Christians Brygge 6 / Slotsholmsgade 4-12 / Christiansborg Slotsplads 1 / Rigsdagsgården 5

Den Røde Bygning, Tjæreborg, Lerches Palæ m.fl.

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1715-1721 / 1741-1742 / 1783 / 1927 / 1962-1967

Matrikelnummer: 78, Strand Kvarter

Fredet: 1918 / 1945

Arkitekt: J. C. Ernst, J. A. Soherr, C. F. Harsdorff, Thorvald Jørgensen, Thomas Havning og Sven Eske Kristensen


Beskrivelse

Matriklens mange bygninger er hver især beskrevet nedenfor:

 

 

Rigsdagsgården 5 blev opført 1715-1721 som Gehejmearkivet af generalbygmester J. C. Ernst (1666-1750).

Billedtekst: Gehejmearkivet set fra Folketingets hovedtrappe.

                   Generalstabsporten som også skyldes J. C. Ernst.

 

 

Christiansborg Slotsplads 1 / Slotsholmsgade 4 kaldes Den Røde Bygning og huser i dag Finansministeriet. Bygningen blev opført i årene 1715-1720 af generalbygmester Johan Conrad Ernst (1666-1750). Det er bygget af røde sten samt dekorationer i sandsten og er et trefløjet anlæg i tre etager, der har sin fremhævede hovedfacade mod Børsen men med hovedindgang fra Christiansborg Slotsplads. Fredet i 1918.

Billedtekst: I alt er der 23 tætstillede vinduesfag mod Slotsholmsgade.

Mod Slotsholmsgade ses den halvrunde fronton, der spænder over syv fag. Det er en sandstensrelief med en buste af Frederik IV (1671-1730) og omgivet af både krigens og fredens symboler. Trekantsgavlen over døren til nr.1 mod slotspladsen prydes af Frederik IVs navneskjold. Både fronton og trekantsgavl blev udført af billedhuggeren J. C. Sturmberg (død 1722).

Billedtekst: Frontonen mod Slotsholmsgade.

                   Trekantsgavne mod slotspladsen.

 

 

Slotsholmsgade 6 kaldes Kommunikationsbygningen og blev under ledelse af C. F. Harsdorff (1735-1799) opført i 1783 med kælder samt to etager, som en forbindelsesbygning mellem nr. 4 og nr. 8. I 1850 påbyggedes den tredje etage og formentlig under ledelse af kgl. bygningsinspektør Friis. Fredet i 1945.

 

 

Slotsholmsgade 8 blev opført i 1696 med kælder og to etager over 12 fag for den islandske købmand Knud Petersen Storm. I 1780 påbyggedes den tredje etage. Gården kaldes Storms Gård og Anna Sophie Reventlows Gård. Fredet i 1945.

 

Sidehuset mod vest er en tilbygning. Om denne foreligger endnu ikke oplysninger, udover at den blev fredet i 1945 (pr. 9.februar 2017).

 

I den gamle have står et enetages bindingsværkshus.

 

 

Slotsholmsgade 10 kaldes Lerches Palæ eller Det Württembergske Palæ og blev af arkitekten J. A. Soherr (før 1733-1778) opført i årene 1741-1742. Kong Christian VI (1699-1746) betalte for palæet, men det var opført som bolig for feltmarskal, prins og senere hertug, Carl Christian Erdmann af Württemberg-Oels (1716-1792).

Som det ses er palæets facade femdelt, men er i alt opført over 25 fag, der oprindelig var med kælder og to etager. Palæet har sit navn efter general, greve Christian Lerche (1692-1757), der overtog ejendommen efter feltmarskalens fraflytning i 1747. Efter branden på det første Christiansborg manglede staten lokaler og købte derfor palæet i 1805 og forhøjede det med en etage i 1806. Det betød dels at alle gadens huse fik samme højde og dels, at man fik plads til de efterhånden mange statsinstitutioner. Efter demokratiets indførelse i 1848 flyttede Kultusministeriet herind. Lerches Palæ blev fredet i 1918.

 

Sidebygningen blev opført i 1852. Om denne foreligger endnu ikke yderligere oplysninger (pr. 9.februar 2017).

 

Bygningen i gården blev tegnet af Christiansborg-arkitekten Thorvald Jørgensen (1867-1946) og stod opført i 1927. Bygningen fordeler sig med kælder og tre etager.

 

 

Slotsholmsgade 12 blev af de to arkitekter og kongelige bygningsinspektører Thomas Havning (1891-1976) og Svenn Eske Kristensen (1905-2000) opført som ministerialbygninger i årene 1962-1967 og ligger som gadens sidste af central-administrationens bygninger. Kontorkomplekset kaldes Tjæreborg på grund af sine grønsorte skifersten, der ikke fremgik af de offentliggjorte oplysninger og altså hurtigt affødte det rammende navn. Langs Slotsholmsgade ligger de to forreste bygninger lidt forskudt fra hinanden og er tilsluttet de to fløje mod havnen samt en lav bygning.

 

 

Beboere

Slotsholmsgade 8

Anna Sophie Reventlow (1693-1743) blev Frederik IVs anden kone i 1721 og allerede dagen efter dronning Louises bisættelse, blev de viet og var gift til kongens død i 1730. Hun var kongens elskerinde fra 1711 til 1721 og Anna Sophie boede her på første sal i årene 1712-1721, hvor hun her fødte sine og kongens børn, der alle døde som små. Hun ejede gården fra 1719 til 1730, hvorefter hun af Christian VI (1699-1746) forvistes til Clausholm Gods.

 

En anden af Frederik IVs elskerinder, grevinde Charlotte Helene von Schindel (ca.1690-1752), boede her i årene 1709-1712.

 

Slotsholmsgade 10:

Statsministeren og bondevennen Henrik Stampe (1713-1789) havde her sin bopæl fra 1777 og til sin død.

Han havde et på mange måder demokratisk og humanistisk sindelag og virkede for bondesagen, domstolenes ukrænkelighed samt borgernes retssikkerhed.

Karrieren tog sin begyndelse efter han som teologisk kandidat havde opholdt sig et par år i udlandet og i 1739 var blevet dr.jur. for senere – i 1741 – at tiltræde et professorat i filosofi. Skelsættende for hans berømmelse blev dog 1753, hvor han først udnævnte til juraprofessor og senere til general-prokurør*, hvor sidstnævnte embede blev den mest byrdefulde. Professoratet ophørte dog i 1784 da han efterhånden kun formelt bestred titlen, mens andre bl.a. måtte føre hans forelæsninger.

Stampes tid som generalprokurør var i høj grad præget af oplysningstidens ideer, der bl.a. mundede ud i mindst 1000 erklæringer (notater) om nye principper for både lovgivning og forvaltning.

Han var påvirket af værket Lovenes Ånd fra 1748, som franskmanden Montesquieu (1689-1755) skrev i bestræbelserne for, at undgå vilkårlighed og give sikkerhed for den enkelte samt, at inddele statsapparatet i en udøvende, lovgivende og dømmende magt. Disse tanker prægede Stampe og mundede dels ud i forordninger om pligten til at betale underholdsbidrag for fædre til børn udenfor ægteskab samt afskaffelse af dødsstraf for tyveri.

Under J. F. Struensees (1737-1772) korte regeringsperiode bevarede Stampe sit embede og fik virkeliggjort styrets mange forordninger, men paradokset ville at han fik sæde i kommissionsdomstolen, der i 1772 idømte henrettelse af J. F. Struensee og Enevold Brandt (1738-1772).

Generalprokurørembedet ophørte efter paladskuppet i 1784, hvor Stampe udnævntes til statsminister, der på grund af alder og svagelighed ikke virkede med tidligere tiders kraft.

* Generalprokurør – et centralt embede under enevælden. Væsentligste opgave var at afgive erklæringer (notater) over juridiske og praktiske spørgsmål samt udarbejdelse af nye love.

Stampe, Henrik

    Henrik Stampe

 

Officeren C. G. von Krogh (1785-1860) havde her sin bolig fra 1804 til 1807.

   C. G. von Krogh

 

Otto Bache (1839-1927)

Generalleutnant Krohg ved Isted 25.juli 1850

1889 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Kun for året 1805 ses J. S. Møsting (1759-1843) vejviserne som beboer her i nr.10. Han var da ifølge vejviserne Kammerherre og Præsident i det tyske Cancellie.

Han blev jurist i 1786 og blev året efter ansat i Rentekammeret, hvorfra han i 1789 blev sendt til Sønderjylland som amtmand over Haderslev amt. I 1804 vendte han tilbage til København for, at bestride posten som præsident for Tyske Kancelli.

I 1813 blev han finansminister og chef for Rentekammeret; stillinger han beholdt indtil 1831 hvor han fik til opgave, at genrejse pengevæsenet efter statsbankerotten i 1813. Møsting adskilte bl.a. Rigsbanken fra statskassen, der var et nødvendigt skridt for at sikre økonomisk stabilitet og banken hed derefter Nationalbanken fra 1818.

Den initiativrige Møsting blev i 1814 medlem af det nyoprettede gehejmestatsråd og blev ridder af Elefanten i 1815 og havde da en betydelig magt i lyset af, at han også havde Frederik den 6.´s tillid. Danmark var særligt ramt af landbrugskrisen efter Napoleonskrigene og Møsting måtte da skride ind med skattenedsættelser, skattebetaling i form af korn, besparelser og hjemtagelse af statslån.

Under den politiske uro i 1830 – som følge af Julirevolutionen i Paris – blev Frederik den 6. tilrådet af Møsting til, at der ikke alene i det danskdominerede Holsten skulle være en stænderforsamling. Det blev faktisk tilfældet ved en kongelig anordning 1834, hvorefter stænderforsamlinger blev fordelt på byerne Itzehoe i Holsten, Slesvig, Viborg og Roskilde. De første møder blev afholdt i 1835 og de sidste fandt sted ved demokratiets indførelse i 1848.

Gennem årene bestred Møsting mange af samfundets øverste poster, f.eks. var han chef for Det Kongelige Bibliotek og Den Kongelige Kobberstiksamling.

       J. S. Møsting

 

 

Virksomheder

 

Christiansborg Slotsplads 1

Den Røde Bygning huser Finansministeriet.

 

Christians Brygge 6 - Rigsdagsgården 5 - Slotsholmsgade 4-12 - Christiansborg Slotsplads 1 - postkort 1

Den Røde Bygning på et sort/hvidt billede!

Postkort nr. 192 udgivet af J. Chr.Olsens Forlag – ca.1925

 

Slotsholmsgade 8

Frederik IV (1671-1730) købte gården af købmand Storm i 1705 og lod palæet indrette til Det Kongelige Posthus. Fra 1741 blev gården ombygget og udvidet; siden da har centraladministrationen haft lokaler her.

 

Slotsholmsgade 10

Staten købte palæet i 1805 til brug for centraladministrationen, der siden da har haft lokaler her. Ved overgangen fra enevælde til demokrati i 1848, fik Kultusministeriet til huse i stueetagen og første minister var den nationalliberale D. G. Monrad (1811-1887). Ministeriet blev i 1916 delt i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.

 

 

Malerier med Den Røde Bygning

 

Heinrich Hansen (1821-1890)

Sommerdag på Højbro Plads med udsigt mod Christiansborg, Børsen og Vor Frelser Kirke

1868 – public domain

Den Røde Bygning ses mellem Børsen og det andet Christiansborg

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske Meddelelser om København. 4.række, IV. 1954.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s. 265-267).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Kultusministeriet – Organisation og arkiv. Niels Petersen. Administrationshistoriske studier nr.10. Rigsarkivet. 1984.

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996 (bind 1).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk