Bredgade 59 / Fredericiagade 24-28 / Store Kongensgade 100-106-106a-b

Østre Landsret        

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1701-1703 / 1902-1903 / 1968

Matrikelnummer: 263, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Ernst Brandenburger / C. F. Harsdorff / H. V. Brinkopff / Martin Borch / Alex Poulsen


Beskrivelse

Denne matrikel består af flere ejendomme, der både i periode og arkitektur er vidt forskellige: På adressen Store Kongensgade 100-106 lå Københavns Politis Station 2. Den moderne ejendom på adressen 100-104 blev af arkitekt Alex Poulsen (1910-1999) tegnet og opført i 1968.

Om Store Kongensgade 106 foreligger ikke yderligere oplysninger.

 

Fredericiagade 24-28 / Bredgade 59 er Østre Landsrets bygninger. Det store barokhus der har trekantet gavl er meget prydfuldt med sine pilastre og mønstrede facade. Bygningen blev tegnet af Ernst Brandenburger (før 1665-1713) som hjemsted for operaen og blev opført i årene 1701-1703 med kælder og to etager. C. F. Harsdorff (1735-1799) ombyggede huset i 1769, hvorved mezzaninen (den lave etage under taget) da stammer fra.

Arkitekten H. V. Brinkopff (1823-1900) ombyggede bygningen umiddelbart efter Christiansborgs brand i 1884, så den husvilde Rigsdag kunne flytte ind. Fredet i 1918.

Martin Borch (1852-1937) opførte 1902-1903 den med operahuset vinkelrette bygning til den daværende Rigsdag*, der nu rummer Østre Landsret. Fredet i 1918.

*Rigsdagen var ind til grundlovsændringen i 1953 en fælles betegnelse for Folketinget og Landstinget.

 

 

Beboere

Fredericiagade 24

Digteren Thomas Thaarup (1749-1821) havde på adressen Fredericiagade 24 sin bopæl fra 1786 til 1788.

Thaarup, Thomas

  Thomas Thaarup

 

Den lyriske digter Schack von Staffeldt (1769-1826), der på dette tidspunkt var fændrik, boede i nr.24 i årene 1789-1791. I 1810 blev han amtmand i Cismar ved Lübeck og fra 1813 over Gottorp Amt (Slesvig).

Schack von Staffeldt

 

Capitain W. H. F. Abrahamson (1744-1812) var ligeledes i nr. 24, at finde blandt ejendommens beboere for årene 1800-1812.

Det er dog som forfatter og digter at Abrahamsons navn er kendt. Han begyndte 1757 på Landkadetakademiet, der i en årrække havde hjemsted på Amalienborg og han avancerede til kaptajn i 1786, for så at tage sin afsked 1787. I 1799 vendte han dog tilbage som inspektør for akademiet og virkede som sådan til 1810.

Blandt andet i dansk havde Abrahamson fra 1771 undervist på Artilleriskolen og trods sin tyske herkomst (født i Slesvig) udviklede han en forkærlighed for dansk sprog og litteratur, ikke mindst takket være venskabet med digteren Johannes Ewald (1743-1781). Flere danske værker oversatte han til tysk og var desuden rigt beskæftiget med artikler om litteratur i bl.a. tidsskriftet Minerva.

W. H. F. Abrahamson

 

Efter sin store dannelsesrejse i 1833-1834 flyttede eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) midlertidigt ind på Søkadetakademiet, hvor dets leder P. E. Wulff her boede med sin familie. Digteren flyttede herfra allerede 1.september, hvor han i Nyhavn 20 (daværende nr.280) på anden sal fik to værelser.

    H. C. Andersen

 

Den senere krigsminister C. von Lundbye (1812-1873), der i vejviserne benævnes som Premier-Lieutenant ved Artilleriet, boede her 1838-1842.

C_C_Lundbye_jpg-for-web-large

    C. von Lundbye

 

 

Store Kongensgade 106:

Portrætmaleren og senere professor ved Kunstakademiet H. A. G. Schiøtt (1823-1895) boede her omkring 1853.

    H. A. G. Schiøtt

 

 Et udvalg af H. A. G. Schiøtts værker vises herunder:

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Frederik VII

Rosenborg Slot – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Prinsesse Thyra af Danmark

Maleri fra 1857 – Amalienborg – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Portræt af Christian Julius de Meza

Maleri fra 1860 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Dorothea Melchior

Maleri fra 1855 – public domain

 

 

Virksomheder                   

J. C. Ernsts gamle bygning tjente som operahus indtil 1708, hvorefter det som Landkadetakademi (Landkadet: officerselev) virkede fra 1717-1768 (fra 1728 også Søkadetakademi). Igen fra 1788 til 1827 var her Landkadetakademi og dernæst decideret kaserne, indtil Rigsdagen (Folketinget og Landstinget) rykkede ind her efter Christiansborgs brand i oktober 1884.

De blev her til det nye Christiansborg stod færdigt i maj 1918 og lod Østre Landsret overtage lokaliteterne, som de har resideret siden da.

 

Rigsdagen i Fredericiagade

Postkort afsendt i 1916

 

Den grundlovsgivende forsamling i Landstingssalen i Fredericiagade

Postkort nr.38.685 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1915

 

Landstingssalen i Fredericiagade

Postkort uden år

 

Folketingets læseværelse i Rigsdagen i Fredericiagade

Postkort nr. 816 udgivet af Stenders Forlag – ca.1915

 

Fra et af Folketingets udvalg da Rigsdagen lå i Bredgade/Fredericiagade;

på kortet ses i midten den radikale C. Th. Zahle, der i en årrække var konseilspræsident

og forrest til højre kiggende mod kameraet ses Edvard Brandes, der i en årrække var finansminister

Postkort uden år

 

Københavns Politis Station 2 lå i på adressen Store Kongensgade 100-106 og lukkede den 1.november 2001, men fortsatte i en tid som nærpolitistation.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.54).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Mønstrede København. Peter Olesen. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. 2010 (s.10-13).

Ny-København – byvandringer. Anker. Nyboder Boghandel. 1984.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk