Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 / Christiansborg Ridebane 1-25 / Vindebrogade 3-5 / Tøjhusgade 2-6 / Prins Jørgens Gård 1-13 / Rigsdagsgården 1-12

Christiansborg, Folketinget, Christiansborg Slotskirke, Thorvaldsens Museum, Teatermuseet m.fl.

OBS! SIDEN ER UNDER UDARBEJDELSE!!

                  


Opført: 1733-1745 / 1803-1828 / 1811-1826 / 1906-1918 / 1992-1996

Matrikelnummer: 89, Strand Kvarter

Fredet: 1918 / 1945

Arkitekt: Thorvald Jørgensen, C. F. Hansen, Elias Häusser, Nicolai Eigtved m.fl.


Beskrivelse

Da omfanget af denne matrikel er så stor foregår beskrivelserne i nedennævnte rækkefølge:

 

  1. Absalons Borg

  2. Københavns Slot

  3. Første Christiansborg

  4. Andet Christiansborg

  5. Tredje Christiansborg

  6. Kirkeløngangsbygningen

  7. Christiansborg Slotskirke 

  8. Prins Jørgens Gård

  9. Ridebaneanlægget (museer er beskrevet under Virksomheder)

10. Marmorbroen og pavillonerne

11. Indre Slotsgård

12. Forbindelsesbygningerne

13. Rigsdagsgården

14. Thorvaldsens Museum

15. Institutioner, museer og seværdigheder (bl.a. Folketinget og De Kongelige Repræsentationslokaler)

 

1. Absalons Borg

Absalons Borg blev opført 1167 og havde til formål, at beskytte købmændenes havn, Portus Mercatorum, som byen dengang hed på latin.

En stor, hvid mur omsluttede borgen og havde en diameter på 56 meter. Muren var af kampesten, mens den udvendige og indvendige facade bestod af kridtstenskvadre fra Stevns, der blev sejlet til Slotsholmen. Indtil 2018 hvor man udskiftede hele stensætningen på Christiansborg Slotsplads markerede mønstret i stensætningen bl.a. hvor ringmurene havde stået på Absalons Borg.

Borgkomplekset udgjorde et lille samfund med bl.a. boliger, kapel, bageri, bryggeri og køkken.

Hanseaterne erobrede byen i 1368, der delvis blev nedbrændt, mens Absalons Borg blev nedrevet i 1369 og dette efter alle ihærdighedens regler: Fra hansestæderne blev 47 stenhuggere transporteret til København, hvor de sten for sten nedbrød borgen.

 

2. Københavns Slot

Københavns Slot blev opført i 1370erne og var en borg med omkringliggende voldgrave. Erik af Pommern (1382-1459) overtog slottet i 1417 og slottet kendes fra den tid som Københavns Slot, hvor det blev kongernes bolig (når de var i København) frem til enevælden, hvor det blev den egentlige kongebolig frem til nedrivningen af i 1731-1732. Desuden blev der med tiden indrettet plads for statsadministrationen, repræsentationslokaler og ikke mindst en kirke, Københavns Slotskirke.

 

Albert Haelwegh (1620-1673)

Erik af Pommern

Grafik fra 1646 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Slottet gennemgik et utal af ombygninger og blev et sammensurium af forskellige stilarter indtil det blev nedrevet i 1731. Frederik IV (1671-1730) lod slottet ombygge, delvist nedrive og igen opbygge fra 1710 til 1729 og det blev nu femkantet, men ingeniørkunsten var på et sådant stadie der betød, at nogle af murene fik sætningsskader og skred. Dette var medvirkende til at Christian VI (1699-1746) besluttede sig for, at slottet blev nedrevet og erstattet af det tredje Christiansborg. En stinkende og alt andet end indbydende voldgrav var tilsyneladende også en faktor for nedrivningen af slottet.

Den vel nok kendteste bygning på Københavns Slot var Blåtårn, som blev opført i ???? som et forsvarstårn, men blev siden benyttet som et fangetårn (se nedenfor). Ved Christian IV´s mellemkomst blev Blåtårn omring 1696 forhøjet fra 25 til 28 meter og desuden blev et spir påsat ca.1600. I forbindelse med opførelsen af det første Christiansborg skulle opføres blev Blåtårn nedrevet 1731-1732.

 

Blandt mange historiske fester i danmarkshistorien hører Det store bilager i 1634 til de mest omtalte. At lægge bi betyder “at lægge sig ved siden af hinanden” – altså bryllup – og anledningen var fejringen af brylluppet mellem kong Christian IV´s søn prins Christian (1603-1647) og Magdalena Sibylla af Sachsen (1617-1668). Det blev en kostbar fest og den varede i en uge for, at demonstrere Danmark som stormagt over for de udenlandske gæster. Bl.a. blev der til festen fedet 34 grise op i Provianthuset, som stadig står efter 400 år.

Prins Christian kendes i historien som den udvalgte prins, da hans storebror imidlertid døde og Christian derefter stod som tronfølger fra 1610. Ægteskabet med Sibylla blev barnløst og da han døde året før sin far, Christian IV, giftede hun sig i 1652 med Frederik Vilhelm 2. af Sachsen-Altenburg (1603-1669), med hvem hun fik tre børn.

Karel van Mander (ca.1609-1670)

Prins Christian (1603-1647)

Omtales i historien som “den udvalgte prins”, hvad han blev hyldet som i 1610

 

Leonora Christina (1621-1698) – datter af Christian IV (1577-1648) og gift med rigsgreve Corfitz Ulfeldt (1606-1664) – sad paradoksalt nok som fange i Blåtårn fra 1663 til 1685 (21 år, 9 måneder og 12 dage), hvor Christian V (1646-1699) lod hende løslade. I tårnet skrev hun selvbiografien Jammersminde om sit fangenskab, der vidner om hendes karakterstyrke og begavelse. Hun døde i Maribo Kloster.

 

Kristian Zahrtmann (1843-1917)

Leonora Christina i fængslet

1870 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Af andre kendte fanger kan nævnes lensmanden Torben Oxe (????-1517), som blev halshugget efter anklagen om, at have forgivet Dyveke, der var elskerinde med Christian II (1481-1559). Oxe var i første omgang blevet frifundet af Rigsrådet, men kongen lod sætte en birketingsret, der bestod af 12 bønder fra landsbyen Solbjerg og de idømte ham med ordene “Vi dømmer ham ikke, men hans gerninger dømmer ham“.

 

Eilif Peterssen (1852-1928)

Christian 2. underskriver dødsdommen over Torben Oxe

Maleri fra 1875-76 – public domain

 

Det vel nok mest kendte offer for heksejagt i dansk historie – som også sad en tid som fange i Blåtårn – var Maren Splid (ca.1600-1641), der var gift med skræddermester og værtshusholder Laurids Splid.

En konkurrerende skrædder i Ribe ved navn Didrik var blevet syg og havde kastet en klump op, som tidens læger ikke kunne konstatere hvad var og derfor mente var et udslag af heksekunst. Mistanken rettedes mod Maren Splid, der mange år tidligere havde skændtes med ham og i 1637 kom sagen for retten i Ribe, hvor hun blev frikendt.

Imidlertid blev sagen anket og endte i højeste retsinstans i København under foresæde af Christian IV (1577-1648), hvor hun efter tortur blev dømt som heks og den 9.november 1641 blev brændt på bålet ved galgebakkerne i Ribe.

 

I forbindelse med Reformationen i 1536 blev biskoppen Joachim Rønnow (1500-1542) fængslet og sad både i Helsingør, Dragsholm Slot og på Gotland (Sverige) og til sidst i Blåtårn, hvor han sad frem til sin død.

 

I bunden af Blåtårn lå Troldhullet, som var et underjordisk fængsel, hvor fangerne blev hejst ned og her sad den islandske bøsseskytte Jon Olafsson (1596-1679) som fange i 1620.

Af andre fanger kan nævnes Didrick Slagheck (død 1522) og Otto Sperling (1602-1681). Sidstnævnte sad fængslet i Blåtårn fra 1664 og frem til sin død.

 

Via Indre Slotsgård er der adgang til ruinerne, hvor man kan opleve resterne af Blåtårn, kulturlag og meget andet.

 

3. Første Christiansborg

Frederik IV (1671-1730) fik ombygget Københavns Slot fra 1710 til 1729 lod slottet ombygge, men den store vægtforøgelse betød store sætningsskader i murværket og fik til følge, at slottet skred. Sønnen Christian VI (1699-1746) fik det nedrevet i 1731 for at bygge et Christiansborg. Under hele opførelsen boede han selv på Frederiksberg Slot.

Det firefløjede barokslot blev indviet i 1740 mens det ydre stod færdigt i 1745. Der var rigelig plads til kongefamilien ligesom man anslår, at godt 1.000 mennesker boede på Christiansborg, som var opkaldt efter bygherren Christian IV. Slottet blev opført af generalbygmester Elias David Häusser (1687-1745) med Nicolai Eigtved (1701-1754) og Laurids de Thurah (1706-1759) som assisterende arkitekter.

 

Johan Herman Thiele (før 1735-efter 1748)

Das Königl. Residentz-Schloss Christiansburg in Copenhagen

Håndkoloreret kobberstik fra 1740 – Det Kongelige Bibliotek – public domain

 

Laurids de Thurah (1706-1759)

Det Første  Christiansborg

Fra bogen Danske Vitruvius udgivet 1746 (bind 1, planche 22) – public domain

 

Johan Jacob Bruun (1715-1789)

Christiansborg Slot på Slotsholmen, København, set fra Frederiksholms Kanal ved Marmorbroen

Håndtegning fra 1760 – Det Kongelige Bibliotek – public domain

Bemærk gitterporten mellem pavillonerne; det var dengang hovedindgangen til Christiansborg

 

G. L. Lahde (1765-1833)

Prospect af Christiansborg Slots brand d. 26. februar 1794

Kobberstik af  – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Slottet nedbrændte natten mellem 26. og 27.februar 1794 og kong Christian VII (1749-1808) og hans familie midlertidigt måtte flytte ind på Amalienborg.

Kun Ridebaneanlægget (se nedenfor) og Kirkeløngangsbygningen (se nedenfor) samt de to forbindelsesbygninger i Rigsdagsgården “overlevede” branden. Flere af malerierne blev reddet ud ved, at man skar lærredet ud af rammerne, ligesom de to store lysekroner i det nuværende Samtaleværelset i Folketinget blev båret ned fra en af de øvre etager; disse lysekroner vejer 320 kilo stykket! 

 

 

4. Andet Christiansborg

Det andet Christiansborg blev opført i perioden 1803-1828 efter tegninger af C. F. Hansen (1756-1845).

Slottet brændte i 1884 og først i 1906 iværksattes en opførelse af det nuværende tredje Christiansborg.

 

Af kongelige har kun Frederik VII (1808-1863) boet på slottet og hovedsageligt i vinterhalvåret, da han under ægteskabet med grevinde Danner (1815-1874) også opholdt sig på Jægerspris Slot.

 

H. G. F. Holm (1804-1861)

kobberstik fra 1827 set fra Højbro Plads med bl.a. det andet Christiansborg – public domain

Fra venstre ses det andet Christiansborg (brændte i 1884), Kirkelønsgangsbygningen fra det første Christiansborg (står stadig), Slotskirken der var samtidig med det andet Christiansborg (står stadig) og anes til højre for kirken ses vognremisen, der i 1840erne blev ombygget til Thorvaldsens Museum

H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København.

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Gadedrenge spiller med terninger ved Christiansborg Slot

Maleri fra 1834

 

Heinrich Hansen (1821-1890)

Sommerdag på Højbro Plads med udsigt mod Christiansborg, Børsen og Vor Frelser Kirke

1868 – public domain

 

Paul Fischer (1860-1934)

Højbro Plads med ruinen af det andet Christiansborg

Maleri fra 1890 – public domain

 

Ruinerne af det andet Christiansborg set fra Nikolaj kirketårn

Fotografi fra 1908 i tidsskriftet Før & Nu fra 1916 – public domain

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 4

Portalen fra det andet Christiansborg der nu står foran Højesteret

Postkort af ukendt udgiver – ca.1907

 

     5. Tredje Christiansborg (nuværende)

Christiansborg består af bygningsdele fra det første Christiansborg, det andet Christiansborg og det tredje Christiansborg.

Det tredje Christiansborg Slot blev opført i årene 1906-1928. Arkitekten var Thorvald Jørgensen (1867-1946), der i øvrigt selv havde overværet branden på det andet Christiansborg i 1884. Det trefløjede slot er hjemsted for henholdsvis Folketinget (lovgivende magt), Statsministeriet (udøvende magt) og Højesteret (dømmende magt), hvilket også gør slottet til et capitolium, der betyder at alle tre statsmagter er samlet under samme tag. Så vidt vides er Danmark det eneste sted i verden, der kan prale af et sådant.

Endvidere har De Kongelige Repræsentationslokaler, Højesteret, Statsministeriet og Statsrevisoratet til huse på Christiansborg. I kælderen under slotstårnet er der adgang til ruinerne af henholdsvis Absalons Borg og Københavns Slot og fra henholdsvis slotspladsen og Indre Slotsgård er der gratis adgang til slotstårnet.

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Portrætmaskerne

Under mange af vinduerne ses portrætmasker i granit som blev udført af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937), der også kendes som ophavsmanden til bl.a. Gefionspringvandet samt en stor del af udsmykningen på Københavns Rådhus.

 

Maskerne er herunder præsenteret begyndende med J. P. Mynster i det korte fag på Christiansborg ved Kirkeløngangsbygningen og fortsætter på facaden til Christiansborg Slotsplads:

 

                  

                             Biskop J. P. Mynster (1775-1854)                             Præst og reformator Hans Tausen (1494-1561)

 

                  

                        Rigshofmester Peder Oxe (1520-1575)                         Historiker Anders Sørensen Vedel (1542-1616)

 

                  

                          Astronom Tycho Brahe (1546-1601)                                         Admiral Niels Juel (1629-1697)

 

                  

                        Feltherre Daniel Rantzau (1529-1569)                             Digter Adam Oehlenschläger (1779-1850)

 

                  

                         Arkitekt C. F. Harsdorff (1735-1799)                                         General O. C. Bülow (1791-1858)

 

Kunstmaler C. W. Eckersberg (1783-1853)

 

 

Over hver af de to vinduer som flankerer Kongeporten ses to masker, der ikke er portrætter:

 

                                   

 

 

De resterende portrætmasker over vinduerne til Christiansborg Slotsplads præsenteres her:

 

                  

                 Billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844)                     Komponist J. P. E. Hartmann (1805-1900)

 

                  

                  Komediedigter Ludvig Holberg (1684-1754)                  Teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855)

 

                  

                   Landbrugsforsker N. J. Fjord (1825-1891)                  Søofficer Peder Wessel (Tordenskjold) (1690-1720)

 

                  

                Filolog og politiker J. N. Madvig (1804-1886)                                  Biskop Absalon (ca.1128-1201)

 

                  

                   Lensgreve C. D. F. Reventlow (1748-1827)                   Biskop og salmedigter Thomas Kingo (1634-1703)

 

 

De følgende masker begynder med J. C. Drewsen i det korte fag ved Zahlkammerbygningen og fortsætter på samme side i Rigsdagsgården:

 

                  

              Fabrikant og politiker J. C. Drewsen (1777-1853)           Erhvervsmand og politiker L. N. Hvidt (1777-1856)

 

                  

                     Jurist og politiker C. C. Hall (1812-1888)                Jurist og politiker Balthazar Christensen (1802-1882)

 

                  

                Jurist og politiker Orla Lehmann (1810-1870)                 Botaniker og politiker J. F. Schouw (1789-1852)

 

                  

              Officer og politiker A. F. Tscherning (1795-1874)         Matematiker og politiker C. C. G. Andræ (1812-1893)

 

 

De resterende masker i Rigsdagsgården ses til venstre for hovedtrappen:

 

                  

                  Jurist og politiker A. F. Krieger (1817-1893)                Sprogmand og politiker V. J. Bjerring (1805-1879)

 

                  

              Jurist og politiker T. Algreen-Ussing (1797-1872)       Nationaløkonom og politiker C. N. David (1793-1874)

 

                  

                Teolog og politiker H. N. Clausen (1793-1877)                     Jurist og politiker P. D. Bruun (1796-1864)

 

                  

                    Jurist og politiker P. G. Bang (1797-1861)                       Biskop og politiker D. G. Monrad (1811-1887)

 

Ukendt – kræver nærmere undersøgelse

 

 

Over vinduesfaget efter forbindelsesbygningen ses portrætmasken med Johannes Ewald:

 

                 

            Digter og dramatiker Johannes Ewald (1743-1781)

 

 

Rækken af portrætmasker fortsætter rundt om hjørnet fra højre mod venstre i facaden mod Ridebaneanlægget:

 

                  

                   Præst og forfatter Steen Steensen Blicher (1782-1848)       Finans- og industrimand C. F. Tietgen (1829-1901)

 

                 

          Præst og salmedigter N. F. S. Grundtvig (1783-1872)                         Fysiker H. C. Ørsted (1777-1851)

 

                  

                              Læge Niels Finsen (1860-1904)                                       Komponist Niels W. Gade (1817-1890)

 

 

Maskerne fortsætter rundt om hjørnet:

 

                  

          Officer og hedeopdyrker Enrico Dalgas (1828-1894)                Eventyrdigter H. C. Andersen (1805-1875)

 

     Digter Frederik Paludan-Müller (1809-1876)      

 

 

På den parallelt modsatte facade (Statsministeriet og De Kongelige Repræsentationslokaler) fortsætter portrætmaskerne begyndende fra højre mod venstre:

 

                  

                  Greve og udenrigsminister A. P. Bernstorff (1735-1797)                  Rigskansler Peder Reedtz (1614-1674)

 

Jurist og politiker Johannes Ephraim Larsen (1799-1856)

 

 

Rækken af portrætmasker fortsætter fra højre mod venstre i facaden mod Ridebaneanlægget:

 

                  

     Jurist og embedsmand Christian Colbjørnsen (1749-1814)               Jurist Peter Kofod Ancher (1710-1788)

 

                  

    Rigskansler Peder Schumacher (Griffenfeld) (1635-1699)       Retslærd og politiker A. S. Ørsted (1778-1860)

 

                  

                  Jurist og politiker J. Nellemann (1831-1906)                   Jurist og minister Henrik Stampe (1713-1789)

 

 

Rundt om hjørnet ses den sidste af portrætmaskerne:

 

Officer og politiker A. W. Scheel (1799-1879)

 

 

 

 

 

Christiansborg set fra ridebanen med Indre Slotsgård

Foto fra juni 2019

 

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 1

Postkort fra 1933

 

Tårnet

Det 106 meter høje tårn var i en årrække været under renovering, da man i årevis frem til 2009 fornyede kobberbeklædningen og tillige renoverede betonkonstruktionen.

Fra 2013 til juni 2014 blev tårnet ombygget og gjort tilgængelig for offentligheden således, at man via indgangen (gratis adgang) under tårnet og ved kørsel med to elevatorer kan komme op i 44 meters højde og nyde udsigten over København og i klart vejr kan se Sverige. Ombygningen blev forestået af Dorte Andersen og Henrik Levison, der begge var arkitekter i Folketingets Administration.

De i alt  otte typer erhverv som ses omkring spiret blev formet af billedhuggeren Axel Locher (1879-1941), der var søn af marine- og skagensmaleren Carl Locher (1851-1915). Ydermere var Axel Locher kunstneren bag de ti vaser, som smykker omkring slottet.

 

Over hovedindgangen til Folketinget i Rigsdagsgården ses fire lidende figurer, der i folkemunde hurtigt blev til henholdsvis ørepine, hovedpine, mavepine og tandpine. Alle blev udført af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937).

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 2

Hovedtrappen i Rigsdagsgården

 Postkort nr.209 udgivet af Alex Vincents Forlag – ca.1930

 

Den nederste del af slottet er beklædt med rå, tilhuggede granitsten fra Bornholm; altså en såkaldt kyklopmur.

 

6. Kirkeløngangsbygningen

Kirkeløngangsbygningen – der forbinder selve Christiansborg med slotskirken – stammer fra det første Christiansborg som opførtes under ledelse af Elias David Häusser (1687-1745) i perioden 1733-1741.

 

Kirkeløngangsbygningen set fra Christiansborg Slotsplads

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Fra Prins Jørgens Gård tager Kirkeløngangsbygningen sådan ud på en solrig morgen

Foto fra juni 2019

 

Kirkeløngangsbygningen set fra Prins Jørgens Gård foran slotskirken

Foto fra juni 2019

 

Kirkeløngangsporten set fra Prins Jørgens Gård mod slotspladsen

Foto fra juni 2019

 

7. Christiansborg Slotskirke

Efter slotsbranden på det første Christiansborg i 1794 henlå slotskirken som ruin helt frem til 1813, hvor C. F. Hansen (1759-1845) kunne påbegynde opførelsen af en ny kirke. Genopførelsen skulle ske med mest mulig brug af det oprindelige murværk og fundament. Resultatet blev den rektangulære Christiansborg Slotskirke, der i anledning af 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark blev indviet 14.maj 1826, som en del af C. F. Hansens Christiansborg, der opførtes 1803-1828.

Via den pompøse indgang med de klassiske stensøjler kommer man ind i denne seværdige og stemningsfulde kirke. Kirken undgik slotsbranden i 1884, men antændtes af en nødraket via kuplen under pinsekarnevallet den 8.juni 1992. Både kuplen og taget brændte ligesom diverse interiører brændte eller i bedste fald blev beskadiget.

Kirken blev herefter genopbygget og restaureret af Erik Møllers Tegnestue i årene 1992-1996, men hvad angik restaureringen og genskabelsen af de indvendige marmoroverflader måtte man ty til udlandet. Netop dette områdes ekspert var den tyske konservator Manfred Siller, der i 15 måneder stod for ledelsen af arbejdet og som tillige kunne oplære danske stukkatører i den specifikke teknik, der her var krævet. Dette imponerende arbejde er så absolut seværdigt og blev da også præmieret af Københavns Kommune i 1997.

Hele restaureringen og ombygningen af kirken er beskrevet i den fortrinlige bog Christiansborg Slotskirke, der blev udgivet af Erik Møllers Tegnestue i 2003. I forbindelse med dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum blev kirken genindviet 14.januar 1997. Som et led i Folketingets åbning den første tirsdag i oktober afholder tinget klokken 10.00 en gudstjeneste med deltagelse af dets medlemmer samt regeringen, hvortil også offentligheden har begrænset adgang.

 

Slotskirken set i retning mod Vindebrogade og kanalen

Foto fra juni 2019

 

Slotskirken med Christiansborg og Kirkeløngangsbygningen (t.v.) og Thorvaldsens Museum (t.h.)

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Facaden til Vindebrogade

Foto fra juni 2019

 

Facaden til Vindebrogade set i retning mod Højbro

Foto fra juni 2019

 

En lille passage/smutvej er mellem slotskirken og Thorvaldsens Museum

Foto fra juni 2019

 

Slotskirkens facade mod passagen mellem Vindebrogade og Prins Jørgens Gård

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Den lille passage set fra Prins Jørgens Gård mod Vindebrogade

Foto fra juni 2019

 

Et kig ned ad facaden mod Kirkeløngangsbygningen

Foto fra juni 2019

 

Igen kirkens facade til Prins Jørgens Gård;

bemærk kuplen som arkitekten C. F. Hansen (1756-1845) lod sig inspirere

med Pantheon i forbindelse med sit ophold i Rom 1782-1784

Foto fra juni 2019

 

Fritz Stæhr-Olsen (1858-1922)

Christiansborg Slotskirke

Akvarel fra 1918 – privateje – public domain

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 5

Slotskirkens hovedindgang med de fire stensøjler; til venstre ses Kirkeløngangsbygningen

Postkort nr.191 udgivet af N.N. – afsendt i 1921

 

Kirkelige handlinger

Christiansborg Slotskirke er kongehusets kirke og her i kirken har mange kirkelige handlinger selvsagt fundet sted med deltagelse af kongehuset. Af disse kan nedenstående nævnes:

 

Barnedåb

Prins Christian (1870-1947) blev døbt den 31.oktober 1870 som Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm. Han regerede som kong Christian X fra 1912 til 1947.

Der skulle gå 136 år før den næste kongelig barnedåb fandt sted her i kirken. Lørdag den 21.januar 2006 døbtes ældste søn af kronprins Frederik (f.1968) og Prinsesse Mary (f.1972), Christian Valdemar Henri John (f.2005) af Københavns biskop Erik Normann Svendsen (f.1941). Dåbsbarnet bar samme dåbskjole som Christian X (1870-1947) bar ved sin dåb i 1870 (se ovenfor) og senere bar bl.a. kong Frederik IX (1899-1972), dronning Margrethe (f.1940), kronprins Frederik (f.1968) og prins Joachim (f.1969) samme kjole ved deres respektive dåbshandlinger. 

Af kronprinsparrets øvrige børn blev prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe (f.2007) døbt 2007 i Fredensborg Slotskirke, mens tvillingerne prins Vincent Frederik Minik Alexander (f.2011) og prinsesse Josephine Sophia Ivalo Mathilda (f.2011) blev døbt 2011 i Holmens Kirke.

 

Siden kong Frederik IV (1671-1730) blev døbt på Københavns Slot i 1671 har man i den kongelige dåbshandlinger benyttet en døbefont i sølv og delvis forgyldt – som til daglig står på Rosenborg – der blev udført i Hamburg af Christian Mundt (????-????), mens selve fodstykket udførtes af Gödert Botstede (????-????).

Endvidere benyttes et dåbsfad og en såkaldt gieskande af guld, der blev udført cirka 1650 i Hamburg af mester Hinrich Lambrecht (????-????).

 

Konfirmationer

Prins Christian (1818-1906) blev konfirmeret her i 1835. Som kong Christian IX regerede han fra 1863 til 1906.

Prins Frederik (1843-1912), der var søn af ovennævnte Christian IX, konfirmeredes her i 1860. I 1906 besteg han tronen som kong Frederik VIII, men sad kun til 1912 da han døde under et ophold i Hamburg.

Samtidig med sin bror, ovennævnte prins Frederik, blev prinsesse Alexandra (1844-1925) konfirmeret i 1860. Hun var den ældste pige i søskendeflokken og blev i 1863 gift med prins Albert Edward af Wales (1841-1910) og var derefter prinsesse af Wales frem til 1901. Hendes mand blev dette år kronet som kong Edward VII og hun blev selv dronning af England.

I 1887 blev prins Christian (1870-1947) der var søn af ovennævnte Frederik VIII konfirmeret her i slotskirken. Han regerede som kong Christian X i perioden fra 1912 til 1947.

Samtidig med sin bror – ovennævnte prins Christian – blev prins Carl (1872-1957) konfirmeret her i 1887. Efter Norge i 1901 havde opløst unionen med Sverige, fik prins Carl tilbudt den norske trone. Han betingede sig imidlertid, at der ikke var andre kandidater og at den norske befolkning skulle godkende valget via en folkeafstemning. Da både Stortinget, befolkningen og Christian IX begge gav sit samtykke blev han i Trondheim domkirke kronet som kong Haakon VII af Norge den 22.juni 1906.

 

Bryllupper

Den senere kong Frederik VII (1808-1863) blev her som prins viet den 1.november 1828 til prinsesse Wilhelmine (1808-1891), der var datter af kong Frederik VI (1768-1839). De blev skilt i 1837 og han giftede sig yderligere to gange senere.

I 1878 blev prinsesse Thyra (1853-1933), datter af Christian IX (1818-1906), viet til hertugen af Cumberland (1845-1923).

Prins Carl af Sverige (1861-1951) og prinsesse Ingeborg (1878-1958), der var datter af Frederik VIII (1843-1912), blev i 1897 viet i slotskirken.

 

Castrum doloris

På castrum doloris her her ligget kong Christian IX (1818-1906) i 1906 og dronning Ingrid (1910-2000) i 2000.

 

Andre begivenheder

En gudstjeneste afholdtes i forbindelse med kong Christian IX´s og dronning Louises guldbryllup i 1892.

Hvert år den første tirsdag i oktober afholder Folketinget her en gudstjeneste i anledning af Folketingets åbning. I årene under restaureringen af kirken efter branden 1992 benyttedes i stedet Holmens Kirke.

Som dreng deltog den senere dansktopsanger John Mogensen (1928-1977) i mange af kirkens søndagsgudstjenester, idet han i en årrække udgjorde en del af Københavns Drengekor. Denne “tjans” var frivillig, men gav hver af kordrengene to kroner og påklædningen var matrostøj samt vandkæmmet hår (kilde: bogen John Mogensen – Livet er kort, s.20-21).

 

8. Prins Jørgens Gård

Prins Jørgens Gård har sit navn efter prins Jørgen (1653-1708), der var søn af Frederik III (1609-1670) og dronning Sophie Amalie (1628-1685) og dermed bror til kong Christian V (1646-1699).

I 1683 giftede Prins Jørgen sig i London med Lady Anne (1665-1714), der var niece til den engelske konge Charles II (1630-1685). Jørgen, der i England kaldtes Prince George, modtog 1689 titlen som Hertugen af Cumberland og fra 1702 blev han prinsgemal da Anne blev dronning af England. Han døde 1708 på Kensington Palace i London og blev samme år begravet i Westminster Abbey.

 

John Riley (1646-1691)

Prince George (Prins Jørgen)

ca.1687 – National Portrait Gallery, London – public domain

 

Prins Jørgens Gård omkranses af Kirkeløngangsbygningen, Christiansborg/Højesteret, Christiansborg Slotskirke og Thorvaldsens Museum.

 

Prins Jørgens Gård

Foto fra juni 2019

Christiansborg (t.v.), Højesteret (midten), Thorvaldsens Museum (t. h.) og Christianborg Slotskirke (t.h.)

 

Prins Jørgens Gård

Foto fra juni 2019

 

Her set mod Kirkeløngangsporten

Foto fra juni 2019

 

I selve Prins Jørgens Gård står følgende fire statuer foran Christiansborg-fløjen:

 

Bertel Thorvaldsen (1768-1844)

Stridsmanden Herkules med sin kølle er fra den græske mytologi

1843

Foto fra juni 2019

 

 

Udført af H. V. Bissen (1798-1868) efter tegninger af Bertel Thorvaldsen (1768-1844)

Minerva med uglen ved sin side er kunsten og videnskabens gudinde i romersk mytologi

Foto fra juni 2019

 

 

Udført af H. V. Bissen (1798-1868) efter tegninger af Bertel Thorvaldsen (1768-1844)

Nemesis med skæbnens hjul var retfærdighedens og hævnens gudinde i græsk mytologi

Foto fra juni 2019

 

 

Udført af H. V. Bissen (1798-1868) efter tegninger af Bertel Thorvaldsen (1768-1844)

Æskulap med sin stav (Æskulapstav!); han var lægekunstens gud i græsk mytologi

Foto fra juni 2019

 

Forbundet med det øvrige Christiansborg ligger Højesteret midt i Prins Jørgens Gård. Højesterets store hovedportal stammer fra slotsgården på C. F. Hansens Christiansborg ligesom den nederste etage af selve Christiansborg mod Prins Jørgens Gård.

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Trappen og portalen

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Højesterets fem fag, lange facade set fra Bertel Thorvaldsens Plads mod Prins Jørgens Gård

Foto fra juni 2019

 

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 3

Højesteret – Portalen stammer fra det andet Christiansborg,

hvor det stod som portal mod Indre Slotsgård

Postkort af ukendt udgiver

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 4

Portalen fra det andet Christiansborg der nu står foran Højesteret

Postkort af ukendt udgiver – ca.1907

 

9. Ridebaneanlægget

Da Christian VI (1699-1746) blev konge i 1730 besluttede han, at lade det forbyggede og utidssvarende Københavns Slot rive ned. I 1733 tog arkitekten Elias David Häusser (1687-1745) fat på opførelsen af et storslået barokslot, det første Christiansborg. I 1738 var arbejdet med hovedslottet så vidt fremskredet, at man kunne tage fat på Ridebaneanlægget, der indgik i det samlede projekt. Ridebaneanlægget er sammen med kirkeløngangsbygningen samt tværbygningerne med gennemkørslerne til Rigsdagsgården, i dag de eneste bevarede dele fra det første Christiansborg Slot.

Anlægget består af to symmetriske fløje, der hver udgøres af en lav staldbygning, fulgt af en høj og bred bygning. Herefter følger en smal, krum staldbygning og endelig lukker en smal længe selve fløjene mod Frederiksholms Kanal. Hele Ridebaneanlægget blev restaureret i perioden 1985-1996 og forestået af arkitekten, kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch (1925-2011).

Opførelsen af Nordre Ridebanefløj gik i gang 1738 og den stod færdig i 1742. Byggearbejderne på Søndre Ridebanefløj blev begyndt i juni 1740, men stoppede i efteråret på grund af forsyningsvanskeligheder. Først i januar 1744 kunne arbejdet genoptages, da under ledelse af den unge arkitekt Nicolai Eigtved (1701-1754). Eigtveds større artistiske formåen medførte en smukkere udformning end i nordfløjen og i 1746 kunne hele 87 rideheste og 165 køreheste tage plads i de nye staldbygninger.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 6

Ridebanen med Nordre Ridebanefløj og pavillonerne

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1911

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Christiansborg ridebane

Ukendt år – public domain

Søndre Ridebanefløj og Runde Stald ses i baggrunden

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 7

Nordre Ridebanefløj set fra Christiansborg

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 8

Springvandet på Ridebanen blev fjernet i 2013 til fordel for de nuværende hestefolde

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 9

Ridehuset i Nordre Ridebanefløj

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1909

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 10

Ridehuset i Nordre Ridebanefløj

Postkort nr.628 udgivet af Alex.Vincents Kunstforlag – afsendt i 1908

 

 

Buegangene var i tidligere tider et yndet sted at spadsere igennem bl.a. for H. C. Andersen (1805-1875), der i sin unge dage benyttede dem på sin vej til Hofteatret. Teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) gik ofte ad buegangene, når han skulle besøge sin forlovede Regine Olsen (1822-1904), der boede i rækkehusene De Seks Søstre, som lå hvor Slotsholmsgade 4-8 nu ligger (tidligere filial af Privatbanken).

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 11

Buegangene

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1910

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 12

Postkort nr.2568 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906

 

I det tidligere Rustkammeret indrettede arkitekten Nicoali-Henri Jardin (1720-1799) i 1766-1767 et hofteater i etagen over den store staldbygning. I 1842 restaureredes og ombyggedes Hofteatret af hofbygmester Jørgen Hansen Koch (1787-1860). På initiativ af teaterhistorikeren Robert Neiiendam (1880 -1966) blev det i 1922 indrettet som museum. Læs mere på www.teatermuseet.dk

Rytterstatuen med Christian IX (1818-1906) blev udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), der var gift med komponisten Carl Nielsen (1865-1931). Forlægget til selve hesten fandt hun i Hannover og selve soklen blev tegnet af arkitekten Andreas Clemmensen (1852-1928). Rytterstatuen blev afsløret i 1927.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 13

Rytterstatuen af Christian IX; udført af Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)

 Postkort nr.56 udgivet af Rudolf Olsen – afsendt i 1932

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 14

Parti fra ridebanen på Christiansborg med Christian IX´s rytterstatue

 Postkort nr.2014 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1930

 

 

10. Marmorbroen og pavillonerne

I det oprindelige projekt var ridebanefløjene forbundet med en portbygning mod Frederiksholms Kanal og en oplukkelig bro, der skulle lede over kanalen. Slotsbygningskommissionen var ikke helt tilfreds med forslaget og bad de to unge arkitekter i Kongens Bygningsvæsen, Nicolai Eigtved (1701-1754) og hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759) udarbejde et alternativt forslag.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 15

Både Marmorbroen, pavillonerne og kajmuren blev fredet i 1918

Postkort nr.34 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

Det alternative forslag omfattede en fast bro over Frederiksholms Kanal som hovedadgang til slottet samt de to portalpavilloner, der flankerede en åben gennemkørsel og samtidig var afslutningen på ridebanefløjene, hvor både bro og pavilloner var holdt i den nye rokokostil.

Niels Eigtved (1701-1754) – der var hovedmanden bag projektet – fik overdraget ansvaret for projektet og resultatet blev en elegant bro, der blev sandstensbeklædt med medaljonudsmykninger af billedhuggeren Louis-Augustin Le Clerc (ca.1688-1771). Fortovene blev belagt med norsk marmor – måske kommer navnet Marmorbroen heraf – og kørebanen blev smukt brostensbelagt.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 16

Pavillonerne ved indgangen til Ridebaneanlægget

Postkort nr.960 udgivet af  J. Chr. Olsens Kunstforlag – ca.1925

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 17

Marmorbroen og pavillonerne set fra Christiansborg

Foto fra april 2009

 

Målt i pragt stod pavillonerne ikke tilbage for broen for de blev beklædt med sandsten fra Sachsen. Billedhuggeren J. C. Petzold (1708-1762) forestod en rig udsmykning af de konkave tage med regentparrets spejlmonogrammer. De fire figurer på hvert monogram symboliserer regentparrets gode egenskaber. De indvendige dekorationer blev udført af hofstenhuggermester Jacob Fortling (1711-1761).

Broen og pavillonerne blev påbegyndt i 1739 og stod færdige i 1744; de udgjorde hovedindgangen til det første Christiansborg.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 18

Marmorbroen og pavillonerne med ruinen af det andet Christiansborg i baggrunden

Postkort nr.40 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Paradisspillet

Maleri fra 1925 – public domain

De legende børn og manden står på Marmorbroen foran indgangen til ridebanen

 

 

Marmorbroen med pavillonerne blev restaureret 1978-1996 med Erik Hansen (f.1927) som arkitekt, mens hele Ridebaneanlægget blev restaureret i 1985-1996 med kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch (1925-2011) som arkitekt.

 

 

C. A. Lorentzen (1746-1828)

Parti af Frederiksholms Kanal

1794 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot  – public domain

Forrest ses Stormbroen, derefter Marmorbroen og bagest Tøjhusbroen

 

 

11. Indre Slotsgård

 

Set fra 2.sal forrest med Indre Slotsgård samt udsigt til Ridebaneanlægget, Nationalmusset og Tivoli

Foto fra juni 2019

 

Indgang til Folketinget

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Indgang til De Kongelige Repræsentationslokaler

Foto fra juni 2019

 

Indre Slotsgård med Kongeporten set fra 3.sal

Foto fra juni 2019

 

Så er vi nede på jorden igen!

Indre Slotsgård set fra Kongeporten i retning mod Ridebaneanlægget

Foto fra 2019

 

Indgang til Folketinget (t.h.) samt Kongeporten i bunden af tårnet

Foto fra 2019

 

Foto fra 2019

 

Foto fra 2019

 

 

12. Forbindelsesbygningerne

Der er her tale om de to forbindelsesbygninger i hver ende af Rigsdagsgården, som begge stammer fra det første Christiansborg.

 

Forbindelsesbygningen ved Ridebaneanlægget og Tøjhusgade har så vidt vides intet navn. Den forbinder Kunstkammerbygningen med Christiansborg og indgår som en del af Folketingets lokaleområde. Mod Rigsdagsgården har den fem rundbuede åbninger, hvor den venstre fører til Tøjhusgade og den højre fører til Ridebaneanlægget.

 

Forbindelsesbygningen mellem Rigsarkivet og Christiansborg

Foto fra 2019

 

Foto fra 2019

 

Foto fra 2019

 

Buen et fra Tøjhusgade; bemærk de små passager for gående

Foto fra 2019

 

Foto fra 2019

 

Foto fra 2019

 

Foto fra 2019

 

 

13. Rigsdagsgården

Gården hed tidligere Kavalergården og ændrede til sit nuværende navn i ???? (1921?).

 

Rigsdagsgården set fra forbindelsesbygningen modsat Zahlkammerbygningen, der ses for enden

Foto fra 2019

 

Tidligere kunne personbiler og turistbusser køre gennem Rigsdagsgården, men med etableringen af pullertsystemer er det begrænset til nødvendig kørsel. Dog kan man stadig køre på cykel gennem Rigsdagsgården.

 

Den røde bygning der ses overfor Christiansborg har både bibliotek og kunstkammer, men er nu om dage en del af Rigsarkivet. Dog forventes det at Folketinget overtager bygningen i 2020. Bygningen hører til en anden matrikel, som du kan finde her

 

14. Thorvaldsens Museum

Det farvestrålende Thorvaldsens Museum blev rejst i årene 1839-1848 af den dengang uprøvede M. G. Bindesbøll (1800-1856), der under en studierejse til Rom havde talt med den europæisk kendte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) om et museum i København til dennes værker. Et både billigt og enkelt projekt førte til, at det blev Bindesbøll, som blev museets arkitekt.

Senere blev det tillige et mausoleum for Thorvaldsen da han eget ønske blev gravsat i en forsænket gravhvælving i midten af museets gård. Dette skete først fire år efter hans død, fordi museet da endnu ikke stod færdigt. Hans urne havde indtil da ligget i Vor Frue Kirke.

Hvor mange af billedhuggeren Berthel Thorvaldsens (1770-1844) værker opstillet og foruden sin både ydre og indre særpræg er det nævneværdigt, at bygningen er en ombygning af en gammel kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI (1768-1839) i 1838 skænkede til dette museale formål. Bygningen kaldtes dengang for Den Kongelige Vognsgaard- og Theatermalersalsbygning.

Bindesbøll bibeholdte dog både ydermurene og gårdmurene og derved skabtes et 65 meter langt og 36 meter bredt museum indeholdende de kunstværker, som Bertel Thorvaldsen skænkede sin fødeby København.

En optakt til museets indvielse fandt sted 6.september 1848, hvor Thorvaldsens kiste blev lagt ned i museets gård efter i fire år, at have stået i Vor Frue Kirke, idet museet ikke stod færdigt inden hans død. Den 17.september blev museet åbnet for særligt indbudte gæster og den 18.september åbnedes der for menigmand.

De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand; udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868) til dels efter Thorvaldsens skitser. Foruden at være sejrsgudinde var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om.

Som et lille kuriosum kan det nævnes at blandt murersvendene under opførelsen, var den senere byplanlægger og arkitekt Ferdinand Meldahl (1827-1909). Desuden var den senere arkitekturmaler Heinrich Hansen (1821-1890) blot året efter sin begyndelse på Kunstakademiet fra 1843 og frem til 1845 blandt kunstnerne bag den indvendige dekorering.

På tre af museets facader ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838, som efter farver og pompejansk mønster udførtes i farvet cement af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850. Under ledelse af arkitekten Kaare Klint (1888-1954) blev museet restaureret i perioden 1921-1942 og slemt forkommen af tiden blev frisen tillige frisket op i årene 1952-1959 under ledelse af kunstmaleren Axel Salto (1889-1961).

Samlingen i museet indeholder Thorvaldsens egne værker, modeller, udkast, afstøbninger i gips, samt malerier og håndtegninger af kunstnere fra Thorvaldsens samtid. Flere af marmorværkerne er dog udført efter hans død.

Dette firefløjede museumskompleks blev fredet i 1945.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 19

Thorvaldsens Museum set fra Christiansborg

Foto fra juni 2006

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 20

Frisen omkring museet viser Thorvaldsens hjemkomst;

udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890)

Foto fra september 2005

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 21

Flere prominente personer ses på frisen: bl.a. H. C. Andersen (viftende med hatten),

Adam Oehlenschläger (med hvidt klæde) og N. F. S. Grundtvig (siddende med hatten)

Foto fra september 2005

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 22

Gammel regel – men stadig eksisterende!

Foto fra september 2005

 

I marts 1844 stod Thorvaldsen på den anden side af kanalen og beundrede sit museum med ordene: “Se, Museet smiler. Det er som en Blomst“. Kort efter sad han den 24.marts 1844 i et middagsselskab, hvor han betroede H. C. Andersen og Adam Oehlenschläger at han godt kunne dø nu for “nu har Bindesbøll min grav færdig“. Som sagt så gjort: Thorvaldsen gik efter middagen i Det Kongelige Teater, hvor han sank død om i parkettet.

Som et lille kuriosum kan det nævnes at H. C. Andersen benyttede bygningen i eventyret Nabofamilierne.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 23

Bertel Thorvaldsens plantetildækkede gravsted i museets aflange gård

 Postkort nr.2077 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 24

På taget mod Bertel Thorvaldsens Plads ses denne figurgruppe forestillende Victoria og hendes firspand

Foto fra maj 2008

 

Området foran Thorvaldsens Museum har eksisteret i mange år og blev en decideret plads efter en omlægning i 2002 af landskabsarkitekten Torben Schønherr (f.1943). Fra da af har den heddet Bertel Thorvaldsens Plads og har endda fået et bassin. For dette flotte resultat præmierede Københavns Kommune i 2003.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 25

Et lille og lavt bassin forskønner pladsen mellem museet og ridehuset.

Som det ses er en fjernstyret båd som skabt til dette bassin!

Foto fra maj 2008

 

Beboere          

I Ridebanefløjene har hofmarskal Michael Ehrenreich (f.1954) en tjenestebolig ligesom Folketingets anden-, tredje- og fjerdenæstformænd i Folketingets Præsidium, hver har en lejlighed stillet til rådighed.

 

 

15. Institutioner, museer og seværdigheder                    

Folketinget er Danmarks lovgivende magt og har 179 folkevalgte medlemmer. Foruden de folkevalgte er der ca. 450 ansatte i Folketingets administration, ca. 100 pressefolk samt ca.500 partiansatte.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 26

Indgangen til Folketingssalen fra Vandrehallen

Sentensen over døren stammer fra Valdemars Sejrs Jyske Lov fra 1241

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 27

Folketingssalen set fra den reserverede loge

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 28

Salen set fra Formandsbordet der blev udført af en af Danmarks første

kvindelige snedkermestre, Anny Berntsen-Bure ()

Foto fra april 2009

 

Folketingsmøderne er offentlige (jvf. grundlovens §49), men det er ikke tilladt at tage del i forhandlingerne! Det har dog gennem tiden ikke afholdt nogle borgere, for at ytre sig på forskellig vis.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 29

De offentlige tilhørerpladser er fordelt på to etager

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 30

Vandrehallen på 1.sal er 83 meter lang; her de godt 30 meter op til Folketingssalen

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 31

Parti af 2.sal;

den legendariske overvagtmester Patrick Odvig (f.1962) anes til venstre

Foto fra april 2009

 

Ruinerne

Ruinerne af bl.a. Absalons Borg og Blåtårn (Københavns Slot) kan ses via indgangen i Indre Slotsgård.

 

 

Hofteatret

Hofteatret har siden 1922 virket som teatermuseum, men der har været opførelser her siden januar 1767. En danmarks-historisk begivenhed fandt sted her den 16.januar 1772. En maskerade havde fundet sted bl.a. med deltagelse af Christian VII´s livlæge J. F. Struensee (1737-1772) og teatrets direktør, greven Enevold Brandt (1738-1772). De blev anholdt natten derpå og derefter fængslet i Kastellet for både majestætsfornærmelse og magtmisbrug  Både Struensee og Brandt blev samme års 28.april halshugget på Østre Fælled for derefter, at blive sat på hjul og stejle på Vestre Fælled (omtrent hvor spillestedet Vega ligger på Enghavevej).

H. C. Andersen (1805-1875) ikke bare skrev, men levede også af at oplæse egne værker, hvilket Hofteatret indtil flere gange lagde rum til. Andersen havde som dreng (sæsonen 1820-1821) været balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole, som dengang lå her. I Lykke-Peer har digteren tilsyneladende hentet inspiration fra sin tid på balletskolen. I sæsonen 1821-1822 var H. C. Andersen statist og sang i koret på Hofteatret.

Studenterkomedien Genboerne havde 1844 premiere i Hofteatret. Ophavsmanden var J. C. Hostrup (1818-1892).   I protest mod Det Kongelige Teaters direktion anført af Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) fik teatret en kort, blomstrende periode, idet mange af tidens største skuespillere søgte hertil. Kong Frederik VII (1808-1863) og hans tredje hustru, grevinde Danner (1815-1874), kom her i en årrække som gæster til forestillingerne.

Stedet har også virket som balletskole, hvor føromtalte H. C. Andersen i en kort periode var blandt eleverne.

 

De Kongelige Stalde og Kareter

 

 

Statsministeriet

Statsministeriet har indgang via Prins Jørgens Gård. Ministeriet har sin oprindelse i overgangen fra enevælde til demokrati, da kong Frederik VII (1808-1863) i 1848 udnævnte A. W. Moltke (1785-1864) som konseilspræsident. Til denne post knyttedes så konseilspræsidiet der i 1914 skiftede navn til Statsministeriet. Lars Løkke Rasmussen (f.1964) har været statsminister siden 5.april 2009. Læs mere på www.stm.dk

 

Højesteret

Er beliggende i Prins Jørgens Gård 13, hvortil de 1.november 1919 flyttede ind fra Bernstorffs Palæ i Bredgade. Datoen var meget praktisk for det var selve ikrafttrædelsestidspunktet for den omfattende retsreform.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Arkitektur DK 1993 (nr.3). Arkitektens Forlag. 1993.

Arkitekten Gehrdt Bornebusch. Michael Sten Johnsen. Arkitektens Forlag. 2004 (s. 170-171 – Ridebaneanlægget)

Christiansborg Slot I-II. Red. Kristian Hvidt. 1975.

Christiansborg Slotskirke – en beskrivelse af Slotskirken og dens genopførelse efter branden i 1992. Thaning & Appel. 2003.

Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 297 – Slotskirken). 

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.64-66 og 264-265).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 1).

Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Folketinget

Fredede bygninger i København

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Plan og Arkitektur (tast Arkitektur og dernæst Bygningspræmiering)

Slotte- og Kulturejendomme – ejer af mange danske slotte og haver

Statsministeriet

Teatermuseet

Thorvaldsens Museum

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk