Bredgade 33-33a-b

Billeder følger senest i september 2024

Opført: 1794 / 1866

Matrikelnummer: 190, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Andreas Hallander / Vilhelm Petersen

Beskrivelse

Bredgade 33 udgøres af henholdsvis forhus og baghus, der begge er beskrevet nedenfor:

Forhuset stammer fra 1794 og opførtes for skibskaptajn Ole Gjødesen efter tegninger af arkitekten og tømrermesteren Andreas Hallander (1755-1828).

Det er en stilfuld klassicistisk bygning med syv fag mod gaden og tre store herskabslejligheder fordelt over tre etager. Ved bygningens opførelse hed gaden Norgesgade og først i 1877 fik den navnet Bredgade.

Én af de vigtigste ejere af huset var DFDS´s grundlægger, skibsreder H. P. Prior (1813-1875), der i 1850 købte forhuset med udsigt til havnen. Da Prior købte huset var der stalde og en stor have i den nuværende gård. På bekostning af kælderen blev stueetagen udvidet i 1903.

I 1865-1866 sløjfede H. P. Prior en del af haven til fordel for det tre etager høje baghus. Dette blev opført som atelier for hans søn billedhuggeren Lauritz Prior (1840-1879) og arkitekten var Wilhelm Petersen (1830-1913).

På bygningen ses relieffer med symbolsk indhold forestillende malerkunsten, arkitekturen samt billedhuggerkunsten, der alle blev udført af førnævnte Lauritz Prior, som også udførte rækken af portrætmedaljoner, hvoraf den ene forestiller billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.

Frem til sin nuværende benyttelse som lager og konservatorværksted har atelieret været benyttet af kendte kunstmalere som bl.a. Carl Bloch, P. S. Krøyer, Laurits Tuxen og Edvard Weie. Stedet har gennem tiden desuden virket som hjemsted for forskellige kunstskoler.

Beboere

Digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850) flyttede her ind i stueetagen efter brylluppet i 1810 med Christiane Heger (1782-1841) – en søster til Kamma Rahbek fra Bakkehuset på Frederiksberg. Familien boede her til 1821 og det var i denne periode de udspilledes en godt syv år lang litterær fejde mellem ham og forfatteren Jens Baggesen (1764-1826) indtil denne forlod Danmark i 1820.

Oehlenschläger voksede op på Frederiksberg Slot, hvor faderen var slotsforvalter. I oktober 1800 blev han student og året efter kom Slaget på Reden, hvor han meldte sig til Kronprinsens Livkorps og blev sergent og fanejunker.

Natten mellem 4. og 5.maj 1802 blev de berømte guldhorn stjålet fra Kunstkammeret (bygningen over for Folketinget) og denne begivenhed blev skelsættende for hans fremtidige liv. Inspireret af 16 timers uafbrudt samvær med filosoffen Henrik Steffens (1773-1845) – en fætter til Grundtvig – skrev Oehlenschläger det for romantikken så banebrydende digt Guldhornene i 1802, som indgik i værket Digte 1803, der også indeholder Sankt Hansaften-Spil og Hakon Jarls Død.

Med disse digte var romantikken som stilart nået Danmark og afsluttedes først mange årtier senere, da bl.a. Georg Brandes og Henrik Pontoppidan slog til lyd for realismen og naturalismen. Oehlenschläger blev nu en forgrundsskikkelse i dansk poesi, der bestyrkedes af den i 1805 udsendte Poetiske Skrifter 1-2, som rummer nogle af den danske romantiks mest beundrede værker heriblandt eventyrspillet Aladdin. På en dannelsesrejse i perioden 1805-1809 skrev han tragedier som Baldur hin Gode, Palnatoke og Axel & Valborg, der alle byggede på nordisk mytologi.

Ved hjemkomsten blev Oehlenschläger professor i æstetik og selvom hans senere digtning aldrig nåede ungdommens højder, vedblev han dog med at skrive ligesom han var sin egen udgiver. Dog modtog Oehlenschläger fortsat både hæder og ære; i 1829 hyldedes han i Lund som Nordens digterkonge og i 1831-1832 var han rektor ved universitetet, æresmedlem af Kunstakademiet i 1844 og blev storkorsridder på sin 70-års dag i 1849.

Adam Oehlenschläger

Peder Faxøe (1761-1840)

Adam Oehlenschläger som 6-årig

1785 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

C. A. Jensen (1792-1870)

Adam Oehlenschläger

1825 – public domain

Friedrich von Amerling (1803-1887)

Adam Öehlenschläger

1844 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Constantin Hansen (1804-1880)

Esaias Tegnér laurbærkranser Oehlenschläger i Lunds Domkirke 1829

1866 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Viceadmiralen Jost van Dockum (1753-1834) fandt sig tilsyneladende ligeså godt tilpas her som Oehlenschläger, idet han boede her fra 1822 til 1833.

Jost van Dockum

Søofficeren Edouard van Dockum (1804-1893) ifølge vejviseren sin bopæl her fra 1828 til 1833.

Dockum, Edouard von

Edouard van Dockum

Fra 1862 til 1867 var politikeren og juristen Orla Lehmann (1810-1870) bosiddende her i nr.33.

Han blev cand.jur. i 1833 og var i 1839 medstifter af det liberale blad Fædrelandet. Lehmann stod tidligt som den toneangivende figur for den liberalisme, som kom i kølvandet på julirevolutionen 1830 i Frankrig. Så meget at den ildfulde og virkelystne Lehmann i 1842 fik tre måneders fængsel for udtalelsen: “…at enevælden ikke havde været til afgørende nytte for bondestanden“.

Op gennem 1840erne spillede han en central rolle i det politiske liv, både som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og af Københavns Borgerrepræsentation. I 1848 udnævntes Lehmann til amtmand i Vejle og var samme år med i forberedelsen af en fri forfatning, hvor han skabte ordene folketing, finanslov og forretningsorden.

I kampen for en fri forfatning i de turbulente martsdage i 1848, forfattede han adressen til Frederik den VII (1808-1863), hvor han skrev de ofte citerede ord: Vi Anraaber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens selvhjælp. Kongen var i forvejen blev godt rådet af sin far, Christian VIII (1786-1848) og forstod situationens alvor, der så betød at Martsministeriet hurtigt blev dannet med bl.a. Lehmann som minister.

Han var en stor agitator for Ejderpolitikken, men det tog hårdt på ham i 1864 da nederlaget til Preussen var en realitet. Hans bevingede ord fra 1842 om Danmark til Ejderen lød nu temmelig hult, men Orla Lehmann vil altid blive husket som en af de helt store politikere og hans efterslægt har også sat dybe spor, idet et barnebarn var den radikale minister Ove Rode (1867-1933) og et oldebarn, skuespilleren Ebbe Rode (1910-1998).

Lehmann, Orla

Orla Lehmann

Kunstmaleren P. S. Krøyer (1851-1909) voksede op i Strandgade hos sin moster og onklen, zoologen H.N. Krøyer. Fra 1864 til 1870 var han elev på Kunstakademiet med Vermehren og Marstrand som læremestre. I 1871 debuterede han på Charlottenborg med et portræt af maleren Frants Schwarz.

I sin karriere malede han flere portrætter af datidens kendte, bl.a. Vilhelm Bergsøe og Hans Martensen samt det af Grosserer-Societetet bestilte Fra Kjøbenhavns Børs med portrætter af de mest markante erhvervsfolk i tiden.

Med sans for lys og atmosfære skabte han kendte stemningsbilleder som Kunstnerfrokost, Badende drenge og Fra Burmeister & Wains jernstøberi.

Han giftede sig i 1889 med malerinden Marie Triepcke (1867-1940) og sammen fik de hus på Skagen i 1894, der til i dag er bevaret som kunstnerbolig. P.S. Krøyer hører jo som bekendt til de berømteste Skagensmalere og sammen med kollegaen Michael Ancher (1849-1927) begyndte han, at benytte fiskere som motiver.

I baghuset lejede Krøyer sig ind i perioder og ifølge vejviserne for København ses det for årene 1883, 1885-1888 og 1891.

Krøyer døde på Skagen i 1909.

P. S. Krøyer

Et lille udvalg af Krøyers værker ses nedenfor:

P. S. Krøyer (1851-1909)

Hip hip hurra kunstnerfrokost på Skagen

1888 – Göteborgs Kunstmuseum – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommeraften ved Skagen Sønderstrand

1893 – Skagen Museum – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru

1899 – Hirschsprungske Samling – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommerdag ved Skagens Sønderstrand

1884 – Hirschsprungske Samling – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sankt Hansblus på Skagen Strand

1906 – Skagen Museum – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Det Hirschsprungske familiebillede

1881 – Hirschsprungske Samling – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Døtrene Benzon

1897 – Privateje – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Fra Burmeister og Wains jernstøberi

1885 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Fra Københavns Børs

1895 – Børsen – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Industriens mænd

1904 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

P. S. Krøyer (1851-1909)

Et Møde i Videnskabernes Selskab

1897 – Carlsbergfonden – public domain

Nedenfor ses vennen Michael Anchers maleri hvor Krøyer optræder som en af kunstdommerne:

Michael Ancher (1849-1827)

Kunstdommere

1906 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Fra venstre ses Laurits Tuxen (1853-1927), P. S. Krøyer (1851-1909), Holger Drachmann (1846-1908) og J. F. Willumsen (1863-1958)

Kunstmaleren Lauritz Tuxen (1853-1927) ses i vejviserne som beboer på baghusets fjerde sal i årene 1891-1892 og 1894, ligesom vejviserne også afslører at hans atelier tillige lå i baghuset i perioden 1890-1901.

I 1892 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet. Tuxen mestrede at skildre monumentale begivenheder, hvilket gav ham store opgaver rundt om i Europa. Hans kendteste maleri er Christian IX og dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg som han færdiggjorde i 1886.

Allerede i 1870 var Tuxen på Skagen under et studieophold i forbindelse med sin uddannelse på Kunstakademiet. Fra Skagen stammer en del af hans værker, som kan ses nedenfor.

Den belgiskfødte Ursula Baisieux (1862-1899) var Tuxens første kone med hvem han fik døtrene Paula (1887-1899), Elsa (1892-1896), Yvonne (1894-1987) og Nina (1898-1982).

Lauritz Tuxen

Nedenfor ses et udvalg af Tuxens værker:

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Christian IX og dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg

1883-1885 – Amalienborgmuseet – public domain

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Prins Carl og prinsesse Maud’s bryllup 1896

1897 – The Royal Collection, Buckingham Palace – public domain

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Man rejser sig fra bordet

1906 – Privateje – public domain

Motivet er et aftenselskab hos familien Moresco

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Modelstudie i Bonnats atelier

1877 – public domain

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Arkonas indtagelse 1169

1894 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød – public domain

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Ursula og Frederikke Tuxen på Skagen Sønderstrand

1917 – privateje – public domain

Den lille pige på maleriet er Tuxens barnebarn Ursula, der var datter af Yvonne. Damen på maleriet er Tuxens kone Frederikke. Tuxen var på Skagen allerede i 1870 og blev siden venner med bl.a. P. S. Krøyer. Fra Skagen stammer en del af hans værker, hvorfra ovenstående samt de fire nedenstående er eksempler på.

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Ved frokosten. Frederikke og Nina Tuxen i Villa Dagminne

Skagen Museum – public domain

Dette maleri købte Skagens Museum selv af Tuxen. Datteren Nina (1898-1982) og hans anden kone, den norskfødte Frederikke Treschow (1856-1946) i sommerboligen Villa Dagminne, som ægteparret købte i 1901 og som de fik ombygget til sommerbolig og atelier efter tegninger af Christiansborgs arkitekt Thorvald Jørgensen (1867-1946).

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Morgenkaffen skænkes

1906 – Skagens Museum – public domain

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Yvonne Tuxen og Vibeke Krøyer

1909 – Skagens Museum – public domain

Til venstre sidder Yvonne Tuxen (1894-1987) som var den ene af de fire døtre fra Lauritz Tuxens ægteskab med Ursula Baisieux (1862-1899). Til højre sidder Vibeke Krøyer (1895-1985) der var datter af P. S. Krøyer (1851-1909) og Marie Krøyer (f.Triepcke; 1867-1940).

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Portræt af P. S. Krøyer

1904 – Museum of Fine Arts Budapest – public domain

Vennen P. S. Krøyer

Malerkollegaen Julius Paulsen malede nedenstående i 1907:

Julius Paulsen (1860-1940)

Laurits Tuxen og hustru Frederikke i haven ved Villa Dagminne i Skagen

1907 – Skagen Museum – public domain

Malerkollegaen Michael Ancher malede nedenstående i 1906:

Michael Ancher (1849-1827)

Kunstdommere

1906 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Fra venstre ses Laurits Tuxen (1853-1927), P. S. Krøyer (1851-1909), Holger Drachmann (1846-1908) og J. F. Willumsen (1863-1958)

Atelier

Nedenfor er beskrevet de kunstnere som ikke boede her, men benyttede baghuset/atelierbygningen til kunstnerisk udøvelse:

I baghuset/atelierbygningen havde kunstmaleren Vilhelm Rosenstand (1838-1915) sit atelier omkring 1868.

Vilhelm Rosenstand

P. S. Krøyer (1838-1915)

Vilhelm Rosenstand

1886 – Skagens Museum – public domain

Et udvalg af Vilhelm Rosenstands værker kan ses herunder: