Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1782
Matrikelnummer: 197, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Dette syvfags forhus blev i 1782 opført i tre etager for bryggeren og handelsmanden Claus Baadt. Efter en brand istandsattes ejendommen i 1839 til sin nuværende udformning med fire etager samt tre brede kviste.
Beboere
Balletdanserinden Margrethe Schall (1775-1852) boede her i en årrække og havde dengang adressen Norgesgade 197*. H. C. Andersen besøgte hende allerede dagen efter sin ankomst til København i 1819.
* Norgesgade blev i 1877 ændret til Bredgade.
Margrethe Schall
I 1784 boede Jomfru Biehl her i huset og har således været blandt dets første beboere. Både titel og navn dækker i vejviseren over forfatterinden og oversætteren Charlotte Dorthea Biehl (1731-1788).
Kongelig skuespiller P. J. Frydendahl (1766-1836) var et enkelt år (1821) beboer i denne ejendom. Efter sin konfirmation var han hos herredsfogeden i Roskilde, gået i lære for at uddanne sig til jurist, men opgav og søgte til Det Kongelige Teater, hvor hans far H. V. Warnstedt (1743-1817) var direktør.
Som skuespiller var han i perioden 1786-1793 knyttet til Det Kongelige Teater, dog uden at få et gennembrud og kun små roller holdt ham beskæftiget. Da Warnstedt forlod sin stilling tog Frydendahl sin afsked i april 1793 og fik ansættelse på et af farens holstenske godser.
Allerede i februar 1795 vendte han tilbage til teatret, hvor han viste sine komiske evner og som sådan udfoldede sig i en menneskealder ved Det Kongelige Teater. Frydendahls mimik regnedes for fremragende og han mestrede også Oehlenschlägers helteroller, ligesom hans sangstemme kunne bære store partier af operaer. I alt 485 roller nåede han at spille, før han med Holbergs Barselsstuen optrådte for sidste gang den 2.oktober 1835.
Som sceneinstruktør fra 1816 gjorde han sig aldrig gældende eller som Robert Neiiendam udtrykker det i Dansk Biografisk Leksikon: “….som lærer for de unge var han mere det fuldendte mønster, de kunne efterligne, end pædagogen som forstod at fremhjælpe individuelle evner“.
Her fra Bredgade 19 flyttede Frydendahl til Frederiksberggade.
P. J. Frydendahl
Komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900), der da var organist ved Garnisonskirken, havde sit hjem her i perioden 1825-1829.
Han var selvlært komponist og producerede ca. 200 værker og mest kendt er hans musik til vennen H.C. Andersens opera Liden Kirsten fra 1846, som omhandler kærlighedsforholdet mellem en hertug og en søster til Valdemar den Store. Hartmann skrev også helt eller delvis musikken til flere af August Bournonvilles balletter bl.a. Et Folkesagn og Valkyrien samt musikken til Oehlenschlägers Hakon Jarl.
Sin metier udfoldede han tillige som organist ved Garnisonskirken fra 1824 og fra 1843 i Vor Frue Kirke, ligesom han var medstifter af Musikforeningen i 1836, hvor han varetog formandsposten i årene 1839-1892. Hartmanns civile karriere var som jurist i Den Borgerlige Indrulleringskommision i den lange periode fra 1828 til 1870.
Gennem datteren Emma Hartmann (1831-1855 var han i en kort årrække svigerfader til komponisten Niels W. Gade (1817-1890).
J. P. E. Hartmann
I vejviseren ses Søren Hjorth (1801-1870) som beboer i 1845 og står som stillingsbetegnelse angivet som Secretair.
Han var egentlig uddannet jurist men fik 1854 under et ophold i England udtaget patent på den første maskine, som arbejdede efter dynamoprincippet. Han opnåede dog aldrig at få noget udbytte af sin opfindelse, men anerkendes som den første opfinder af princippet.
Efter sin juridiske eksamen i 1821 blev han godsforvalter på Bonderup ved Korsør og fra 1828 var Hjorth ansat i Rentekammeret, først som volontør og fra 1836 som kammerskriver og sekretær. Med sin medfødte nysgerrighed for teknik gik han til forelæsninger på Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde og sideløbende hermed udviklede han en tærskemaskine til sin far. Understøttet af fondsmidler tog Hjort i 1834 på en rejse til England, for at studere anvendelsen af dampkraft på veje og jernbaner.
Efter nok en studierejse gennem England, Frankrig samt Belgien i 1841 begyndte han med en bogholder Schram, at beregne økonomien for driften af en jernbanestrækning mellem København og Roskilde. Som næstformand og senere formand for Industriforeningen skabte han den fornødne interesse for, at søge koncession for den analyserede jernbanestrækning. Industriforeningen fik den 100-årige koncession og i 1844 kunne Søren Hjorth sætte sig i stolen som teknisk direktør for det Det Sjællandske Jernbaneselskab, der ikke mindst takket være Hjorths ihærdighed åbnede Danmarks første jernbane 27.juli 1847.
Han opsagde sin stilling allerede i 1848 og drog nok engang til England, hvor han i 1851 fremkom med teorien om dynamoprincippet og som tre år senere blev patenteret via en dynamomaskine. Stadig beskæftiget med dynamoprincippet vendte han hjem til Danmark i midten af 1850erne, hvor han bestred et engelsk stålagentur.
Søren Hjorth
Fra 1850 til 1852 var officeren P. H. du Plat (1809-1864) boende her i nr.19. Han døde som general under preussernes storm på Dybbøl den 18.april 1864.
P.H. du Plat
August Jerndorff
Peter Henrik Claude du Plat
1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
En anden militærperson, general C. A. von Schepelern (1794-1870), flyttede ind her i 1853 men var i vejviseren for 1854, at finde med bopæl i Store Kongensgade 55.
C. A. von Schepelern
Diplomaten, kammerherre G. J. Quaade (1813-1889) boede som von Schepelern kun her i 1854 og flyttede herfra til Sankt Annæ Plads.
G. J. Quaade
Skippersønnen C. F. Sørensen (1818-1879) var oprindelig maleruddannet og først som 28-årig blev han optaget på Kunstakademiets modelskole. Det er som marinemaler, at C. F. Sørensen huskes og hans inspirationer kom ikke blot fra land, men han studerede mange gange til søs om sommeren, der om vinteren omsattes til malerier.
Det var fortrinsvis i farvande som Kattegat, Nordsøen og Skagerrak, at han hentede sine motiver, men også fra deciderede studieophold i bl.a. England, Tyskland, Frankrig og Italien. Fra både Island og Færøerne stammer også en del malerier fra 1874. I forhold til Eckersbergs detaljerede marineværker, lagde C. F. Sørensen i højere grad vægt på naturens elementer, som eksempelvis høje bølger og vejrforhold.
Han blev medlem af Kunstakademiet i 1856 og udnævntes 1869 til titulær professor. C. F. Sørensen boede her fra 1856 til 1866, hvor han flyttede til Østerbro på adressen Rosenvængets Parallelvej 5.
C. F. Sørensen
Et udvalg af C. F. Sørensens værker ses herunder:
C. F. Sørensen (1818-1879)
Kystparti med stejle klinter, i forgrunden fiskerdreng
public domain
C. F. Sørensen (1818-1879)
Parti fra Øresund, i baggrunden Tibberup Mølle og Kronborg, i forgrunden koner, der vasker
1878 – public domain
C. F. Sørensen (1818-1879)
Et vrag på Jyllands vestkyst ved solnedgang
1847 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
C. F. Sørensen (1818-1879)
Affæren ud for Svinemünde 17. marts 1864
1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Forfatteren og sproglæreren Arthur Abrahams (1836-1905) boede her 1871-1872.
Arthur Abrahams
I 1892-1893 boede den senere rigsadvokat August Goll (1866-1936) på 1.sal.
Efter sin juridiske embedseksamen i 1887 skred karrieren støt frem som assistent ved Politikammeret, fuldmægtig (1896) og som politiinspektør (1902).
Fra 1908 til 1919 var han byfoged i Aarhus, hvorefter han ansattes som birkedommer i Københavns Amts Nordre Birk og fra 1925 og frem til sin død var han landets rigsadvokat.
Med sin baggrund i politiet prægede den socialt engagerede Goll sig i sin tids kamp mod kriminalitet og påpegede bl.a. reformer af tidens straffelovgivning i tidsskrifter som eksempelvis Ugeskrift for Retsvæsen og Det Ny Aarhundrede. Han arbejdede stærkt imod takstprægede straffe til fordel for en straf, der både skulle være opdragende, behandlende og resocialiserende ligesom han arbejdede for, at man videnskabeligt skulle finde årsagerne til, hvorfor mennesker blev kriminelle.
August Goll var medstifter af Dansk Kriminalistforening (1899) samt foreningen Fængselshjælpen.
I en ganske anden boldgade udgav han bøger med udgangspunkt i sin interesse for digteren William Shakespeare (1564-1616). Det blev til titler som Forbrydertyper hos Shakespeare (1907) og Romeo og Julie og andre Shakespearestudier (1922).
August Goll var i øvrigt den første formand for Det danske Shakespeare selskab.
August Goll
Forfatteren Erik Skram, Erik (1847-1923) boede på 2.sal i mellembygningen fra 1904 til 1907.
Erik Skram
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
H. C. Andersen – et liv i billeder. Niels Oxenvad. Hans Reitzels Forlag. 1995.
H. C. Andersen og København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1938.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 30).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk