Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 / Christiansborg Ridebane 1-25 / Vindebrogade 3-5 / Tøjhusgade 2-6 / Prins Jørgens Gård 1-13 / Rigsdagsgården 1-12

Christiansborg, Christiansborg Slotskirke, Thorvaldsens Museum, Teatermuseet m.fl.

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1733-1745 / 1803-1828 / 1811-1826 / 1906-1918 / 1992-1996

Matrikelnummer: 89, Strand Kvarter

Fredet: 1918 / 1945

Arkitekt: Thorvald Jørgensen, C. F. Hansen, Elias Häusser, Nicolai Eigtved m.fl.


Beskrivelse

 

 

Christiansborg

Det tredje Christiansborg Slot blev opført i årene 1906-1918. Arkitekten var Thorvald Jørgensen (1867-1946), der i øvrigt selv havde overværet branden på det andet Christiansborg i 1884. Slottet er hjemsted for henholdsvis Folketinget (lovgivende magt), Statsministeriet (udøvende magt) og Højesteret (dømmende magt), hvilket også gør slottet til et capitolium, der betyder at alle tre statsmagter er samlet under samme tag. Så vidt vides er Danmark det eneste sted i verden, der kan prale af et capitolium! Endvidere har De Kongelige Repræsentationslokaler, Højesteret, Statsministeriet og Statsrevisoratet til huse på Christiansborg. I kælderen under slotstårnet er der adgang til ruinerne af henholdsvis Absalons Borg og Københavns Slot.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 1

Postkort fra 1933

 

Via Indre Slotsgård er der adgang til ruinerne af bl.a. Blåtårn, som stod på Københavns Slot. Københavns Slot blev opført i 1400-tallets begyndelse og var en borg med omkringliggende voldgrave. Slottet gennemgik et utal af ombygninger indtil det blev nedrevet i 1731. Bl.a. fik Blåtårn ved Christian IV´s mellemkomst et spir påsat i ????; hans datter Leonora Christina (1621-1698) sad paradoksalt nok som fange i Blåtårn fra 1663 til 1685, hvor Christian V (1646-1699) lod hende løslade. I tårnet skrev hun Jammersminde om sit fangenskab, der vidner om både karakterstyrke og begavelse.

 

Kristian Zahrtmann

Leonora Christina i fængslet

1870 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

I 1720 lod Frederik IV (1671-1730) slottet ombygge, men ingeniørkunsten var på et sådant stadie, der betød at nogle af murene slog både revner og skred. Sønnen Christian VI (1699-1746) nedrev dog Københavns Slot allerede i 1731 for at bygge Christiansborg, der desværre brændte i 1794.

 

Lauritz de Thurah

Det 1.Christiansborg

Fra bogen Danske Vitruvius udgivet 1746 (bind 1, planche 22) – public domain

 

G. L. Lahde

Prospekt af Christiansborgslots brand d. 26. februar 1794

Statens Museum for Kunst, www.SMK.dk – public domain

 

 

2.Christiansborg

Det 2.Christiansborg brændte i 1884 og først i 1906 iværksattes en opførelse af det nuværende 3.Christiansborg.

Heinrich Hansen (1821-1890)

Sommerdag på Højbro Plads med udsigt mod Christiansborg, Børsen og Vor Frelser Kirke

1868 – public domain

 

Paul Fischer

Højbro Plads med ruinen af det 2.Christiansborg

Maleri fra 1890 – public domain

 

Det 106 meter høje tårn var i en årrække været under renovering, da man i årevis frem til 2009 fornyede kobberbeklædningen og tillige renoverede betonkonstruktionen. Fra 2013 til juni 2014 blev tårnet ombygget og gjort tilgængelig for offentligheden således, at man via indgangen (gratis adgang) under tårnet og ved kørsel med to elevatorer kan komme op i 44 meters højde og nyde udsigten over København og i klart vejr kan se Sverige. Ombygningen blev forestået af Dorte Andersen og Henrik Levison, der begge var arkitekter i Folketingets Administration.

Over hovedindgangen til Folketinget via Rigsdagsgården ses fire lidende figurer, der i folkemunde hurtigt blev til henholdsvis ørepine, hovedpine, mavepine og tandpine. Alle blev udført af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937).

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 2

Hovedtrappen i Rigsdagsgården

 Postkort nr.209 udgivet af Alex Vincents Forlag – ca.1930

 

Den nederste del af slottet er beklædt med rå, tilhuggede kampesten.

 

Forbundet med det øvrige Christiansborg ligger Højesteret midt i Prins Jørgens Gård. Højesterets store hovedportal stammer fra slotsgården på C. F. Hansens Christiansborg ligesom den nederste etage af selve Christiansborg mod Prins Jørgens Gård.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 3

Højesteret – Portalen stammer fra det andet Christiansborg,

hvor det stod som portal mod Indre Slotsgård

Postkort af ukendt udgiver

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 4

Portalen fra det andet Christiansborg der nu står foran Højesteret

Postkort af ukendt udgiver – ca.1907

 

I selve Prins Jørgens Gård står følgende fire statuer foran Christiansborg-fløjen:

Herkules (med køllen) er fra 1843 og skyldes Bertel Thorvaldsen (1768-1844).

Minerva (med uglen) der er kunsten og videnskabens gudinde, blev efter Bertel Thorvaldsens tegninger udført af H. V. Bissen (1798-1868).

Nemesis (med skæbnens hjul) der er gengældelsens gudinde, blev efter Bertel Thorvaldsens tegninger udført af H. V. Bissen (1798-1868).

Æskulap (med sin stav = Æskulapstav!) blev efter Bertel Thorvaldsens tegninger udført af H. V. Bissen (1798-1868).

Kirkeløngangsbygningen – der forbinder selve Christiansborg med slotskirken – stammer fra det første Christiansborg som opførtes under ledelse af Elias David Häusser (1687-1745) i perioden 1733-1741.

 

 

Christiansborg Slotskirke

Efter slotsbranden på det første Christiansborg i 1794 henlå slotskirken som ruin helt frem til 1813, hvor C. F. Hansen (1759-1845) kunne påbegynde opførelsen af en ny kirke. Genopførelsen skulle ske med mest mulig brug af det oprindelige murværk og fundament. Resultatet blev den rektangulære Christiansborg Slotskirke, der 14.maj 1826 blev indviet som en del af C. F. Hansens Christiansborg (opført 1803-1828).

Via den pompøse indgang med de klassiske stensøjler kommer man ind i denne seværdige og stemningsfulde kirke. Kirken undgik slotsbranden i 1884, men antændtes af en nødraket via kuplen under pinsekarnevallet den 8.juni 1992. Både kuplen og taget brændte ligesom diverse interiører brændte eller i bedste fald blev beskadiget.

Kirken blev herefter genopbygget og restaureret af Erik Møllers Tegnestue i årene 1992-1996, men hvad angik restaureringen og genskabelsen af de indvendige marmoroverflader, måtte man ty til udlandet idet netop dette områdes ekspert. Det var den tyske konservator Manfred Siller, der tillige kunne oplære danske stukkatører i den specifikke teknik, som her var krævet. Dette imponerende arbejde er så absolut seværdigt og blev da også præmieret af Københavns Kommune i 1997.

Hele restaureringen og ombygningen af kirken er beskrevet i den fortrinlige bog Christiansborg Slotskirke, der blev udgivet af Erik Møllers Tegnestue i 2003. I forbindelse med dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum blev kirken genindviet 14.januar 1997. Som et led i Folketingets åbning den første tirsdag i oktober afholder tinget klokken 10.00 en gudstjeneste med deltagelse af dets medlemmer samt regeringen, hvortil også offentligheden har begrænset adgang.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 5

Slotskirkens hovedindgang med de fire stensøjler; til venstre ses Kirkeløngangsbygningen

Postkort nr.191 udgivet af N.N. – afsendt i 1921

 

 

Ridebaneanlægget

Da Christian VI (1699-1746) blev konge i 1730 besluttede han, at lade det forbyggede og utidssvarende Københavns Slot rive ned. I 1733 tog arkitekten Elias David Häusser (1687-1745) fat på opførelsen af et storslået barokslot, det første Christiansborg. I 1738 var arbejdet med hovedslottet så vidt fremskredet, at man kunne tage fat på Ridebaneanlægget, der indgik i det samlede projekt. Ridebaneanlægget er sammen med kirkeløngangsbygningen samt tværbygningerne med gennemkørslerne til Rigsdagsgården, i dag de eneste bevarede dele fra det første Christiansborg Slot.

Anlægget består af to symmetriske fløje, der hver udgøres af en lav staldbygning, fulgt af en høj og bred bygning. Herefter følger en smal, krum staldbygning og endelig lukker en smal længe selve fløjene mod Frederiksholms Kanal. Hele Ridebaneanlægget blev restaureret i perioden 1985-1996 og forestået af arkitekten, kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch (1925-2011).

Opførelsen af Nordre Ridebanefløj gik i gang 1738 og den stod færdig i 1742. Byggearbejderne på Søndre Ridebanefløj blev begyndt i juni 1740, men stoppede i efteråret på grund af forsyningsvanskeligheder. Først i januar 1744 kunne arbejdet genoptages, da under ledelse af den unge arkitekt Nicolai Eigtved (1701-1754). Eigtveds større artistiske formåen medførte en smukkere udformning end i nordfløjen og i 1746 kunne hele 87 rideheste og 165 køreheste tage plads i de nye staldbygninger.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 6

Ridebanen med Nordre Ridebanefløj og pavillonerne

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1911

 

Erik Henningsen

Christiansborg ridebane

Ukendt år – public domain

Søndre Ridebanefløj og Runde Stald ses i baggrunden

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 7

Nordre Ridebanefløj set fra Christiansborg

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 8

Springvandet på Ridebanen blev fjernet i 2013 til fordel for de nuværende hestefolde

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 9

Ridehuset i Nordre Ridebanefløj

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1909

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 10

Ridehuset i Nordre Ridebanefløj

Postkort nr.628 udgivet af Alex.Vincents Kunstforlag – afsendt i 1908

 

 

Buegangene var i tidligere tider et yndet sted at spadsere igennem bl.a. for H. C. Andersen (1805-1875), der i sin unge dage benyttede dem på sin vej til Hofteatret. Teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) gik ad buegangene, når han skulle besøge sin forlovede Regine Olsen (1822-1904), der boede i rækkehusene De Seks Søstre, som lå hvor Slotsholmsgade 4-8 nu ligger (tidligere filial af Privatbanken).

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 11

Buegangene

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1910

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 12

Postkort nr.2568 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906

 

I det tidligere Rustkammeret indrettede arkitekten Nicoali-Henri Jardin (1720-1799) i 1766-1767 et hofteater i etagen over den store staldbygning. I 1842 restaureredes og ombyggedes Hofteatret af hofbygmester Jørgen Hansen Koch (1787-1860). På initiativ af teaterhistorikeren Robert Neiiendam (1880 -1966) blev det i 1922 indrettet som museum. Læs mere på www.teatermuseet.dk

Rytterstatuen med Christian IX (1818-1906) blev udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), der var gift med komponisten Carl Nielsen (1865-1931). Forlægget til selve hesten fandt hun i Hannover og selve soklen blev tegnet af arkitekten Andreas Clemmensen (1852-1928). Rytterstatuen blev afsløret i 1927.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 13

Rytterstatuen af Christian IX; udført af Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)

 Postkort nr.56 udgivet af Rudolf Olsen – afsendt i 1932

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 14

Parti fra ridebanen på Christiansborg med Christian IX´s rytterstatue

 Postkort nr.2014 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1930

 

 

Marmorbroen og pavillonerne

I det oprindelige projekt var ridebanefløjene forbundet med en portbygning mod Frederiksholms Kanal og en oplukkelig bro, der skulle lede over kanalen. Slotsbygningskommissionen var ikke helt tilfreds med forslaget og bad de to unge arkitekter i Kongens Bygningsvæsen, Nicolai Eigtved (1701-1754) og hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759) udarbejde et alternativt forslag.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 15

Både Marmorbroen, pavillonerne og kajmuren blev fredet i 1918

Postkort nr.34 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

Det alternative forslag omfattede en fast bro over Frederiksholms Kanal som hovedadgang til slottet samt de to portalpavilloner, der flankerede en åben gennemkørsel og samtidig var afslutningen på ridebanefløjene, hvor både bro og pavilloner var holdt i den nye rokokostil. Eigtved – der var hovedmanden bag projektet – fik overdraget ansvaret for projektet og resultatet blev en elegant bro, der blev sandstensbeklædt med medaljonudsmykninger af billedhuggeren Louis-Augustin Le Clerc (ca.1688-1771). Fortovene blev belagt med norsk marmor – måske kommer navnet Marmorbroen heraf – og kørebanen blev smukt brostensbelagt.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 16

Pavillonerne ved indgangen til Ridebaneanlægget

Postkort nr.960 udgivet af  J. Chr. Olsens Kunstforlag – ca.1925

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 17

Marmorbroen og pavillonerne set fra Christiansborg

Foto fra april 2009

 

Målt i pragt stod pavillonerne ikke tilbage for broen for de blev beklædt med sandsten fra Sachsen. Billedhuggeren J. C. Petzold (1708-1762) forestod en rig udsmykning af de konkave tage med regentparrets spejlmonogrammer. De fire figurer på hvert monogram symboliserende regentparrets gode egenskaber. De indvendige dekorationer blev udført af hofstenhuggermester Jacob Fortling (1711-1761). Broen og pavillonerne blev påbegyndt i 1739 og stod færdige i 1744; de udgjorde hovedindgangen til det første Christiansborg.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 18

Marmorbroen og pavillonerne med ruinen af det andet Christiansborg i baggrunden

Postkort nr.40 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

Erik Henningsen

Paradisspillet

Maleri fra 1925 – public domain

De legende børn og manden står på Marmorbroen foran indgangen til ridebanen

 

 

Marmorbroen med pavillonerne blev restaureret 1978-1996 med Erik Hansen (f.1927) som arkitekt, mens hele Ridebaneanlægget blev restaureret i 1985-1996 med kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch (1925-2011) som arkitekt.

 

 

C. A. Lorentzen

Parti af Frederiksholms Kanal

1794 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot  – public domain

Forrest ses Stormbroen, derefter Marmorbroen og bagest Tøjhusbroen

 

 

Thorvaldsens Museum

Det farvestrålende Thorvaldsens Museum blev rejst i årene 1839-1848 af den dengang uprøvede M. G. Bindesbøll (1800-1856), der under en studierejse til Rom havde talt med den europæisk kendte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) om et museum i København til dennes værker. Et både billigt og enkelt projekt førte til, at det blev Bindesbøll, som blev museets arkitekt. Senere blev det tillige et mausoleum for Thorvaldsen ligger begravet inde i gården i en forsænket gravhvælving.

Bygningen er primært opført på fundamenterne af en kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI (1768-1839) skænkede dette formål i 1838. Bygningen kaldtes dengang for Den Kongelige Vognsgaard- og Theatermalersalsbygning

Bindesbøll bibeholdte dog både ydermurene og gårdmurene og derved skabtes et 65 meter langt og 36 meter bredt museum indeholdende de kunstværker, som Bertel Thorvaldsen skænkede sin fødeby København.

De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand; udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868) til dels efter Thorvaldsens skitser. Foruden at være sejrsgudinde var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om.

Som et lille kuriosum kan det nævnes at blandt murersvendene under opførelsen, var den senere byplanlægger og arkitekt Ferdinand Meldahl (1827-1909). Desuden var den senere arkitekturmaler Heinrich Hansen (1821-1890) blot året efter sin begyndelse på Kunstakademiet fra 1843 og frem til 1845 blandt kunstnerne bag den indvendige dekorering.

På tre af museets facader ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838, som efter farver og pompejansk mønster udførtes i farvet cement af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850. Under ledelse af arkitekten Kaare Klint (1888-1954) blev museet restaureret i perioden 1921-1942 og slemt forkommen af tiden blev frisen tillige frisket op i årene 1952-1959 under ledelse af kunstmaleren Axel Salto (1889-1961).

Samlingen i museet indeholder Thorvaldsens egne værker, modeller, udkast, afstøbninger i gips, samt malerier og håndtegninger af kunstnere fra Thorvaldsens samtid. Flere af marmorværkerne er dog udført efter hans død. Dette firefløjede museumskompleks blev fredet i 1945.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 19

Thorvaldsens Museum set fra Christiansborg

Foto fra juni 2006

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 20

Frisen omkring museet viser Thorvaldsens hjemkomst;

udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890)

Foto fra september 2005

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 21

Flere prominente personer ses på frisen: bl.a. H. C. Andersen (viftende med hatten),

Adam Oehlenschläger (med hvidt klæde) og N. F. S. Grundtvig (siddende med hatten)

Foto fra september 2005

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 22

Gammel regel – men stadig eksisterende!

Foto fra september 2005

 

I marts 1844 stod Thorvaldsen på den anden side af kanalen og beundrede sit museum med ordene: “Se, Museet smiler. Det er som en Blomst“. Kort efter sad han den 24.marts 1844 i et middagsselskab, hvor han betroede H. C. Andersen og Adam Oehlenschläger at han godt kunne dø nu for “nu har Bindesbøll min grav færdig“. Som sagt så gjort: Thorvaldsen gik efter middagen i Det Kongelige Teater, hvor han sank død om i parkettet.

Efter eget ønske ligger Thorvaldsen nemlig gravsat i midten af museets gård, men dette skete først fire år efter hans død, fordi museet da endnu ikke stod færdigt. Hans urne havde indtil da ligget i Vor Frue Kirke.

Som et lille kuriosum kan det nævnes at H. C. Andersen benyttede bygningen i eventyret Nabofamilierne.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 23

Bertel Thorvaldsens plantetildækkede gravsted i museets aflange gård

 Postkort nr.2077 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 24

På taget mod Bertel Thorvaldsens Plads ses denne figurgruppe forestillende Victoria og hendes firspand

Foto fra maj 2008

 

Området foran Thorvaldsens Museum har eksisteret i mange år og blev en decideret plads efter en omlægning i 2002 af landskabsarkitekten Torben Schønherr (f.1943). Fra da af har den heddet Bertel Thorvaldsens Plads og har endda fået et bassin. For dette flotte resultat præmierede Københavns Kommune i 2003.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 25

Et lille og lavt bassin forskønner pladsen mellem museet og ridehuset.

Som det ses er en fjernstyret båd som skabt til dette bassin!

Foto fra maj 2008

 

Beboere          

I Ridebanefløjene har hofmarskal Michael Ehrenreich (f.1954) en tjenestebolig ligesom Folketingets anden-, tredje- og fjerdenæstformænd i Folketingets Præsidium, hver har en lejlighed stillet til rådighed.

 

 

Virksomheder                    

Folketinget er Danmarks lovgivende magt og har 179 folkevalgte medlemmer. Foruden de folkevalgte er der ca. 450 ansatte i Folketingets administration, ca. 100 pressefolk samt ca.500 partiansatte.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 26

Indgangen til Folketingssalen fra Vandrehallen

Sentensen over døren stammer fra Valdemars Sejrs Jyske Lov fra 1241

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 27

Folketingssalen set fra den reserverede loge

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 28

Salen set fra Formandsbordet der blev udført af Danmarks første

kvindelige snedkermester Anny Berntsen-Bure

Foto fra april 2009

 

Folketingsmøderne er offentlige (jvf. grundlovens §49), men det er ikke tilladt at tage del i forhandlingerne! Det har dog gennem tiden ikke afholdt nogle borgere, for at ytre sig på forskellig vis.

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 29

De offentlige tilhørerpladser er fordelt på to etager

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 30

Vandrehallen på 1.sal er 83 meter lang; her de godt 30 meter op til Folketingssalen

Foto fra april 2009

 

Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 m.fl. - 31

Parti af 2.sal;

den legendariske overvagtmester Patrick Odvig (f.1962) anes til venstre

Foto fra april 2009

 

 

Ruinerne af bl.a. Absalons Borg og Blåtårn (Københavns Slot) kan ses via indgangen i Indre Slotsgård.

 

Hofteatret har siden 1922 virket som teatermuseum, men der har været opførelser her siden januar 1767. En danmarks-historisk begivenhed fandt sted her den 16.januar 1772. En maskerade havde fundet sted bl.a. med deltagelse af Christian VII´s livlæge J. F. Struensee (1737-1772) og teatrets direktør, greven Enevold Brandt (1738-1772). De blev anholdt natten derpå og derefter fængslet i Kastellet for både majestætsfornærmelse og magtmisbrug  Både Struensee og Brandt blev samme års 28.april halshugget på Østre Fælled for derefter, at blive sat på hjul og stejle på Vestre Fælled (omtrent hvor spillestedet Vega ligger på Enghavevej).

H. C. Andersen (1805-1875) ikke bare skrev, men levede også af at oplæse egne værker, hvilket Hofteatret indtil flere gange lagde rum til. Andersen havde som dreng (sæsonen 1820-1821) været balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole, som dengang lå her. I Lykke-Peer har digteren tilsyneladende hentet inspiration fra sin tid på balletskolen. I sæsonen 1821-1822 var H. C. Andersen statist og sang i koret på Hofteatret.

Studenterkomedien Genboerne havde 1844 premiere i Hofteatret. Ophavsmanden var J. C. Hostrup (1818-1892).   I protest mod Det Kongelige Teaters direktion anført af Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) fik teatret en kort, blomstrende periode, idet mange af tidens største skuespillere søgte hertil. Kong Frederik VII (1808-1863) og hans tredje hustru, grevinde Danner (1815-1874), kom her i en årrække som gæster til forestillingerne.

Stedet har også virket som balletskole, hvor føromtalte H. C. Andersen i en kort periode var blandt eleverne.

 

De Kongelige Stalde og Kareter

Statsministeriet har indgang via Prins Jørgens Gård. Ministeriet har sin oprindelse i overgangen fra enevælde til demokrati, da kong Frederik VII (1808-1863) i 1848 udnævnte A. W. Moltke (1785-1864) som konseilspræsident. Til denne post knyttedes så konseilspræsidiet, der i 1914 skiftede navn til Statsministeriet. Lars Løkke Rasmussen (f.1964) har været statsminister siden 5.april 2009. Læs mere på www.stm.dk

 

Slotskirken

Er kongehusets kirke og blev indviet 14.maj 1826 i anledning af 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark. Her i kirken har mange kirkelige handlinger selvsagt fundet sted med deltagelse af kongehuset. Af disse kan nedenstående nævnes:

 

Barnedåb:

Prins Christian (1870-1947) blev døbt den 31.oktober 1870 som Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm. Han regerede som kong Christian X fra 1912 til 1947. Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys søn, kronprins Christian (f.2005), blev døbt den 21.januar 2006.

 

Konfirmationer:

Prins Christian (1818-1906) blev konfirmeret her i 1835. Som kong Christian IX regerede han fra 1863 til 1906.

Prins Frederik (1843-1912), der var søn af ovennævnte Christian IX, konfirmeredes her i 1860. I 1906 besteg han tronen som kong Frederik VIII, men sad kun til 1912 da han døde under et ophold i Hamburg.

Samtidig med sin bror, ovennævnte prins Frederik, blev prinsesse Alexandra (1844-1925) konfirmeret i 1860. Hun var den ældste pige i søskendeflokken og blev i 1863 gift med prins Albert Edward af Wales (1841-1910) og var derefter prinsesse af Wales frem til 1901. Hendes mand blev dette år kronet som kong Edward VII og hun blev selv dronning af England.

I 1887 blev prins Christian (1870-1947) der var søn af ovennævnte Frederik VIII konfirmeret her i slotskirken. Han regerede som kong Christian X i perioden fra 1912 til 1947.

Samtidig med sin bror – ovennævnte prins Christian – blev prins Carl (1872-1957) konfirmeret her i 1887. Efter Norge i 1901 havde opløst unionen med Sverige, fik prins Carl tilbudt den norske trone. Han betingede sig imidlertid, at der ikke var andre kandidater og at den norske befolkning skulle godkende valget via en folkeafstemning. Da både Stortinget, befolkningen og Christian IX begge gav sit samtykke blev han i Trondheim domkirke kronet som kong Haakon VII af Norge den 22.juni 1906.

 

Bryllupper:

Den senere kong Frederik VII (1808-1863) blev her som prins viet den 1.november 1828 til prinsesse Wilhelmine (1808-1891), der var datter af kong Frederik VI (1768-1839). De blev skilt i 1837 og han giftede sig yderligere to gange senere.

I 1878 blev prinsesse Thyra (1853-1933), datter af Christian IX (1818-1906), viet til hertugen af Cumberland (1845-1923).

Prins Carl af Sverige (1861-1951) og prinsesse Ingeborg (1878-1958), der var datter af Frederik VIII (1843-1912), blev i 1897 viet i slotskirken.

 

Castrum doloris:

På castrum doloris her her ligget kong Christian IX (1818-1906) i 1906 og dronning Ingrid (1910-2000) i 2000.

 

Andre begivenheder:

En gudstjeneste afholdtes i forbindelse med kong Christian IX´s og dronning Louises guldbryllup i 1892.   Hvert år den første tirsdag i oktober afholder Folketinget her en gudstjeneste i anledning af Folketingets åbning. I årene under restaureringen af kirken efter branden 1992 benyttedes i stedet Holmens Kirke.

 

Thorvaldsens Museum

Hvor mange af billedhuggeren Berthel Thorvaldsens (1770-1844) værker opstillet og foruden sin både ydre og indre særpræg er det nævneværdigt, at bygningen er en ombygning af en gammel kongelig vognremise.

En optakt til museets indvielse fandt sted 6.september 1848, hvor Thorvaldsens kiste blev lagt ned i museets gård efter i fire år, at have stået i Vor Frue Kirke, idet museet ikke stod færdigt inden hans død. Den 17.september blev museet åbnet for særligt indbudte gæster og den 18.september åbnedes der for menigmand.

 

Højesteret

Er beliggende i Prins Jørgens Gård 13, hvortil de 1.november 1919 flyttede ind fra Bernstorffs Palæ i Bredgade. Datoen var meget praktisk selve ikrafttrædelsestidspunktet for den omfattende retsreform!

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Arkitektur DK 1993 (nr.3). Arkitektens Forlag. 1993.

Arkitekten Gehrdt Bornebusch. Michael Sten Johnsen. Arkitektens Forlag. 2004 (s. 170-171 – Ridebaneanlægget)

Christiansborg Slotskirke – en beskrivelse af Slotskirken og dens genopførelse efter branden i 1992. Thaning & Appel. 2003.

Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 297 – Slotskirken). 

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 64-66).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 1).

Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Folketinget

Fredede bygninger i København

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Plan og Arkitektur (tast Arkitektur og dernæst Bygningspræmiering)

Slotte- og Kulturejendomme – ejer af mange danske slotte og haver

Statsministeriet

Teatermuseet

Thorvaldsens Museum

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk