 1801 og gjorde siden tjeneste i Danske Kancelli fra 1812 til 1848.

Politisk slog han også takten, idet han som tilhænger af enevælden og modstander af Ejderpolitikken stemte imod grundloven i 1849. I april 1853 efterfulgte han C. A. Bluhme (1794-1866) som premierminister, men regeringen var ingen succes; mest p. g. a. regeringens fremfærd over for de Nationalliberale, som stod Frederik den VII (1808-1863) nær. Ørsted trak sig helt fra politik da hans regering blev afskediget i december 1854.

I 1847 tildeltes han den for almindelige borgere så usædvanlige Elefantorden. Ørsted var gift med Adam Oehlenschlägers smukke søster, Sophie Oehlenschläger (1782-1818) og i deres hjem afholdt de litterær salon for tidens skønånder, hvor blandt andre digteren Jens Baggesen (1764-1826) sås blandt gæsterne.

       A. S. Ørsted

 

I 1822 var Dronningens Tværgade 58 bolig for stadskonduktøren og arkitekten J. H. Rawert (1751-1823).

       J. H. Rawert

 

Politikeren og højesteretsadvokaten C. C. W. Liebe (1820-1900) var blandt ejendommens beboere i perioden 1852-1860.

Liebe blev jurist 1841 og var sagførerfuldmægtig i perioden 1843-1848 og efter sin udlandsrejse 1849-1850 blev han højesteretsadvokat i 1851. Under rigsretssagen 1855-1856 var han forsvarer for Tillisch, Sponneck, Bluhme og Scheel. I takt med at hans ry som den både elegante og klare taler, blev han med tiden adelens og det højere borgerskabs advokat.

Liebe var medlem af Folketinget fra 1861 til 1866 og var kongevalgt medlem af Landstinget fra 1866 til 1895, hvoraf de 25 år var som dette tings formand. I Dansk Biografisk Haandleksikon fik han skudsmålet som formand, at “han beklædte denne Post i 25 Aar med en her i landet næppe før eller siden naaet formel Sikkerhed“. Liebe var far til højesteretssagfører Otto Liebe (1860-1929), der under Påskekrisen i 1920 var statsminister i hele fem dage!

     C. C. W. Liebe

 

Fra 1906 til 1910 boede højskolemanden og politikeren Klaus Berntsen (1844-1927) her i nr.58.

Han var opvokset i et grundtvigiansk hjem på Midtfyn og præget af Christen Kolds tanker, grundlagde han en friskole i Søllinge og blev senere forstander for højskolen i Særslev ved Bogense.

Med i alt 51 år og 2 måneder er Klaus Berntsen det medlem, som har siddet længst i Folketinget. Tilbage i 1873 blev han valgt i Bogense-kredsen for Venstre (der var stiftet i 1870), men han trak sig allerede i 1884. For Assens-kredsen stillede han op til valget i 1886 og sad som folketingsmedlem for Venstre i en ubrudt periode frem til 1926.

Berntsen var involveret i mange af sin tids politiske begivenheder og heraf kan nævnes det store forlig med Højre (1894), der bl. a. betød konseilspræsident Estrups afgang, samt grundloven af 1915 der resulterede i kvinders både stemmeret og valgbarhed til Rigsdagen (Folketinget og Landstinget). Han stod selv bag grundlovsforslaget i 1912 og på grundlovsbilledet af 1915 (se nedenfor) er han af samme grund placeret centralt i midten.

Fra 1908 til 1909 var han indenrigsminister og fra 1910 til 1913 var han konseilspræsident (titlen som statsminister blev først indført i 1915) og tillige forsvarsminister. Igen fra 1920 til 1922 var han Danmarks forsvarsminister og fortsatte som minister uden portefølje i regeringen indtil den måtte gå af i 1924.

At Berntsen ikke var en hr. hvem-som-helst ses i hans foranledning til, at komponisten Carl Nielsen (1865-1931) blev optaget på Musikkonservatoriet i København.

    Klaus Berntsen

 

 

Virksomheder

Søstrene Carlsens Maskinstrikkeri havde her til huse omkring 1873.

 

Annonce fra Illustreret Tidende nr.702, 9.marts 1873

 

Annonce fra Illustreret Tidende nr.704, 23.marts 1873

 

Annonce fra Illustreret Tidende nr.731, 28.september

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.40-41).

Historiske Meddelelser om København. Årbog 1974. Udg. af Københavns Kommunalbestyrelse. 1974.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk