Lindencrones Palæ
Opført: 1751-1753
Matrikelnummer: 170a, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1983
Arkitekt: J. C. Conradi & Nicolai Eigtved
Beskrivelse
Dette smukke hjørnepalæ er fra 1751 og blev opført af murermester J. C., Conradi (1709-1779) efter tegninger af hofbygmester Niels Eigtved (1701-1754) for godsejer, justitsråd Christen Lindencrone (1703-1772). Han ejede Gjorslev Gods på Stevns, hvorfra facadens kridtstensblokke stammer.
Facadens relieffer, siderisalitter og den øvrige skulpturelle udsmykning blev udført af hofstenhugger Jacob Fortling (1711-1761). Der er 13 fag til Bredgade og fem fag til Sankt Annæ Plads, hvoraf et er blindt. Over porten i Bredgade ses et L, der naturligvis står for Lindencrone.
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Mod Bredgade ses syv relieffer mellem førstesalen og andensalen;
alle udført af hofstenhugger Jacob Fortling
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Facaden til Bredgade samt gavlen til Sankt Annæ Plads
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Gavlen til Sankt Annæ Plads
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Foto fra januar 2017
Beboere
Christen Lindencrone (1703-1772) – adlet i 1756 og samtidigt navneskift fra Lintrup – boede ikke selv permanent i ejendommen, men opholdt sig mestendels på Gjorslev Gods på Stevns.
Enken efter Lindencrone – Mette Holmsted (1722-1793) – overtog palæet efter mandens død, men som ham benyttede hun kun stedet som vinterresidens.
I 1789 overtog Johan Friedrich Lindencrone (1746-1817) palæet efter sin mor, ovennævnte Mette Holmsted. Han havde boet her fra 1772. I 1794 frasolgte han en del af grunden til stadskonduktør J. H. Rawert, hvilket for Lindencrone var begyndelsen til enden, idet han ikke overvandt de økonomiske vanskeligheder. Han måtte derfor sælge palæet i 1811.
Siden var palæet ejet af grev Frederik Christian Raben (1769-1838), sejldugsfabrikant A. C. Fibiger ( ) – der få år senere fik opført nabobygningen Sankt Annæ Plads 1-3 (se denne), Caroline Fibiger (enken efter A. C. Fibiger), advokaten Gustav E. Broch og grosserer Albert Næser.
Af lejere kan nævnes greve, kammerherre F. M. Knuth (1813-1856), der boede her i perioden 1849-1854.
F. M. Knuth
Fra 1898 og frem til 2003 var matriklen ejet af den engelske stat.
Fra 2003 har palæet tilhørt Troels Holch Poulsen, der er grundlægger af Bestseller-koncernen.
Virksomheder
Fra 1816 og få år frem havde det svenske gesandtskab (ambassade) adresse her.
Den engelske ambassade residerede her fra ca.1859 til 1979. Her lod man Winston Churchill overnatte under sit besøg i 1950, hvor han modtog Elefantordenen.
Et andet prominent britisk besøg var i 1964 hvor The Beatles her blev præsenteret i forbindelse med deres dobbeltkoncert i KB-hallen.
I mange år var palæet hjemsted for et forsikringsselskab.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Architectura 26. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2004.
Architectura 27. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2005.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.68, 70 og 91).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 31).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 52-53).
Københavnske palæer. Bredo L. Grandjean. Jul. Gjellerups Forlag. 1967.
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.24-25).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Ny-København – byvandringer. Anker. Nyboder Boghandel. 1984.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk