Frederik VIII´s Palæ – tidligere Brockdorffs Palæ
Opført: 1750-1760
Matrikelnummer: 125, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Nicolai Eigtved / C. C. Pflueg / Jørgen Hansen Koch / Arkitema
Beskrivelse
Frederik VIII´s Palæ (Brockdorffs Palæ) opførtes for baron Joachim Brockdorff (1695-1763) og stod fuldført og indrettet i 1760. Efter hans død blev palæet købt af overhofmarskal, grev A. G. Moltke (1710-1792), der i forvejen ejede et andet af Amalienborgs palæer, Moltkes Palæ. Allerede i 1765 solgte greven dette palæ til Frederik V (1723-1766), der lod ingeniørofficeren og arkitekten C. C. Pflueg (1728-1809) ombygge palæet 1767-1768 til brug for Landkadetakademiet.
Siden flyttede Søkadetakademiet ind og efter Jørgen Hansen Kochs restaurering i 1827 blev palæet residens for kronprins Frederik (VII), der senere flyttede til det andet Christiansborg.
I årene 2004-2010 fandt en større restaurering og ombygning samt en kunstnerisk udsmykning sted, som lededes af arkitektfirmaet Arkitema. For den kunstneriske udsmykning kan nævnes etablerede navne som eksempelvis Olafur Eliasson, John Kørner, Kasper Bonnén og Erik A. Frandsen. I bogen Frederik IIIV´s Palæ – Restaurering, ombygning og kunstnerisk udsmykning (se nederst under Vil du vide mere) kan man læse nærmere om hele forløbet og de vellykkede resultater.
Foto fra februar 2011
Amalienborg består af fire rokokopalæer opført på den ottekantede slotsplads og er hver især opført over 11 fag med kælder samt to og en halv etage. Pavillonerne er hver på to etager og forbinder palæerne med de ligeledes toetagers portbygninger. Efter branden på det første Christiansborg flyttede kongefamilien hertil og har siden resideret her.
Foto fra februar 2011
Frederiks VIII´s Palæ kendes altid som “det med uret”
Foto fra februar 2011
Foto fra februar 2011
Pavillonen ved Frederiksgade – Holmen anes i baggrunden
Foto fra februar 2011
Pavillonen på hjørnet til Frederiksgade
Foto fra februar 2011
Pavillonen ved Frederiksgade samt den forbundne, lave toetagers portbygning til Toldbodgade
Foto fra februar 2011
Den lave portbygning til Toldbodgade, der løber til højre
Foto fra februar 2011
Set fra Toldbodgade ses her havemuren samt bagsiden Frederik VIII´s Palæ
Foto fra februar 2011
Igen palæet set fra Toldbodgade
Foto fra februar 2011
En sidebygning har til palæet har indgang via Toldbodgade
Foto fra februar 2011
Igen sidebygningen og dens gavl til Toldbodgade
Foto fra februar 2011
Pavillonen ved Amaliegade; Frederik VIII´s Palæ anes til venstre
Foto fra februar 2011
Pavillonen ved Amaliegade samt den forbundne, lave toetagers portbygning
Foto fra februar 2011
Den lave portbygning samt pavillonen set fra Amaliegade mod slotspladsen
Foto fra februar 2011
Porten til portbygningen
Foto fra februar 2011
Beboere
Frederik VIII´s Palæ (Brockdorffs Palæ) rummede fra 1827 kronprins Frederiks (VII) bopæl og var siden parallel residens med Christiansborg Slot. Fra giftermålet med kronprinsen i 1828 og frem til separationen i 1834 boede også her prinsesse Vilhelmine (1808-1891).
Palæet har lagt navn til Frederik VIII (1843-1912), der boede her som kronprins fra 1869 og som konge fra 1906 til 1912.
Otto Bache (1839-1927)
Frederik 8. på Amalienborgs balkon (Brockdorffs Palæ)
1911 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Til brug for tronfølgerparret (kongepar fra 1947) kronprins Frederik (1899-1972) og kronprinsesse Ingrid (1910-2000) blev palæet deres residens og her voksede deres tre døtre op (se nedenfor). Efter kong Frederiks død bibeholdt dronning Ingrid her sin residens frem til sin død i november 2000.
Dronning Margrethe (f.1940) voksede som prinsesse og senere kronprinsesse op her i palæet sammen med sine søskende prinsesse Benedikte (f.1944) og prinsesse, senere dronning af Grækenland, Annemarie (f.1946).
I dag bor kronprinsparret her i vinterhalvåret, mens de i sommerhalvåret residerer på Fredensborg Slot. Kronprins Frederik (f.1968) havde i sin tid en ungkarlebolig på øverste etage.
En mindre lejlighed stod også til rådighed for prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra (f.1969; døbt Alexandra Manley), der efter skilsmissen nu tituleres grevinde Alexandra.
Fra 1792 til 1803 havde søofficeren C. W. Jessen (1764-1823) sin tjenestebolig her i palæet.
18 år gammel var Jessen uddannet som sekondløjtnant og steg støt i graderne indtil han i 1815 fik sin afsked med titel af kontreadmiral. Under englandskrigene var han chef for en brig* og havde 1800-1801 haft flere sammenstød med fjenden i farvandet omkring de vestindiske øer. Fremme i 1808 var han chef for linjeskibet Prins Christian, der 22.marts mødte englænderne udenfor Sjællands Odde. Overmagten var for stor, og Jessen strøg først flaget da ca.200 danskere var dræbt eller såret, hvorefter skibet gik på grund.
Blandt de faldne under slaget var helten fra Slaget på Reden 2.april 1801, Peter Willemoes (1783-1808), hvis hoved blev knust af en engelsk kugle, mens han stod på en kanonlavet. Frem til krigens afslutning i 1814 var Jessen chef for fortet Trekroner, indtil han i 1822 rejste til St. Thomas for at bestride posten som guvernør over de Dansk-vestindiske Øer, som Danmark solgte til USA i 1917.
*brig – mindre sejlskib med to master.
C. W. Jessen
Fra 1795 til 1800 var søhelten Peter Willemoes (1783-1808) blandt eleverne på Søkadetakademiet, der havde hjemsted her i perioden 1788-1827. Han udgik som sekondløjtnant og gik derefter i tjeneste på linjeskibene Louise Augusta og Danmark.
Det var i Slaget på Reden den 2.april 1801, at navnet Willemoes for alvor blev skrevet ind i historien. Under påvirkning af forlydender om en stor engelsk flådes kurs mod Danmark skulle Willemoes melde sig til Olfert Fischer (1747-1829), der var kommandør for Københavns Red. Willemoes fik kommandoen over et flådebatteri med 20 kanoner og derfra kæmpede han under Slaget på Reden med sin 128 mand store besætning, der gav indtil flere grundskud på admiral Nelsons skib Elephant.
Først da en tredjedel af batteriets besætning var dræbt eller såret trak han sig ud af kampen, men rostes af admiral Nelson for sin dygtige ledelse. I 1807 udnævntes Willemoes til premierløjtnant og søgte derefter tilladelse til at gå i russisk tjeneste, men vendte hurtigt hjem igen da han samme år erfarede englændernes landgang i Vedbæk, som var indledningen til Københavns bombardement. I Kiel søgte han straks kronprinsen – den senere Frederik 6. – og fik ordre til, at lede troppetransporterne mellem Langeland og Lolland.
Willemoes blev siden befalet tjeneste på det 107 meter lange linjeskib Prins Christian Frederik og det var netop på dette skib han døde det følgende år, da han under slaget ved Sjællands Odde den 22.marts 1808 stod på en kanonlavet, hvor en engelsk kugle knuste hans hoved.
Peter Willemoes
Christian Mølsted (1862-1930)
Willemoes om bord i det Gernerske flådebatteri under slaget på Reden
1901 – public domain
I palæets tilstødende pavillon (Søndre) boede eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) på første sal i julen 1825 hos kommandørkaptajn Peter Frederik Wulff (1774-1842), der som chef for Søkadetakademiet her havde sin tjenestebolig (akademiet lå i palæet fra 1788 til 1827).
P. F. Wulff var kendt som Shakespeare-oversætter og forærede den unge Andersen, netop denne jul tre bind skuespil af Shakespeare, som Wulff havde oversat til dansk. Wulffs datter Henriette Wulff (1804-1858) var jævnaldrende med H. C. Andersen og efter dette besøg opstod et livslangt venskab mellem dem.
Virksomheder
Frederik VIIIs Palæ husede Landkadetakademiet fra 1767 til 1788, hvorefter Søkadetakademiet flyttede ind og virkede her til 1.april 1827. Herfra flyttedes det til Bredgade og har siden haft forskellige hjemsteder; senest i april 2018 med flytningen fra Holmen til Svanemøllens Kaserne.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Arkitektur DK 3-2011. 55.årgang. Arkitektens Forlag. 2011 (s.A8 og 34-48).
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Frederik IIIV´s Palæ – Restaurering, ombygning og kunstnerisk udsmykning. Mads Falbe-Hansen. Forlaget Aristo. 2010.
H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 32-35).
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Arkitema (arkitektfirmaet som forestod de store ændringer i årne 2004-2010)
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk