Asylgade 2-4 / Vingårdstræde 9-11 / Dybensgade 2-4

 

Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - lille - tv                    Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - lille - th


Opført: 1795-1809

Matrikelnummer: 136, Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Denne matrikel består af fire ejendomme som nedenfor er nærmere beskrevet:

 

 

Asylgade 4 / Dybensgade 2-4: Både hjørnebygningen og forhuset til Asylgade blev opført i 1809 for snedker Joh. Aug. Buberg.

 

Asylgade 4 er et forhus og har kælder samt tre etager. Hjørnebygning består også af kælder samt tre etager og har fire fag til begge gader samt et hjørnefag.

 

Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 1

Asylgade 4 er en grå hjørneejendom, der opførtes 1809 for snedker Joh. Aug. Buberg

 

Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 2          Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 3          Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 4

 

 

Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 5          Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 6

 Asylgade 4 blev opført i 1809

 

 

Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 7          Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 8          Asylgade 2-4 - Vingårdstræde 9-11 - Dybensgade 2-4 - 9

 

 

Asylgade 2 / Vingårdstræde 9: Hjørneejendommen blev opført i 1797 med kælder og tre etager for skibsbygmester Lars Larsen. Der er seks fag til Asylgade, et skråt hjørne med dobbeltfag samt fem fag til Vingårdstræde. Over anden etage er der frise på begge gader.

 

Vingårdstræde 11: Huset opførtes over seks fag i årene 1795-1796 med kælder og tre etager for skoleholder S. C. Eberhardt.

 

 

Beboere

Den kongelige skuespiller Peter J. Frydendahl (1766-1836) boede i årene 1809-1810 på adressen Vingårdstræde 11.

Efter sin konfirmation var han hos herredsfogeden i Roskilde gået i lære for at uddanne sig til jurist, men opgav og søgte til Det Kongelige Teater, hvor hans far H. V. Warnstedt (1743-1817) var direktør. Som skuespiller var han i perioden 1786-1793 knyttet til Det Kongelige Teater (dog uden at få et gennembrud) og kun små roller holdt ham beskæftiget. Da Warnstedt forlod sin stilling tog Frydendahl sin afsked i april 1793 og fik ansættelse på et af farens holstenske godser. Allerede i februar 1795 vendte han tilbage til teatret, hvor han viste sine komiske evner og som sådan udfoldede sig i en menneskealder ved Det Kongelige Teater.

Frydendahls mimik regnedes for fremragende og han mestrede også Oehlenschlägers helteroller, ligesom hans sangstemme kunne bære store partier af operaer. I alt 485 roller nåede han at spille, før han med Holbergs Barselsstuen optrådte for sidste gang den 2.oktober 1835.

Som sceneinstruktør fra 1816 gjorde han sig aldrig gældende eller som Robert Neiiendam udtrykker det i Dansk Biografisk Leksikon: “..som lærer for de unge var han mere det fuldendte mønster, de kunne efterligne, end pædagogen som forstod at fremhjælpe individuelle evner“.

   P. J. Frydendahl

 

På adressen Vingårdstræde 9 boede præsten, salmedigteren og politikeren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) her fra maj til august 1818.

Livet igennem blev han både som revser af sit land og forkynder – han prædikede til dagen før sin død! -mange gange midtpunktet i tidens spørgsmål. Grundtvig mente bl.a. at kristendom betød det var Guds ord til menigheden og ikke et spørgsmål om fortolkning af Bibelen; dette var grundlaget for grundtvigianismen. Ligeledes blev hans modstand over for latinskolen og den pietistiske opdragelse, den egentlige årsag til oprettelsen af folkehøjskoler, friskoler m.v.

Som salmedigter er han udødelig og af hans i alt 1.400 salmer nævnes her Det kimer nu til julefest, Dejlig er den himmelblå, Morgenstund har guld i mund, Nu falmer skoven trindt om land, Vær velkommen Herrens år samt Den signede dag, som han skrev til 1000-årsfesten for kristendommens indførelse i Danmark.

Over en 40-årig periode skrev han det fem bind store Sangværk til den danske kirke og skole, der indeholdt 400 af hans i alt 1400 salmer; også den dengang overordentlig populære Haandbog i Verdenshistorien hører med til hans omfattende litteratur. Grundtvig flyttede herfra til en nu nedrevet ejendom på adressen Løngangsstræde 29.

 N. F. S. Grundtvig

 

Der findes mange afbildninger af Grundtvig og et lille udpluk kan ses nedenfor:

 

                

                     Maleri af Constantin Hansen fra 1862                                                    Maleri af C. A. Jensen fra 1843

     Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot,                                          Hirschsprungske Samling,

                                                public domain                                                                                            public domain

 

Komponisten Simon Paulli (1810-1891) boede her fra 1829 til 1835. 

      Simon Paulli

 

Komponisten H. C. Lumbye (1810-1874) boede her 1843 i nr.4.

Påvirket af østrigeren Siegls Concerter a la Strauss som Lumbye 1839 introducerede i København befæstede han sin betydning for dansk musik. Den violin- og trompetspillende Lumbye påbegyndte da sin store produktion af galopper og Strauss-inspireret musik.

Via sit bekendtskab med Tivolis grundlægger Georg Carstensen (1812-1857) blev han stedets koncertdirigent og introducerede dér wienermusikken for et større publikum. Den 15.august 1845 – Tivolis to års fødselsdag – spilledes for første gang Lumbyes udødelige Champagnegaloppen.

Til hans kendte kompositioner hører også Kjøbenhavns Jernbane Damp Galop (Jernbanegaloppen), ligesom han viste sin alsidighed med musik til balletter som Napoli, Fjernt fra Danmark og Livjægerne fra Amager, der alle var skrevet af vennen August Bournonville (1805-1879). Som en fantastisk populær personlighed døde Lumbye i 1874 og hans mange kompositioner kan opregnes til omtrent 600 valse, polkaer og galopper.

    H. C. Lumbye

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 25, 42 og 245).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Fredede bygninger i København

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk