Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 / Amaliegade 18c-d / Toldbodgade 45-45a-d

Christian IX´s Palæ – tidligere Schacks Palæ

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - tv                    Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - th


Opført: 1750-1760

Matrikelnummer: 124, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Nicolai Eigtved


Beskrivelse

Christian IXs Palæ (Schacks Palæ) er residens for dronning Margrethe (f.1940) og prins Henrik (f.1934).

Palæet er via kolonnaden forbundet med Christian VIIs Palæ. Det blev oprindelig påbegyndt af baron Severin Løvenskjold (1719-1776), men på grund af en tyngende gæld blev palæet i 1754 overtaget af enkegrevinden Anna Sophie Schack (1689-1760). Byggeriet stod fuldført i 1755 og enkegrevinden videregav palæet til sin stedsønnesøn Hans Schack (1735-1796).

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 1

Foto fra februar 2011

 

Amalienborg består af fire rokokopalæer opført på den ottekantede slotsplads og er hver især opført over 11 fag med kælder samt to og en halv etage. Pavillonerne er hver på to etager og forbinder palæerne med de ligeledes toetagers portbygninger. Efter branden på det første Christiansborg flyttede kongefamilien hertil og har siden resideret her.

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 2

Pavillonen ved kolonnaden og Amaliegade

Pavillonerne blev forhøjet med en etage efter kongefamiliens indflytning på Amalienborg i 1794

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 3

Palæet set fra enden af pavillonen til Frederiksgade;

pavillonen ved Amaliegade ses til højre

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 4

Pavillonen ved Frederiksgade – Operaen anes i baggrunden

Pavillonerne blev forhøjet med en etage efter kongefamiliens indflytning på Amalienborg i 1794

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 5

Pavillonen ved Frederiksgade samt den forbundne, lave toetagers portbygning til Toldbodgade

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 6

Den lave portbygning samt pavillonen set fra Toldbodgade mod slotspladsen

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 7

Portbygningen på hjørnet til Toldbodgade der ses til venstre

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 8

Den lave portbygning til Toldbodgade

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 9

Set fra Toldbodgade ses her den lave portbygning, havemuren samt bagsiden Christian IX´s palæ

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 10

Igen palæet set fra Toldbodgade

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 11

Vi er nu gået til Amaliegade,

hvor denne lave bygning står op til kolonnaden og dermed ved indgangen til Amalienborg

Foto fra februar 2011

 

 

Kolonnaden – der forbinder Christian VII´s Palæ og Christian IX´s Palæ – blev ligeledes en konsekvens af kongehusets ankomst i 1794.

Således kunne Christian VII (1749-1808) der boede i nuværende Christian VII´s Palæ (dengang Moltkes Palæ) få hurtig forbindelse med sønnen, kronprins Frederik (VI), der boede i nuværende Christian IX´s Palæ (dengang Schacks Palæ).

Kolonnaden blev i 1794 opført af C. F. Harsdorff (1735-1799) og er bygget i træ. Den to meter høje forbindelsesgang bæres af otte joniske søjler.

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 12

Kolonnaden set fra slotspladsen mod Amaliegade og Sankt Annæ Plads

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 13

Kolonnaden ved Amalienborg blev opført af C. F. Harsdorff (1735-1799)

Postkort afsendt i 1904

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 14

Kolonnaden på Amalienborg Slot

Postkort nr.549 udgivet af Alex. Vincents – afsendt i 1936

 

Amaliegade 18c-d - Amalienborg Slotsplads 2-2a-c-4 - Toldbodgade 45-45a-d - 15

Kolonnaden ved Amalienborg

Postkort afsendt i 1927

 

 

Beboere          

Christian IX´s Palæ (Schacks Palæ) blev i 1755 overtaget af Hans Schack (1735-1796), der boede her i en årrække og egentlig ikke langt fra familien, da ovennævnte A. G. Moltke var hans svigerfar.

 

Palæet blev til kronprinsen (Frederik VI) købt efter branden på Christiansborg i 1794 og det blev også hans residens i hele hans regeringstid fra 1808 til 1839.

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Frederik VI

1825 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Herefter var både Højesteret og Udenrigsministeriet residerende her, men palæet blev siden bolig for Christian IX (Europas svigerfar); stort set hele dennes tid som konge fra 1863 til 1906. Frem til sin periode som konge, havde han siden 1842 boet i Det Gule Palæ på adressen Amaliegade 18.

Otto Bache (1839-1927)

Christian 9. af Danmark

1896 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Hendes Majestæt dronning Margrethe (f.1940) boede her som prinsesse fra 1964 og har siden da været hendes bolig; fra 1967 tillige med ægtefællen prins Henrik (f.1934).

 

 

Virksomheder                    

Efter Frederik VIs død i 1839 havde i en årrække både Højesteret og Udenrigsministeriet (til 1864) kontorer i Christian IX´s Palæ (Schacks Palæ).

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s.29).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Kongehusets egen hjemmeside

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Rosenborgslot.dk

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk