Bredgade 34-34a-g

tidligere Den Kongelige Silkemanufaktur 

 

Bredgade 34 - lille - tv                    Bredgade 34 - lille - th


Opført: 1753-1754

Matrikelnummer: 174a, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1951

Arkitekt: tilskrives Nicolai Eigtved


Beskrivelse

Ejendommen består af forhus og baghus der begge er beskrevet nedenfor:

 

 

Sammen med nr.36 blev denne ejendom i 1753-1754 bygget i to etager for Den Kongelige Silkemanufaktur. Ejendommen står i dag med kælder og fire etager efter en etageforhøjelse i 1832, hvorved nr.34 og 36 ved samme lejlighed blev adskilt. Huset har ligesom nr.36 en trefags midtrisalit på de i alt syv fag. Nicolai Eigtved (1701-1754) menes at være arkitekten bag disse fornemme huse.

 

Bredgade 34 - 1

Foto fra august 2007

 

Bredgade 34 - 2

Foto fra august 2007

 

Bredgade 34 - 3

Portgennemgangen

Foto fra august 2007

 

Bredgade 34 - 4

Foto fra august 2007

 

 

I gården ses den fire etager høje og otte fag brede T-formede bindingsværksbygning (Bredgade 36b), der ligeledes opførtes for Den Kongelige Silkemanufaktur, hvis spinderi lå i den sydlige fløj, hvor det store vinduesareal befinder.

Ejendommen fordeler sig på tre etager samt en mansardetage og de omtalte otte fag er det eneste tilbage af baghuset, som ramtes af en brand i 1853. I 1790 kørte der i alt 90 væve og der var 289 arbejdede i disse bygninger (s. 74 og 290-391 i Danmarks industrielle miljøer). 

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af bindingsværksbygningen (pr. 26.oktober 2018).

 

 

Beboere

Med sine alsidige kompositioner af orkesterværker, korværker, balletmusik, salmer og sange, stod komponisten Niels W. Gade (1817-1890) omkring midten af 1850erne, som et stort navn i dansk musik.

Allerede i en alder af kun 24 år opnåede han stor succes med ouverturen Efterklange af Ossian og under sit ophold i Leipzig, hvor han i årene 1843-1848 vandt internationalt ry, anerkendtes han af selveste Felix Mendelsohn (1809-1847) der senere dirigerede ved første-opførelsen af Gades musik til På Sjølunds fagre sletter.

Hjemvendt fra Tyskland i 1848 blev Gade musikforeningens dirigent og fremførte det nyeste inden for europæisk musik. Niels W. Gade var her der og alle vegne: han skabte helt eller delvis musikken til Bournonvilles balletter Napoli og Et Folkesagn, H.C. Andersens Agnete og Havmanden, ligesom han i 1851 også blev organist ved Garnisonskirken og fra 1858 ved Holmens Kirke. Det var også den violinspillende Gade der den 26.april 1856 dirigerede Beethovens 9.symfoni (Skæbnesymfonien), som da for første gang opførtes i sin helhed.

Via sit kortvarige ægteskab med Emma Hartmann (1831-1855) blev han svigersøn til komponistkollegaen J. P. E. Hartmann (1805-1900) og sammen var de i 1867 medstiftere af Musikkonservatoriet, hvor Carl Nielsen (1865-1931) senere var blandt eleverne. Niels W. Gade var bosiddende her fra 1874 til 1884, hvor han flyttede til Kvæsthusgade 5.

     Niels W. Gade

 

Her boede den senere krigsminister Christian Frederik Hansen (1788-1873) i årene 1824-1825.

       C. F. Hansen

 

 

Virksomheder                    

I både nr.34 og 36 lå her i 1700- og 1800-tallet både kontorer, spinderi og fabrik til silkeproduktion. Virksomheden blev drevet af Den Kongelige Silkemanufaktur, som her havde godt 100 ansatte ved lukningen omkring 1800.

Fra 1825 til 1831 havde I. C. Modeweg (1782-1849) i både nr.34 og 36 sin klædefabrikation med både garnmagasin, spinderi, karteri, væveri m.v. Produktionen flyttede derefter til Brede.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks industrielle miljøer. Henrik Harnow. Syddansk Universitetsforlag. 2011 (s.74 og 390-391).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 32).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 54).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Jeudan

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk