Dronningens Tværgade 1-3 / Bredgade 37

 

Bredgade 37 - Dronningens Tværgade 1-3 - lille - tv                    Bredgade 37 - Dronningens Tværgade 1-3 - lille - th


Opført: 1700-tallet / 1897 / 1990-1991

Matrikelnummer: 188, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt / Robert Grünberger


Beskrivelse

Der er her kælder samt tre fire etager på dette elegante hotel. Den nuværende ejendom er fra 1897, som er bygget sammen af to 1700-talsejendomme. Desværre har det endnu ikke været muligt, at finde arkitektens navn.

Der er 12 fag til Bredgade og 19 fag til Dronningens Tværgade. Kælderetagen er dækket af marmorfliser, mens de øvrige etager er pudsede. Arkitekten Robert Grünberger (f.1947) forestod restaureringen af bygningen i 1990-1991.

 

Bredgade 37 - Dronningens Tværgade 1-3 - 1

Facaden langs Bredgade; Dronningens Tværgade anes til højre

Foto fra maj 2006

 

Bredgade 37 - Dronningens Tværgade 1-3 - 2

Hovedindgangen til Phønix fra Bredgade

Foto fra maj 2006

 

Bredgade 37 - Dronningens Tværgade 1-3 - 3

Bredgade-facaden set i retning mod Kongens Nytorv

Foto fra maj 2006

 

Bredgade 37 - Dronningens Tværgade 1-3 - 4

Hotellets facade til Dronningens Tværgade

Foto fra maj 2006

 

 

Beboere

Statsministeren Frederik Moltke (1754-1836) boede her omkring 1797. Han var en god ven af digteren Johannes Ewald.

   Frederik Moltke

 

Embedsmanden og politikeren P. C. Steemann (1764-1855) var i årene 1797-1798, at finde her blandt beboere, hvor han boede til Dronningens Tværgade.

Snæversynet og bureaukratisk var blot nogle af meningerne om Stemann, der var landets ledende indenrigspolitiker fra midten af 1820erne og frem til 1848. Han var i en lang årrække præsident for Danske Kancelli, justitsminister og gehejmestatsminister og han ejede i en lang årrække Valbygård Gods ved Slagelse.

Stemann var bestemt ikke populær i liberale kredse, men stod dem dog nær i det slesvigske spørgsmål. Det rørte dog ikke ved det faktum, at han som stærk tilhænger af enevælden – efter kravet om indførelse af demokrati i 1848 – måtte træde tilbage fra sine poster; han nåede dog forinden at proklamere Frederik den 7. som konge.

Stemann var en foretagsom mand, både som amtmand over Sorø amt i godt 30 år og som den indsigtsfulde i forskelligt lovarbejde. Det menes at være ham som forfattede Frederik den 6.´s så ofte diskuterede svar til 1830ernes liberale: “Vi Alene Vide..“.

    P. C. Steemann

 

Digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850) havde i Bredgade 37 sin bolig omkring 1849. At han var værdsat af sin tid vidner bl.a. vejviserne om: Dr.Phil, Etatsraad og Professor, Assessor Consistorii ved Københavns Universitet.

Oehlenschläger voksede op på Frederiksberg Slot, hvor faderen var slotsforvalter. I oktober 1800 blev han student og året efter kom Slaget på Reden, hvor han meldte sig til Kronprinsens Livkorps og blev sergent og fanejunker.

Natten mellem 4. og 5.maj 1802 blev de berømte guldhorn stjålet fra Kunstkammeret (bygningen over for Folketinget) og denne begivenhed blev skelsættende for hans fremtidige liv. Inspireret af 16 timers uafbrudt samvær med filosoffen Henrik Steffens (1773-1845) – der var fætter til Grundtvig – skrev Oehlenschläger digtet Guldhornene i 1802, som indgik i værket Digte 1803, der også indeholder Sankt Hansaften-Spil og Hakon Jarls Død. Med disse digte var romantikken som stilart nået Danmark og afsluttedes først mange årtier senere da bl.a. Georg Brandes og Henrik Pontoppidan slog til lyd for henholdsvis realismen og naturalismen.

Oehlenschläger blev nu en forgrundsskikkelse i dansk poesi, der bestyrkedes af den i 1805 udsendte Poetiske Skrifter 1-2, som rummer nogle af den danske romantiks mest beundrede værker heriblandt eventyrspillet Aladdin. På en dannelsesrejse i perioden 1805-1809 skrev han tragedier som Baldur hin Gode, Palnatoke og Axel & Valborg, der alle byggede på nordisk mytologi.

Ved hjemkomsten blev Oehlenschläger professor i æstetik og selvom hans senere digtning aldrig nåede ungdommens højder, vedblev han dog med at skrive, ligesom han også var sin egen udgiver. Dog modtog Oehlenschläger fortsat både hæder og ære; i 1829 hyldedes han i Lund som Nordens digterkonge og i 1831-1832 var han rektor ved universitetet, æresmedlem af Kunstakademiet i 1844 og blev storkorsridder på sin 70-års dag i 1849.

Adam Öehlenschläger

 

Peder Faxøe (1761-1840)

Adam Oehlenschläger som 6-årig

1785 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Adam Oehlenschläger

1825 – public domain

 

Friedrich von Amerling (1803-1887)

Adam Öehlenschläger

1844 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Esaias Tegnér laurbærkranser Oehlenschläger i Lunds Domkirke 1829

1866 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Embedsmanden og politikeren L. N. von Scheele (1796-1874) havde omkring 1855 sin bolig i Bredgade 37. Scheele var udenrigsminister 1856-1857 i C. G. Andræs regering.

  L. N. von Scheele

 

Mod Bredgade boede kunstmaleren Erik Henningsen (1855-1930) ifølge vejviserne for København i henholdsvis 1884 og 1886.

I årene 1873-1877 blev han uddannet fra Kunstakademiet og fik i 1879 sin debut med billedet En Dilettant, men populariteten begyndte først med billedet Morgen i Adressekontorets gård (1881).

Med sine klare farver udtrykte han socialrealistiske motiver fra de dårligst stillede mennesker dagligdag i 1800-tallets sidste årtier og blev en af tidens populæreste kunstnere. Billeder som Barnemordet (1886), Sat ud (1892) og Såret arbejder (1895) hører til de ypperste af hans værker, men også som illustrator slog han sine folder.

De fleste danskere er bekendt med Tuborg-reklamen af den kraftige og svedige mand, som står på landevejen; et motiv Henningsen lavede i forbindelse med Tuborgs 25-års jubilæum i 1900.

Erik Henningsen var bror til ovennævnte kunstmaler, professor Frants Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.

   Erik Henningsen

 

Et udvalg af Erik Henningsens værker ses herunder:

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Summum jus, summa injuria. Barnemordet

1886 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Sat ud

1892 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Lygtetænderen

1897 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En såret arbejder

1895 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Bønder i hovedstaden

1887 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Det nordiske Naturforskermøde 14. juli 1847 H. C. Ørsted taler

1895 – Københavns Universitet – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En agitator på Nørre Fælled

1899 – Metalskolen i Jørlunde – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Askov Højskole

1903 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Den tørstige mand

1900 – public domain

 

 

Urmageren Urban Jürgensen (1776-1830) boede i Dronningens Tværgade 1 fra 1819 og frem til sin død.

 Urban Jürgensen

 

På adressen Dronningens Tværgade 1 havde lægen J. D. Herholdt (1764-1836) sin adresse i årene 1829-1830.

Blot 19 år gammel tog han den lægevidenskabelige embedseksamen, hvorefter han fortsatte studierne ved Det Kirurgiske Akademi i Bredgade. Siden blev han ansat i søværnet, hvor han virkede under stillinger som overskibskirurg, reservekirurg, divisionskirurg og til sidst som stabsmedicus (stabslæge) fra 1806.

På en afhandling om fosterdød under fødslen blev Herholdt dr.med. i 1802 og sideløbende med sit virke i søværnet, var han ekstraordinær professor på universitetet fra 1805. I 1818 blev han ordinær professor og virkede som overmedicus (overlæge) på Frederiks Hospital i perioden 1819-1826.

Privat drev Herholdt også en praksis med stor samvittighed og ligesom på hospitalet var denne præget af, at patienten var i centrum. Denne omsorg og samvittighed kostede ham dog jobbet på hospitalet idet ledelsen mente, at omkostningerne var blevet for store, men afskeden havde formentlig nok afsæt i en anden sag. For trods sit flotte karriereforløb og en af sin tids fremmeste læger er det hans naive håndtering og behandling af Synålejomfruen, der har givet Herholdt en tvivlsom berømmelse:

Rachel Hertz (1793-1841) – der var en ung jødisk pige – blev af Herholdt i 1819 behandlet for nogle knuder, som viste sig at indeholde synåle. Hun forklarede dette med, at hun havde slugt flere breve synåle og at disse banede sig vejen fra indvoldene til huden. Den erfarne Herholdt troede forunderligt nok på hendes forklaring og skrev en latinsk afhandling derom, som dog fik andre læger til at så tvivl om Rachel Hertz´ forklaring.

Først i 1825 blev hun afsløret da hun af familien hun var anbragt hos konstant blev overvåget gennem et hul i døren. Snart kunne de konstatere at pigen selv stak nålene ind gennem huden! Året efter oversatte Herholdt sin afhandling til dansk og fortsatte sin beretning om Synålejomfruen, der selv stak mindst 400 nåle gennem sin hud.

     J. D. Herholdt

 

David Monies (1812-1894)

Professor, dr. med. J.D. Herholdt

1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Her i Dronningens Tværgade 1-3 boede digteren og forfatteren Holger Drachmann som barn i årene 1853-1856.

I klasse med Johannes Ewald og Adam Öehlenschläger regnes han blandt de ypperste danske lyrikere. Fra sine første digterår var han inspireret af Georg Brandes´realistiske stil, men med tiden blev han mere borgerlig national. Drachmann har for det meste hentet sine inspirationer fra havet, kvinden og friheden. Under henvisning til friheden skrev han i digtet “Ranker og Roser” (1879) de bevingede ord: “Jeg bærer min hat som jeg vil, og synger de sange, som jeg kan“.

Drachmanns store gennembrud kom i 1887 med eventyrspillet “Der var en Gang” der ledsagegedes af P.E. Lange-Müllers musik og fra dette stykke stammer den folkekære “Midsommervisen“, der afsynges ved Sankt Hans.

I 1890 udkom romanen “Forskrevet“, som er hans litterære hovedværk, som havde baggrund i hans lidenskabelige forelskelse i sangerinden Amanda Nilsson (1866-1953), som han i sin digtning kalder Edith.

Fra midten af 1890erne fulgte så hans nationalromantiske melodramaer som “Vølund Smed“, “Gurre” og “Renæssance“.

I 1903 bosatte han sig på Skagen og sluttede sig til den legendariske kunstnerkoloni, hvor han fortsatte dyrkningen af den malerkunst han i 1870erne blev uddannet i fra Kunstakademiet. Drachmann var fætter til politikeren og journalisten Viggo Hørup (1841-1902).

Holger Drachmann

 

Juristen og rigsgreven W. C. E. von Sponneck (1815-1888) havde i årene 1884-1888 sin bolig på førstesalen i Dronningens Tværgade 3.

Hans eftermæle knytter sig mest til jobbet som finansminister i perioden fra 1849 til 1854, hvor han med grundlæggende reformer, dygtigt og smidigt fik tilpasset dansk forvaltning i overgangen fra enevælde til folkestyre. Her kan nævnes en række liberaliseringer af toldgrænser i de slesvig-holstenske områder, afskaffelsen af tallotteriet og konsumptionsskatten samt indførelsen af frimærker i 1851.

I perioderne 1849-1853 og 1867-1869 var han medlem af Folketinget, men trak sig fra politiske liv og var nationalbankdirektør fra 1868 til 1873. Sponneck blev direktør for det i 1873 nystiftede Kjøbenhavns Handelsbank A/S og bestred posten til sin død i 1888 (i 1990 blev banken fusioneret med Den Danske Bank under navnet Danske Bank).

Herfra flyttede Sponneck til Grækenland, hvor han i to år virkede som politisk rådgiver for den danske prins Vilhelm (1845-1913), der i 1863 var blevet valgt som kong Georg I af Grækenland.

Sponneck, W. C. von

W. C. von Sponneck

 

På adressen Dronningens Tværgade 3 boede lægen og professoren Knud Faber (1862-1956) fra 1900 til 1903.

       Knud Faber

 

 

Virksomheder                  

Hotel Phoenix rummer i alt 213 værelser og suiter, der efter en gevaldig ombygning i 1991, nu står som blandt de mest elegante hoteller i København. Læs mere på www.phoenixcopenhagen.dk  

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Hotel Phoenix

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk