Bredgade 28

Odd Fellow-Palæet / Schimmelmanns Palæ / Berckentins Palæ / Concertpalæet        

 

Bredgade 28 - lille - tv                    Bredgade 28 - lille - th


Opført: 1751-1757

Matrikelnummer: 171, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: J. G. Rosenberg, Johan Schrøder, Georg Wittrock m.fl.


Beskrivelse

Dette statelige palæ (kaldes både Berckentins Palæ, Schimmelmanns Palæ og Odd Fellow-palæet) blev opført for den tyske lensgreve Christian August Berckentin (1694-1758) i årene 1751-1757 med Johan Gottfried Rosenberg (1709-1776) som arkitekt. Hovedbygningen rummer tre etager samt en mansardetage:   Palæet er nu om dage bedst kendt under navnet Odd Fellow-palæet og har med de to sidebygninger samt de to dermed sammenbyggede pavilloner, gennem tiden dannet ramme om mange arrangementer.

Som en tilbygning til det gamle palæs bagside opførtes Lille Koncertsal i 1889 af arkitekterne Johan Schrøder (1836-1914) og Georg Wittrock (1843-1911). Den store koncertsal eksisterer ikke mere, da den blev offer for branden i 1992 og ikke genopført. Palæets indre er en seværdighed med forgyldte dekorationer og et i det hele taget smagfuldt interiør. Det blev stærkt beskadiget ved en brand i 1992 og arkitekterne Karsten Rønnow (f.1932), Gunilla Rønnow (f.1947) og Jens Christian Varming (f.1932) lod ejendommen restaurere frem til 1995.

 

Bredgade 28 - 1

Foto fra august 2007

 

Bredgade 28 - 2

Foto fra august 2007

 

Bredgade 28 - 3

Foto fra august 2007

 

Bredgade 28 - 4

Foto fra august 2007

 

Mellem 1992 og 1995 blev de to sidefløje opført af ovennævnte Karsten Rønnow.

 

 

Beboere

Lensgreven Christian August Berckentin (1694-1758) fra Mecklenburg boede her fra ca. 1757 og frem til sin død.

Han var fra 1716 kammerjunker hos dronning Louise (1667-1721), der var gift med kong Frederik IV (1671-1730). Berckentin blev senere diplomat og betitlet som gehejmeråd og konferensråd.

   

   C. A. Berckentin

 

Efter lensgreve Berckentins død blev palæet overtaget af hans datter Louise Berckentin (1725-1799; g.m. kammerherre Christian Sigfried von Plessen). Hun var i en periode hofdame for dronning Caroline Mathilde (1751-1775), som var gift med sin fætter; den sindssyge kong Christian VII (1749-1808). Men kongen fik afskediget Louise da han mente, at hun præparerede Caroline Mathilde til, at være afvisende over for ham.

 

Den tyskfødte politiker og finansmand Heinrich Carl Schimmelmann (1724-1782) købte palæet i 1763 og boede her frem til sin død.

H. C. Schimmelmann

 

Lorenz Lönberg

Heinrich Carl von Schimmelmann

Maleri fra ca. 1773 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Den sorte tjenerdreng medbragte Schimmelmann fra Vestindien, hvor han ejede flere sukkerplantager

 

 

Det dengang Schimmelmannske Palæ (i dag Odd Fellow-palæet) husede fra 1770 til 1831 den mægtige finans- og udenrigsminister, greve Ernst Schimmelmann (1747-1831). Fra 1788 var han chef for landets økonomi og han blev først afskediget af Frederik den 6. i forbindelse med statsbankerotten i 1813. Han havde ladet Kurantbankens seddelpresse køre på højtryk, hvilket resulterede i en voldsom inflation, som yderligere bevirkede at pengenes værdi på dette tidspunkt kun var omkring 1/100 af det normale fra før 1807. I forlængelse af statsbankerotten førtes nu en stram antiinflationspolitik, der også fortsattes efter oprettelsen af Nationalbanken i 1818. Schimmelmann blev dog taget til nåde og blev udenrigsminister i 1824.

Kulturelt set hører denne bygning til en af Guldalderens højborge og det Schimmelmannske hjem blev et samlingssted i dansk åndsliv hvor bl.a. ægteparret Rahbek og digterne Jens Baggesen og Adam Öehlenschläger var blandt gæsterne, når Ernst og hans kone Charlotte (1757-1816) holdt salon. Det var tidens establishment der deltog og mange frasagn om deltagende kunstnere, digtere m.v., kan læses i den mangfoldige litteratur, der findes om netop den tid.

Öehlenschlägers dannelsesrejse i 1805 støttedes i øvrigt af den litterært interesserede Schimmelmann, som i det hele taget var en stor mæcen for kunst og videnskab. Foruden ejerskabet af så forskellige virksomheder som f.eks. teglværk kobberværk og papirfabrik, var han en stor ejendomsbesidder både i Danmark og på De Vestindiske Øer, hvor han havde store sukkerplantager. Han døde i palæet i Bredgade i 1831.

 E. Schimmelmann

 

Efter Ernst Schimmelmanns død vedblev palæet frem til 1884, at være i familiens eje.

 

Politikeren og greven H. A. Reventlow-Criminil (1798-1869) havde her sin bolig i perioden 1832-1848. Han var den danske enevældes udenrigsminister i perioden 1842-1848 og minister for Holsten i årene 1852-1854.

Reventlow-Criminil

Reventlow-Criminil

 

 

Virksomheder

I 1884 overtoges palæet af Concertpalæet A/S og siden 1990 har Odd Fellow-ordenen været ejer af bygningerne.  

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 31).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 53).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Ny-København – byvandringer. Anker. Nyboder Boghandel. 1984.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

www.krt.dk

www.oddfellowpalaeet.dk

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk