Opført: 1781-1783
Matrikelnummer: 141, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1951
Arkitekt: C. F. Harsdorff
Beskrivelse
For- og sidehuset blev opført i 1782 til sig selv af hofbygmester C. F. Harsdorff (1735-1799), men da han var i pengekneb, måtte han hurtigt afhænde denne flotte ejendom:
Elegant står forhuset med kælder og tre etager samt en mansardetage. Det er bygget over fem fag, hvoraf faget mod venstre over porten er trukket tilbage. Selve portfløjen skyldes ikke Harsdorff men er af senere dato (1921), hvilket også gælder altanen. Huset blev restaureret i årene 1969-1970, hvilket blev forestået af arkitekten Ole Guldbrandsen (f.1928).
Huset blev fredet i 1951
Foto fra april 2010
Amaliegade 37 en aftenstund i april 2010
Foto fra april 2010
Den lille port til gården er ikke oprindelig men derimod fra 1921
Foto fra april 2010
Det var til sig selv at hofbygmester C. F. Harsdorff i 1782 fik opført denne ejendom
Foto fra april 2010
Sidehuset er med kælder samt tre etager og bygget over fem fag samt et smigfag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Christian Nicolai Wulff (1810-1856), en af H. C. Andersens gode venner, boede her i en kort årrække. Han var søn af P. E. Wulff (1774-1842), som i mange år både var mæcen og god ven af eventyrdigteren. Huset havde på den tid husnummer 141.
Christian Wulff
H. C. Andersen (1805-1875) boede over sommeren 1848 – 27.juni til 24.august – i en lejlighed der tilhørte vennen, ovennævnte kaptajnløjtnant Christian Wulff.
Herfra tog Andersen ophold på Glorup gods og samme års 1.oktober flyttede han så til Nyhavn 67, hvor han fik tre værelser hos skibskaptajn og gæstgiver Johannes Anholm (død 1860).
H. C. Andersen
På første sal boede højrepolitikeren og godsejeren J. B. S. Estrup (1825-1913) i årene 1907-1910.
Han var folketingsmedlem fra 1854 til 1855 og derefter landstingsmedlem i 1864, igen fra 1866 til 1898 og endelig fra 1900 til sin død i 1913. Sidste periode var i øvrigt som kongevalgt medlem.
Den ministerielle løbebane begyndte som indenrigsminister fra 1865 til 1869 i den godsejerdominerede regering Krag-Juel-Vind-Frijs, hvor han bl.a. gennemførte store jernbanelove og anlægget af Esbjerg Havn. Fra 1875 til 1894 var han både finansminister og konseilspræsident (statsminister) og dermed danmarkshistoriens længst siddende regeringsleder og finansminister.
Med Estrups fortolkning af grundloven om, at regeringen godt kunne have magten trods et folketingsflertal imod sig samt hans provisoriske (foreløbige) love fra 1877, skabte han sig fjender blandt store dele af befolkningen.
Det kulminerede med et skudattentat den 21.oktober 1885, hvor Estrup slap heldigt fordi det ene skud prellede af på en frakkeknap og det andet gik under venstre arm. Estrup tog samme dags aften til middagsselskab og blev søndagen efter hyldet af godt 15.000 mennesker. Attentatet foranledigede en skærpelse af straffeloven, politistyrken blev forøget og et særligt gendarmerikorps – De Blå Gendarmer – blev oprettet.
Den 19-årige attentatmand og typograflærling, Julius Rasmussen(1866-1889) blev anholdt og fik siden 14 års fængsel i Horsens Tugthus, hvor han begik selvmord. I bogen Julius fra 1999 berettes om Julius Rasmussens liv og levned og ikke mindst attentatet mod Estrup.
Ønsker man at fordybe sig i Estrups liv og levned anbefales hermed Ditlev Tamms bog Konseilspræsidenten, der dokumenterer og beskriver Estrup på en særdeles læseværdig måde.
J. B. S. Estrup
August Jerndorff
J. B. S. Estrup
1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks Arkitektur. Byens huse – Byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1979.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
H. C. Andersen og København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1938.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 22-23).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).
Konseilspræsidenten. Ditlev Tamm. Gyldendal. 1996.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk