Dronningens Tværgade 2-2a

Moltkes Palæ (tidligere Danneskiold-Laurvigens Palæ)            

 

Dronningens Tværgade 2-2a - lille- tv                     Dronningens Tværgade 2-2a - lille- th


Opført: 1700-1702 / 1878-1880

Matrikelnummer: 278a, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1932

Arkitekt: Ernst Brandenburger / J. C. Krieger / Theodor Zeltner / Gotfred Tvede


Beskrivelse

For Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) blev dette palæ opført 1700-1702 under ledelse af arkitekten Ernst Brandenburger (før 1665-1713); Gyldenløve var søn af kong Frederik III (1609-1670) og frillen Margrethe Pape.

Palæet er med kælder samt to etager og har henholdsvis ni fag til Bredgade og 12 fag til Dronningens Tværgade. Dog er de syv fag mod Dronningens Tværgade 4 en forlængelse fra årene 1878-1880, der under ledelse af arkitekt Theodor Zeltner (1822-1904) opførtes som museumsbygning for Den Moltkeske Malerisamling.

 

Dronningens Tværgade 2-2a - 1

 

 

Dronningens Tværgade 2-2a - 2

Theodor Zeltners seks fag lange tilbygning i Dronningens Tværgade

 

 

Mod Bredgade skal også bemærkes den flotte trefagskvist med balustrade, balkon og figurer i sandsten. Sandstens-udsmykningen er fra perioden 1716-1723 og skyldtes overlandbygmester J. C. Krieger (1683-1755). Udsmykningen er interessant i sig selv; især stueetagens blomsterranker der bæres af elefanterne, samt løvehovederne i og under de konsolbårne frontoner. For en god ordens skyld er dekorationerne fra de senere tilbygninger og naturligvis ikke fra Kriegers tid!

 

Dronningens Tværgade 2-2a - 3

I stueetagen er det elefanter som bærer blomsterrankerne

 

Dronningens Tværgade 2-2a - 4

Løvehoveder ses både i og over de konsolbårne frontoner

 

 

Da Håndværkerforeningen overtog palæet i 1931 lod det det ombygge ved arkitekten Gotfred Tvede (1863-1947).

 

 

Beboere

Greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen (1688-1754), der var søn af Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), boede her fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til sin død i 1754.

Han blev i 1713 gift med Ulrikka Eleonora Reventlow (1690-1754), der var søster til Frederik IV´s anden dronning, Anna Sophie Reventlow (1693-1743). Det var i grevens ejertid, at bl.a. sandstensudsmykningen blev realiseret under ledelse af ovennævnte J. C. Krieger.

 

Den ældste søn F. L. Danneskiold-Laurvigen (1717-1762) arvede palæet efter faderens død, men døde allerede 1762 og hans enke Anna Joachima Ahlefeldt (1717-1795) solgte derfor stedet til afdødes bror i 1763.

 

Broderen, lensgreve Christian Conrad Danneskiold-Laurvigen (1723-1783) købte som nævnt stedet, men det blev en kort ejerperiode: Da han var meget teaterinteresseret og tilsyneladende var brændt varm på den unge kongelige skuespillerinde jomfru Mette Rose (1745-1819), bortførte han hende i 1765 og holdt hende bl.a. skjult her i palæet. Sikken en skandale! Frederik V (1723-1766) blev rasende og forviste lensgreven til sit gods i Norge, foruden denne også måtte udrede en betydelig erstatning til skuespillerinden.

Lensgreven vendte dog snart hjem, men da han tilsyneladende ikke havde mange eller for den sags skyld nogen talenter, rykkede han tilbage til godset i Norge. Der døde han syg og nedbrudt i 1783.

 

Storkøbmanden Frederik de Coninck (1740-1811) købte herefter palæet i 1785 og foretog kostbare ændringer af interiøret. Palæet var i øvrigt hans vinterbolig fra 1783 til 1796 (han købte palæet i 1785). Om sommeren boede han på Næsseslottet (ved Holte), som han lod opføre i 1783.

Den hollandsk fødte de Coninck kom til Danmark i 1763, hvor han med sin kompagnon N. L. Reiersen (1742-1795) fra 1775 lagde grunden til en anseelig rederi- og handelsvirksomhed. Fra 1790 drev han sit eget firma under navnet de Coninck & Co., hvor han på baggrund af Danmarks neutralitet, profiterede på leverancer og handel med de krigsførende lande og skabte ham en kæmpe formue.

Som mange andre af tidens handelshuse kom han i vanskeligheder under Englandskrigene, men firmaets soliditet var stærk nok til, at modstå de ugunstige tider. Selv døde han som en rig mand, men 11 år efter hans død (1822) gik firmaet fallit. Den entreprenante de Coninck var i 1790 medstifter af Grosserer-Societetet (fra 2007 Dansk Erhverv).

Coninck, Frederic de

Frederik de Coninck

 

Daniel Orme

Frédéric de Coninck

1799 – Museet for Søfart, www.mfs.dk – public domain

 

Efter det første Christiansborg var brændt i 1794 blev kongefamilien imidlertid husvilde. Mens den øvrige del fik bolig på Amalienborg, købte enkedronning Juliane Marie palæet af de Coninck i 1794, men hun døde allerede to år efter.

 

Det tyskfødte ægtepar, storkøbmanden Constantin Brun (1746-1836) og forfatterinden Friederike Brun (1765-1835), havde adresse her i godt 40 år, hvor der i pagt med tiden holdtes saloner, hvor især notabiliteter indenfor kunst og litteratur var indbudt.

Det var dog fruen i huset, som var sjælen i disse selskabeligheder, da herren i højere grad var optaget af forretninger: Den vidt berejste Friederike Brun var i højeste grad ansigtet udadtil og havde under sine udlandsrejser stiftet bekendtskab med bl.a. Goethe, Madame de Stäel og Lady Hamilton foruden den verdensberømte landsmand, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.

Hun var blandt Københavns fornemme damer og kunne med palæet som ramme afholde saloner med gæster som digterne Adam Öehlenschläger og Jens Baggesen, komponisten Frederik Kuhlau, brevskriversken Kamma Rahbek o. m. fl.

Med udgangspunkt i egne oplevelser udgavn Friederike flere rejsebøger om sine årelange ture rundt i Eruropa, hvor hun bl.a. mødte Goethe (som delvist blev inspireret af hendes tekster) samt hendes store kærlighed, filosoffen Carl Victor von Bonstetten (1745-1832), der i årene 1797-1801 opholdt sig her i palæet.

Hun udgav også digtsamlinger, der høstede stor succes på europæisk niveau. Friederike Brun pådrog sig i 1788-1789 en forkølelse, der resten af hendes liv medførte en stærkt nedsat hørelse. En epoke i Guldalderen endte da hun døde i 1835 og året efter hendes 20 år ældre mand, Constantin Brun.

 

I 1810 erhvervedes palæet af storkøbmanden Constantin Brun, der i den florissante handelsperiode havde tjent formuer på handel med bl.a. ost og korn. Brun klarede sig gennem krisen fra 1807 (englandskrigene) og den efterfølgende lavkonjunktur og havde derfor råd til at købe palæet, som han og hustruen Friederike havde beboet siden 1798.

Landstedet Sophienholm ved Lyngby hørte også til hans besiddelser, hvor han og Friederike om sommeren var værter for tidens største personligheder. Ægteskabet var ikke lykkeligt – trods fem børn – men Constantin Brun vedblev, at sende penge til hustruen på dennes til tider lange udlandsrejser.

   Constantin Brun

 

Arkitekten og murermesteren J. H. Lütthans (1783-1852) ejede palæet indtil 1852. Lütthans havde bl.a. opført Den Treschowske Stiftelse på adressen Klerkegade 25g-h.

 

Premierministeren og lensgreven A. W. Moltke (1785-1864) købte palæet som sin vinterbolig i 1840 og boede her lejlighedsvis til sin død.

Moltkes Palæ, som ejendommen har heddet siden da, var sammen med det Schimmelmannske Palæ (i dag Odd-Fellow-Palæet) de centrale samlingssteder for eliterede borgere i 1800-tallets første halvdel.

A.W. Moltke blev jurist i 1805 og bestred i mange år forskellige poster i centraladministrationen samtidig med, at han ejede og drev Bregentved Gods ved Ringsted. I 1831 blev han landets finans- og gehejmestatsminister og fra 1845 præsident i Rentekammeret. I 1848 blev han Martsministeriets samt de følgende regeringers leder frem til 1852, da man stod for at indføre helstatspolitikken.

Moltke blev den noble og højt ansete statsmand, der med sine moderate synspunkter formidlede en nogenlunde rolig overgang fra enevælde til folkestyre.

     A. W. Moltke

 

På 1.sal boede teologen Erik Lassen Oksen (1849-1924) i årene 1876-1879.

Han bragte aviser og gik ture med eventyrdigteren H.C. Andersen (1805-1875) da de var naboer i Nyhavn 18. Oksen fejrede juleaften i Andersens lejlighed i 1873.

Han blev huslærer på Bregentved Gods og senere sognepræst ved Fakse Ladeplads og senere Herfølge.

 Erik Lassen Oksen

 

 

Virksomheder                    

Den Moltkeske Malerisamling havde adresse her til 1930, hvor det opløstes og mange kostbare malerier efterfølgende blev solgt på auktion. Samlingen var i 1804 blevet åbnet for offentligheden i Niels Juels Palæ på Kongens Nytorv, men grundet pladsmangel flyttede man altså hertil i 1880.

Håndværkerforeningen har siden 1930 haft sine kontorer her og købte palæet i 1931. Foreningen lod snart arkitekt Gotfred Tvede (1863-1947) både ombygge og tilbygge palæet, så den i det store hele har udseende som i dag. 

Læs mere på www.moltke.com

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks Bygningskultur 1-2. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978.

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.46 og 48).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 39).  

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 73).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg.Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 8).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

Moltkes Palæ

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk