August Bournonvilles Passage 1-1b

Brønnums Hus 

 

August Bournonvilles Passage 1-1b - lille - tv                    August Bournonvilles Passage 1-1b - lille - th


Opført: 1865-1866

Matrikelnummer: 300, Øster Kvarter

Fredet: 1995

Arkitekt: Ferdinand W. Jensen


Beskrivelse

Ejendommen kaldes Brønnums Hus og var den første beboelsesejendom, som blev opført her på Gammelholm. Huset blev tegnet af Ferdinand Wilhelm Jensen (1837-1890) og er fra årene 1865-1866. Der har været gang i bollesprøjten med de mange stukdekorationer og huset bærer stadig sit særpræg trods tidernes vedholdende forurening.

Nærkigger man ejendommen ses den muntre frise under tagrenden, der består af buttede engle, hvoraf den liggende har sin særlige historie. Under opførelsen faldt nemlig en 19-årig murerlærling ned fra et stillads i 1866 og mistede livet, hvilket hans mester fremstillede på denne mindeværdige måde. Huset blev fredet i 1995.

 

August Bournonvilles Passage 1-1b - 1

Foto fra august 2009

 

August Bournonvilles Passage 1-1b - 2

De tre fag, brede altaner der vender mod Kongens Nytorv

Foto fra august 2009

 

August Bournonvilles Passage 1-1b - 3

Øverst på facaden ses en masse små børn stavrer usikkert på gesimsen

Foto fra august 2009

 

August Bournonvilles Passage 1-1b - 4

Anledningen til de mange små børn på den øverste gesims skyldes,

at en 19-årig murerlærling under opførelsen faldt ned og døde.

Hans mester mindedes ham så med den lange frise.

Foto fra august 2009

 

August Bournonvilles Passage 1-1b - 5

Porten til gården

Foto fra august 2009

 

August Bournonvilles Passage 1-1b - 6

Foto fra august 2009

 

 

Sidehuset er også fra 1865-1866. Fredet i 1995. Om sidehuset foreligger endnu ikke yderligere oplysninger (pr. 22.februar 2017).

 

Baghuset er ligeledes fra 1865-1866 og blev fredet i 1995. Om baghuset foreligger endnu ikke yderligere oplysninger (pr. 22.februar 2017).

 

 

Beboere          

Elisabeth Hvidt har i bogen Kom Indenfor beskrevet livet på førstesalen, hvor hendes bedstefar – vekselmægleren Martin R. Henriques (1825-1912) – boede i mange år. Denne og tobaksfabrikanten Bernhard Hirschsprung (1834-1909) købte sammen ejendommen ved opførelsen i 1866 og de bosatte sig i 9-værelses lejligheder på henholdsvis 1.sal (Henriques) og 2.sal (Hirschsprung).

 

Vekselmægler Martin Henriques og hans hustru Terese (f. Abrahamson; 1833-1882) boede her begge fra 1866 og frem til deres død og de var venner med eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875). De havde lært ham at kende gennem balletmester August Bournonville og fra ca. 1860 var Andersen fast gæst i deres hjem. Martin Henriques var bror til Dorothea Melchior (1823-1885), som med sin mand Moritz G. Melchior (1816-1884) tillige åbnede dørene for eventyrdigteren.

Foruden H. C. Andersen gæstede en masse andre prominente kunstnere ægteparret Henriques´ hjem og her kan blot nævnes balletmesteren August Bournonville (1805-1879), komponisterne Niels W. Gade (1817-1890) og J. P. E. Hartmann (1805-1900) samt den norske komponist Edvard Grieg (1843-1907).

 

Grosserer M. G. Melchior (1816-1884) boede her fra 1866 og et par år frem. Han var leder af firmaet Moses & Søn G. Melchior og hørte til blandt H. C. Andersens venner. Det var på Melchiors sommersted Rolighed på Østerbro, at eventyrdigteren døde den 4.august 1875.

     M. G. Melchior

 

 

Virksomheder                    

I kælderetagen lå den engang så berømte Café Brønnum (grundlagt af Valdemar Brønnum), der naturligvis var et meget søgt sted for skuespillere, kunstmalere m.v.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

H. C. Andersen og København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1938.

Kom indenfor. Red. af Niels Birger Wamberg og Jan Danielsen. Gyldendal. 1983.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Pynt på gesimsen – facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920. Kristian Hvidt. G. E. C. Gad. 1983.

På sporet af den eventyrlige by. Gregers og Grethe Dirckinck-Holmfeld. Borgens Forlag. 1989.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Fredede bygninger i København

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk