Bygningsudtryk

I arkitekturens verden er der en mangfoldighed af udtryk og betegnelser, men nedenstående forklarer alene de ord som indgår i Indenforvoldene.dk

 

 A la grecque  

Ornament som bort, der også kaldes mæanderbort (se denne)

 

Akantusblade  

Inspireret af middelhavsplanten akantus med de takkede blade. Denne form for ornamentik opstod ca.1700.

 

Arkitekt

Formgiver af de fysiske omgivelser. Ordet stammer fra det græske Arkhitekton, hvor arkhi betyder mester og tekton betyder bygger. Det er Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen (Philip de Langes Allé) som uddanner arkitekter i Danmark.

 

Attika  

Placeret på taget som et lavt, dekorativt element over hovedgesimsen. Attikaer ses ikke så mange steder i København, men der er eksempler på Amalienborgs facader.

 

Baluster  

Lodret og profildrejet led i et rækværk.

 

Balustrade  

Et rækværk med balustre.

 

Barok

Udtryk for den arkitektur som frembragtes i perioden 1660-1730. Barokken kendetegnes for dets fremhævelse af symmetri og akser.

 

Base  

Profileret fodstykke af en søjle.

 

Basillika

En rektangulær bygning. Ses bl.a. på Krystalgade 12.

 

Basrelief  

Relief med svagt ophøjede figurer.

 

Beletage  

Den fornemste etage over stueetage, og i nogle tilfælde tillige over en mezzanin. Beletage er fransk og betyder “den smukke etage”.

 

Berapning  

Pudslaget på et hus hvor murværket stadig er synligt.

 

Bindingsværk  

Et skelet af tømmer som er den bærende del af bygningen; felterne mellem tømmeret kaldes tavl, som enten er udfyldt med lerklining eller mursten. Som en følge af bybranden 1795, blev der ikke siden opført flere bindingsværkshuse i København, men der findes stadig en hel del tilbageværende; eksempelvis på adresserne Kompagnistræde 23, Gammel Mønt 41 og Fiolstræde 18.

Se også under Blændingsværk.

 

Bislag  

Udbygning foran en indgangsdør.

 

Blank mur  

En upudset mur.

 

Blænding  

Eksempelvis rund eller firkantet flad fordybning i mur. Se blændinger på bl.a. Sølvgade 38.

 

Blændingsværk  

Når både bindingsværkshuses tømmer og tavl er dækket af sten.

 

Bygherre

Er den person, firma, institution eller instans der betaler for opførelsen af et byggeri.

 

Bånd  

En mere eller mindre fremspringende og vandret bygningsdel med retkantet tværsnit.

 

Chambranler   

Stenrammer (indfatninger) omkring vinduer af f.eks. sandsten og granit, der bl.a. ses på hovedetagen på Amaliegade 4.

 

Dørstykke  

Et dekorativt felt over en dør.

 

Fabriksetage  

Tagkonstruktion der minder om mansardtag. Forskellen består i at fabriksetagen rummer en række sammenhængende vinduer i det meste eller hele facadebredden. Til forskel er mansardtagets vinduer oftest udformet som vindueskviste. Et eksempel på en fabriksetage ses på Store Kannikestræde 3.

 

Fabriksvindue  

Vindue i en fabriksetage. Karakteristisk for fabriksvinduerne er den tætte sammenstilling, således at der dannes en “glasvæg”, hvorved det naturlige lysindfald optimeres.

 

Fag  

I murede huse er betegnelsen fag et udtryk for et vindue og dermed en måleenhed for antallet af fag (facadebredde). Et firefags hus er derfor et udtryk for fire vinduer i den vandrette facade.

På et hus i bindingsværk er udtrykket fag, det stykke som er imellem de bærende stolper.

 

Feston 

Facadedekoration i form af bueformet og nedhængende fletning af løv, blomster eller frugter. Festoner er i begge ender bundet op med flagrende bånd. Se bl.a. portalen på Vor Frelser Kirke, hvori Christian V´s monogram er “fastgjort” med festoner.

 

Flunke  

Sidefladen på en kvist.

 

Forbandt  

Betegnelse for måden hvori murstenene indbyrdes er placeret i facaden. Der findes et hav af kombinationer, hvoraf enkelte ses herunder.

 

Fordakning  

Fremspringende bygningsdel over et vindue eller en dør. Det ses enten udformet som gesims eller som trekantet/buet fronton. Ses bl.a. på Amaliegade 4, Frederiksholms Kanal 16-18, Sølvgade 20 og Amaliegade 22.  På sidstnævnte er fordakningerne krumme over første og anden sals midterfag.

 

Frise  

Betegnelse for enten en farvet eller materielt fremstillet dekorationsbånd. Eksempler på forskellige friser ses bl.a. på adresserne Fiolstræde 13 og Fiolstræde 36.

 

Fronton  

Det samme som frontispice, men bare mindre og over dør eller vindue.

 

Frontispice  

Bygningsgavl, enten trekantet eller svagt buet/halvrunde, der ofte fremhæver facadens midterparti og almindeligvis ses med relieffer. Eksempler findes bl.a. på Magstræde 6 og Nørregade 13.

 

Fuge  

Fugen er mørtelstrengene mellem murstenene. Der findes masser af forskellige slags fuger.

Se også under Hamborgfuge.

 

Gavlhus  

Et hus med gavlen til gaden. Denne barokstil slog for alvor igennem efter bybranden i 1728. Husrækken 1-9 på Gråbrødre Torv er den bedst bevarede facaderække med gavlhuse. Se også murankre på bl.a. Magstræde 17-19.

 

Gavlkvist  

En bred kvist der flugter med facademuren og som oftest placeret midtfor.

 

Gesims  

Et på facaden fremspringende, vandret og dekorativt element. Bl.a. Nybrogade 12, som har en svungen gesims over portalen.

Se også under Hovedgesims og Kordongesims.

 

Glug  

Et (oftest) lille vindue i døre, kviste eller i selve taget.

 

Grundmur 

I modsætning til bindingsværk hvor grundmuren alene er i mursten.

 

Guirlander  

Dekorativt element på en facade med en kæde bestående af og/eller løv, frugt eller blomster.

 

Hamborgfuge 

Fugning med let eller stærk fremspringende mørtelstrenge mellem murstenene. Eksempler herpå kan ses på bl.a. Nørregade 27, Kongens Nytorv 20-22 og Store Kongensgade 72-72a.

 

Halvtag  

Tag med ensidet hældning fra tagryggen der i modsætning til heltaget (også kaldet saddeltag), har to sider ensartet fald fra tagryggen.

 

Heltag 

Tag med to sider ensartet fald fra tagryggen. Dette kaldes også et saddeltag. Halvtaget er selvfølgelig heltagets (saddeltagets) modsætning ved kun, at have en ensidet hældning fra tagryggen.

 

Historicisme  

Historicisme var i Danmark fremherskende i perioden fra ca.1830 til 1910 og kendetegnes ved sine lån af forskellige historiske stilarter eller som Harald Langberg udtrykker det i andet bind af Danmarks Bygningskultur: Kunsthistorien tog for alvor form af et stilhistorisk skuffedarium, hvor hver stilart havde sin skuffe med diverse mønstre.

Blandt de mest fremtrædende repræsentanter for historicismen kan nævnes Ferdinand Meldahl (1827-1908), J. D. Herholdt (1818-1902) og H. S. Sibbern (1826-1901). Denne murstensglade stil ses bl.a. på Fiolstræde 1 (Universitetsbiblioteket), Krystalgade 25-27 (tidl. Zoologisk Museum), Kongens Nytorv 9 (Det Kongelige Teater).

 

Hjørnerisalit 

Fremspringende parti på en bygningsfacade der ofte er lige så høj, som selve facaden.

Se også under Risalit, Midtrisalit samt Siderisalit.

 

Hovedgesims  

Den gesims som afslutter facaden under taget.

 

Hulkehl 

En rendeformet profil der kendes som et konkavt profil. Se bl.a. Magstræde 6 hvor en stor hulkehl ses i gesimsen.

 

Ildebrandshus

Betegnelse for mange københavnske huse, der stort set alle blev opført i årene efter bybranden i 1728, og karakteristiske ved sine gavlkviste til gaden. Hustypen kendes især fra Holland, og er ofte smalle huse over fire fag samt opført i tre eller fire etager. Endvidere er de karakteristiske ved sine hvide, profilerede gesimser samt tofags, sprossede vinduer.

De fleste nedbrændte ved bybranden 1795, Københavns Bombardement i 1807 samt ved deciderede nedrivninger. En perlerække af ildebrandshuse kan opleves på Gråbrødretorv 1-9.

Se også under Gavlhus.

 

Jugendstil  

En stil der i Danmark var særligt fremherskende i perioden 1900-1920. Jugendstilen kendetegnes ved, at dens organiske formsprog afspejler naturens stiliserende, slyngende mønstre og former.

De meget få eksempler på jugendstil i indre København kan bl.a. ses på Metropolbygningen (1906-1908) af Anton Rosen (1859-1928) på adressen Kattesundet 3 / Vestergade 9 / Frederiksberggade 16.

 

Kannelure  

Lodrette og ofte halvcylindriske render eller riller på søjleskafter, pilastre og lignende.

 

Kapitæl  

Ofte kunstnerisk udformet hoved på en søjle eller pilaster.

 

Kartouche  

Ornamenteret ramme omkring eksempelvis våbenskjold, indskrift eller lignende.

 

Karyatide 

Søjle i form af en kvindeskikkelse. Se bl.a. Amagertorv nr. 14.

 

Kassetteloft  

Et loft udført i træ, marmor eller decideret stukkatørarbejde som en række kasser (kassetter) ved siden af hinanden, der adskilles af en profileret ramme. Kassetterne kan bl.a. være tre- og firkantede, ovale og runde.

 

Klassicisme  

Christian Elling skrev i sit værk Det Gamle København (1947) de meget rammende ord om, at “i klassicismen hersker kammertonen”. Det ses bl.a. på vestsiden af Kultorvet, hvor facaderne på ingen er udskejende, men blot holdt i en stringent stil, der bl.a. ses på de uindrammede vinduer. Dog ses en del huse, der blev frisket noget op af en bort. 

Se også under Nyklassicisme og Senklassicisme.

 

Kolonnade  

Række af søjler.

 

Konduktør

Byggepladsens tilsynsførende eller byggeleder der oftest er arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør.

 

Kordongesims  

Det (ofte profilerede) fremspringende led som over stueetagen deler facaden på den vandrette led. Bl.a. på Sankt Peders Stræde 22 og Sølvgade 22.

 

Kvader  

Betegnelse for natursten (eks. granit), som er tilhugget i firkanter.

 

Kvaderpudsning  

En murbehandling der efterligner kvadre.

 

Kvist  

Udbygning på et hustag, der springer ud fra selve taget og forsynet med vindue (i tidligere tider med en luge).

 

Kælderhals  

Nedgangen (ofte smal) fra gaden til kælderen.

 

Lisén  

Retkantet og lodret løbende murbånd med en svagt fremspringende flad form. I modsætning til pilasteren er lisénen uden hverken kapitæl eller base. 

Se også under Ørelisén.

 

Loggia

Et rum som er åben til en eller flere sider og bæres af enten søjler eller piller.

 

Løbende hund  

En bølgende eller spiralformet bort.

 

Mansardtag  

Tagtype med to hældninger hvor vinduerne er i den nederste og næsten lodrette del. Derved fremkommer en mansardetage; opkaldt efter arkitekten Francois Mansart (1598-1666). Se mansardtager på bl.a. Pilestræde 46, Møntergade 4 og Gammel Mønt 25.

 

Mezzanin

Lav etage der oftest ligger mellem stuen og første sal (beletagen).

 

Midtrisalit 

Fremspringende midtparti på en bygningsfacade der ofte er lige så høj som selve facaden.

Se også Risalit, Hjørnerisalit og Siderisalit.

 

Mosaik  

Udsmykning bestående af små mosaikstykker, som kaldes tesserae (bl.a. farvede småsten, glas eller marmor), der via mønstre danner billeder og/eller figurer. Se bl.a. mosaikker under Stærekassen (August Bournonvilles Passage).

 

Muranker  

Et af jern fremstillet hage- eller krampe, som fæstner bjælkerne til murværket. Ses ofte som et dekorativt element i form af tal og bogstaver. Ses bl.a. på Magstræde 17-19 og som dekorativt element på den røde murstensejendom Frederiksborggade 1-1a-c / Kultorvet 17.

 

Mæanderbort  

Løbende og retvinklet ornament der knækker ind i sig selv, og forefindes i mange varianter. Mæanderborten har sit navn efter den meget snirklede flod Mæandros (Maiandros), der ligger i Tyrkiet og hedder Menderes nu om dage. Borten kaldes også á la greque.

 

Nyklassicisme  

Udtryk for den arkitektur som i Danmark frembragtes i perioden fra ca.1750 til 1830, som en stilart, der med inspiration fra romersk og græsk kunst tager sit udgangspunkt i det enkle og klare formsprog.

Den kendetegnes ved sine lige linjer, kubiske former og en ornamentik bestående af bl.a. a la grecque-borter (mæanderborter), løbende hund (en bølgende eller spiralformet bort). Pilastre er i flere tilfælde også inkorporeret i nyklassicistiske facader.

I bogen Det Gamle København fra 1947 skrev Christian Elling de meget rammende ord om, at i klassicismen hersker kammertonen.

Nyklassicistiske huse findes der mange af og næsten alle er bygget i årtiet efter bybranden i 1795. Men der ses også københavnske eksempler på nyklassicistiske huse fra 1760erne.

Blandt de mest kendte bygningsværker fra perioden kan nævnes Frue Kirke og Metropolitanskolen samt Frederiksstaden (Amaliegade/Bredgade-kvarteret).

Nyklassicistiske husrækker findes bl.a. på Kultorvet 11-15, hvor facaderne på ingen er udskejende, men blot holdt i en stringent stil, der bl.a. ses på de uindrammede vinduer.

 

Palmetter  

Facadepynt med form som en vifte. Ses bl.a. på Universitetets hovedbygning mod Frue Plads (adressen er Fiolstræde 1).

 

Palæruder  

Et vindue der adskilt af træsprosser og har mange små rektangulære ruder.

 

Pavillon  

Ud over den alment kendte betydning af en pavillon i en have eller park, benyttes ordet tillige for betegnelsen af en selvstændig fløj eller en del af en bygning. Begrebet er noget konfust, men billederne viser her hvad en pavillon kan være. Se bl.a. pavillonerne ved Marmorbroen foran Christiansborg Ridebane.

 

Pilaster  

Flad, retkantet og fremspringende pille med både kapitæl og base. Se bl.a. Gammeltorv 14, 16 og 18 samt Vestergade 2.

Se også under Rammepilaster.

 

Pulpitur  

Galleriet i en kirke.

 

Putto  

En buttet barnefigur der ofte ses nøgen og med englevinger. Putto i flertal kaldes putti. Se bl.a. Amaliegade 49 / Esplanaden 48.

 

Rammepilaster  

De af en facades pilastre som ligger til selve hushjørnerne og derved virker som en indramning.

Se også under Pilaster.

 

Refendfugning 

Betegnelse for en murpudsning der med vandrette, dybe fuger er opdelt som kvadre.

 

Relief

Er et kunstnerisk arbejde på en fast baggrund, der enten ses som ornamentik eller som figurer. Materialet er enten af metal, sten, ler eller gips, der bl.a. kan være hugget, støbt eller modelleret.

 

Renæssance  

Udtryk for den arkitektur som frembragtes i perioden ??????????, fra hvilken tid flere af Christian IVs stadig eksisterende bygninger stammer fra (Børsen og Rosenborg). Disse opførtes i nederlandsk renæssancestil, der kendetegnes ved brugen af mange forskellige materialer, farver og mønstre. Eksempler herpå er flere lag røde sten, som afveksles af lyse7hvide sandsten samt kobbertage, mange gavle, spir og lange facader.

Af eksempler på nederlandsk renæssance i det indre København kan nævnes Rosenborg fra 1606-1634, Børsen der opførtes 1619-1623 samt Amagertorv 6 som opførtes 1616.

 

Risalit  

Fremspringende parti på en bygningsfacade der oftest er lige så høj som selve facaden. Midtrisalitter ses bl.a. på Magstræde 6, Ved Stranden 16 og Gammel Strand 48.                    

Se også Midtrisalit, Hjørnerisalit samt Siderisalit.

 

Rocaille 

Dekorativ detalje fra rokokoen.

 

Rokoko  

Tidsmæssigt lå rokokoen mellem barok og klassicisme, hvilket her til lands betyder ca.1730-ca.1780. Den kendetegnes bl.a. ved dekorative detaljer som rocailler og rammelisener, ligesom fladbuede vinduer blev afløst af klassicismens rene rundbuer. Se bl.a. Store Kongensgade 45 og Gothersgade 8.

 

Roset  

Lille, dekorativ bygningsdel der er formet som en rose.

 

Saddeltag  

Tag med to sider ensartet fald fra tagryggen; dette kaldes også et heltag. Halvtaget er selvfølgelig heltagets (saddeltagets) modsætning ved kun, at have en ensidet hældning fra tagryggen.

 

Senklassicisme  

Et af senklassicismens kendetegn er den stærke markering af soklen, der bl.a. ses på Hauser Plads 26-30. Et andet særpræg er vinduernes stærkt profilerede indfatninger, som blandt andet på Fredericiagade 21-25. Ligeså de kvaderpudsede murflader, som dækkede hele facaden. Eksempler på senklassicisme ses bl.a. på Nybrogade 28 og Store Strandstræde 1.

Se også under Klassicisme og Nyklassicisme.

 

Siderisalit 

Fremspringende parti på en bygningsfacade, der ofte er lige så høj som selve facaden. Se også midtrisalit, hjørnerisalit samt risalit.

 

Skorstenspibe  

Betegnelse for den del af en skorsten, som fortsætter over taget.

 

Skotrende  

Den rende der løber mellem to tagflader, som mødes i et indadgående hjørne.

 

Skur  

Et skur er en stenplade, der hviler på to konsoller, og dermed dækker som et lille tag over en stueindgang eller kældernedgang. De er i reglen af bornholmske sandsten og er kendetegnende for mange af nyklassicismens huse.

 

Slutsten  

Den sten der ses i midten over et indgangsparti og som oftest har et særpræg i forhold til den øvrige facade.

 

Smig  

Den skrå side af eksempelvis et hus, d. v. s. det “afskårede” hjørne på husene der opførtes efter Københavns brand i 1795.

 

Sparrehoveder  

Del af hovedgesims og udformet som små tætsiddende klodser, der minder om tænder – kaldes derfor også for tandsnit. Se sparrehoveder på bl.a. Sølvgade 20 og Kronprinsessegade 36.

 

Sparremønster  

Ruderformet mønster i et murværk og med sten i forskellige farver.

 

Stokværk  

Betyder blot etage men benyttedes i ældre tid, som betegnelse for en etage i bindingsværkshuse.

 

Stor orden 

Søjler, piller eller pilastre, der udgør mere end en etages højde.

 

Stræbepille

Stor pille i forbandt med muren til støtte for denne. Eksempler herpå findes på bl.a. Nikolaj Kirke og Trinitatis Kirke.

 

Stuk  

Dekorativ udsmykning.

 

Svale (-gang)  

En af træ overdækket, udvendig forbindelsesgang mellem lejlighederne mod gårdsiden. De var meget almindelige i det gamle København og lå over stueetagen.

 

Søjle (dorisk)  

Den doriske søjle er uden base er oftest udstyret med 16-20 lodrette furer (kaldes kannelurer) og bliver smallere opadtil.

 

Søjle (jonisk) 

Stammer fra den græske, antikke verden, hvor søjlerne har dybe og afrundede kannelurer. Joniske søjler står på kvadratiske sokler og øverst er det volutterne i siderne der karakteriserer kapitælerne.

 

Søjle (korintisk)  

En slags jonisk søjle men her er kapitælen bestående af otte akantusblade fordelt på to kranse, er anbragt ovenpå hinanden. Hertil kommer 16 volutter ud af bladkransen.

 

Sålbænk  

Ses under vinduer som et lille fremspring fra facaden, for at bortlede regnvand fra facaden.

 

Tagrytter  

Er en overbygning på et tag, hvor tagrytteren har lodrette sidevægge og ofte er udstyret med et spir. Konstruktionen kan være med skodder eller vinduer for, at skabe lys og luft til tagetagen, men i København ses de oftest som lanterner, altså hvor siderne er åbne. Se bl.a. Holmens Kirke og Nyholms hovedvagt.

 

Tagskæg  

Det stykke af taget som rager ud over bygningsfacaden.

 

Tandsnit  

Se under Sparrehoveder.

 

Tavl  

De murede eller klinede felter mellem bindingsværket.

 

Triglyffer  

Plade i en frise med tre lodrette snit. Kan opleves på facaderne til bl.a. Strandgade 10 på Christianshavn samt Nytorv 17 og Amaliegade 8.

 

Tøndehvælv 

Et loftshvælv med halvcylindret form.

 

Vandnæse  

Afleder vandet fra facaden og ses oftest dekorativt udført i smedejern. Ses bl.a. på Frederiksholms Kanal 4.

 

Volut  

Et dekorativt led der enten er spiral- eller rulleformet. Se bl.a. Sankt Annæ Plads 28.

 

Æggestav  

En profil der er sammensat af æggelignende led.

 

Ørelisén  

I modsætning til en almindelig lisén udvides disse øverst som en slags “ører”.

Se også under Lisén.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

 

 

Danmarks Bygningskultur 1-2. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978.

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Et københavnsk bybillede. Red. Jørgen Hegner Christensen m.fl. Delta Forlag A/S. 1983.

 

 

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972.

Ildebrandshuse. Nationalmuseet. 1966.

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985.

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Ordbog over det danske sprog.

 

 

Links

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk