Opført: 1796-1798
Matrikelnummer: 131, Snarens Kvarter
Fredet: 1964
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
For- og sidehuset blev opført i perioden 1796-1798 for skræddermester Andreas Brendstrup. Begge huse blev fredet i 1964:
Det gulpudsede forhus strækker sig over fem fag og fordeler sig på kælder samt tre etager. Huset er meget typisk for sin tid og af dekorative detaljer kan nævnes mæanderborten mellem første og anden sal.
Foto fra oktober 2007
En mæanderbort er placeret mellem anden og tredje sal
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Sidehuset blev ligesom forhuset opført i perioden 1796-1798 for skræddermester Andreas Brendstrup. Det har tre etager og strækker sig over blot tre fag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Den retslærde professor Henning Matzen (1840-1910) boede her i stueetagen omkring 1871.
Han blev cand.jur. i 1864 og udnævntes i 1870 til professor i retsvidenskab og skrev siden en lang række juridiske værker og universitetslærebøger.
En af de mest skelsættende episoder i dansk politisk historie havde baggrund i Matzens pjece Grundloven og Folkets Selvstyrelse fra 1873, hvor han argumenterede for sin opfattelse af kongens ret til, at udstede provisoriske (foreløbige) love inkl. finansloven på trods af, at regeringen havde et flertal imod sig. Ifølge Matzen og det godsejerdominerede Højre var hjemlen for dette i grundloven af 1866 og det var med denne fortolkning, at konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913) for en stor dels vedkommende praktiserede sin politik i årene 1875-1894.
Matzen blev i 1879 medlem af Landstinget og en af Estrups nære støtter i Højre, hvor Matzen høstede stor anseelse som organisator og agitator. I 1894 valgtes han som formand for Landstinget; en post han bestred til 1902. Matzen flyttede her fra til adressen Prinsessegade 7 på Christianshavn.
Henning Matzen
Musikpædagogen, organisten og komponisten J. C. Gebauer (1808-1884) var her boende omkring 1881.
Dette musikalske talent, som blev uddannet af kapaciteter som både Frederik Kuhlau (1786-1832) og C. E. F. Weyse (1774-1842), begyndte selv at undervise ved Musikkonservatoriet fra dets oprettelse i 1866. Der var han ansat til 1883, hvor han sideløbende virkede som organist ved Helligåndskirken; fra 1846 til 1859 var Gebauer organist ved Sankt Petri Kirke. Desuden udgav Gebauer også forskellige lærebøger, der højnede dansk musiklitteratur.
Han hører ikke til de mest kendte danskere, men af hans børnesange kender de fleste En lille nisse rejste og Hist hvor vejen slår en bugt – begge med tekst af Julius Gerson (1811-1894) – samt Ride, ride ranke med tekst af eventyrforfatteren H. C. Andersen (1805-1875). Endelig var han tillige ophavsmanden bag sangen I alle de riger og lande.
Herfra flyttede Gebauer til adressen Peter Bangs Vej 1 på Frederiksberg.
J. C. Gebauer
Virksomheder
Dagbladet København blev grundlagt i 1889 af journalisten Ove Rode (1867-1933) og havde sine første lokaler på første sal i Klareboderne 14. Da avisen ikke var tilstrækkelig salgbar skød godsejer Johan Knudsen 14.000 kr. i København og man rykkede her til Badstuestræde, hvor der på første sal lå redaktion og ekspedition.
Af redaktionens både løse og faste medarbejdere her i Badstuestræde kan nævnes Helge Rode (der skrev sangen Som en rejselysten flåde), Viggo Stuckenberg, forfatteren Gustav Wied, Lorry Feilberg, Carl Ewald, Agnes Hemmingsen, Gustav Esmann og Sophus Claussen.
I 1892 solgte Johan Knudsen og Ove Rode avisen til godsejersønnen Per Brøndum Scavenius, formedelst 5.000 kr. til Johan Knudsen og 75 kr. om måneden til Ove Rode i resten af bladets levetid.
Rode døde først i 1933, så helt dårlig en forretning var det ikke for Orla Lehmanns barnebarn, der gik ind i politik (Det Radikale Venstre) og i en årrække var indenrigsminister i Zahle-regeringen. Rode blev chefredaktør for Politiken i 1927 og sad på posten til sin død.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Glade sommerdage – kredsen om Bangsbo i 1890erne. Hans Lyngby Jepsen. Gyldendal. 1987.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 26).
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk