Amaliegade 27

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1755-1757

Matrikelnummer: 142a, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1944

Arkitekt: Lauritz de Thura


Beskrivelse

Bygningen her er den såkaldte Søndre Pavillon ved Kunstindustrimuseet og blev i årene 1755-1757 opført efter tegninger af Lauritz de Thura (1706-1759).

Nr.27 kaldes Søndre Pavillon.

 

Nr. 31 kaldes Nordre Pavillon.

 

Nr.29 skal søges på adressen Bredgade 68, som er adressen for Kunstindustrimuseet.

 

 

Beboere          

Som tidligere hospital og tillige med tjenesteboliger kan listen af bl.a. læger her blive særdeles lang, men skønnet ud fra de mest betydningsfulde navne er følgende beboere beskrevet:

 

Landbrugsøkonomen, lægen og botanikprofessoren G. C. Oeder boede ifølge vejviseren her i årene 1770-71. 

Han var tyskfødt og fik 1749 doktorgrad i medicin og virkede som praktiserende læge i Slesvig indtil han i 1755 blev professor i botanik (men ikke tilknyttet Københavns Universitet), hvor han dels skulle etablere en botanisk forskningsafdeling og dels anlægge en botanisk have. Dette karrierespring var rundet af Oeders studier ved universitetet i Göttingen. Den botaniske have blev anlagt 1760 i området omkring det nuværende Amaliegade/Esplanaden og skulle være et sted, hvor man kunne studere dyrkningen af planter. For offentligheden var der først adgang til haven fra 1760.

Som en yderligere foranstaltning til udbredelsen af kendskabet om botanikkens verden fik Oeder regeringens tilladelse til, at stå for udgivelse af værket Flora Danica. Til forberedelse af værket var Oeder på studierejse rundt i Europa i 1754-1755 og var således rustet til udgivelsen, der bestod af 600 kobberstukne plancher og som blev udgivet 1761-1771. En kombineret studie- og indsamlingsrejse til Norge i perioden 1755-1761 betød, at han dels kunne indsamle planter til haven og dels kunne studere norske samfundsforhold, hvorom han lavede beretninger som blev sendt hjem til Danmark.

Under Struensee plæderede Oeder i årene 1770-1772 for stavnsbåndets ophævelse, hvor han sad i spidsen for arbejdet med landboreformerne.

Oeder, George Christian

        G. C. Oeder

 

Den tyskfødte Alexander Kølpin (1731-1801) ses i vejviserne med adresse her i årene 1770 og 1773-1775.

Han ankom 1752 til København for at studere kirurgi, der allerede i 1755 førte til stillingen som regimentskirurg ved Jyske Infanteriregiment. I 1766 udnævntes han til overkirurg ved Frederiks Hospital og var professor ved Kirurgisk Akademi fra 1785 til 1794. Kølpin var desuden justitsråd og bar den fornemme titel som hofkirurg.  

Kølpin, Alexander

  Alexander Kølpin

 

Matthias Saxtorph boede her i den lange periode 1773-1800 (1773 dr.med., 1774 professor, 1784 justitsråd, 1794 etatsråd).

Matthias Saxtorph

 

I perioden 1775-1801 boede lægen F. L. Bang her (1775 doktor, 1784 professor).

 

         F. L. Bang

 

F. C. Winsløw havde her sin tjenestebolig i årene 1782-1797 (1782 Chirurgus, 1790 professor).  

     F. C. Winsløw

 

J. S. Saxtorph 1794-1840 (1794 lector i fødselshjælp, 1796 doctor, 1800 professor Chirurgiæ et Artis obstetricis, 1831 etatsraad, dr. og prof. med.& chir., accoucheur, directeur ved Fødselsstiftelsen og læge ved Plejestiftelsen, 1837 conferentsraad, professor i chirurgie og jordemodervidenskab ved universitetet, accoucheur og overlæge ved Fødselsstiftelsen.

      J. S. Saxtorph

 

Fra 1819 til 1825 ses i vejviserne prof. og dr.med. samt overlæge ved det kgl. Frederiks Hospital J. D. Herholdt (1764-1836), som boende her på det dengang beliggende Frederiks Hospital.

Blot 19 år gammel tog han den lægevidenskabelige embedseksamen, hvorefter han fortsatte studierne ved Det Kirurgiske Akademi i Bredgade. Siden blev han ansat i søværnet, hvor han virkede under stillinger som overskibskirurg, reservekirurg, divisionskirurg og til sidst som stabsmedicus fra 1806.

På en afhandling om fosterdød under fødslen blev Herholdt dr.med. i 1802 og sideløbende med sit virke i søværnet, var han ekstraordinær professor på universitetet fra 1805. I 1818 blev han ordinær professor og virkede som overmedicus (overlæge) på Frederiks Hospital i perioden 1819-1826.

Privat drev Herholdt også en praksis med stor samvittighed og ligesom på hospitalet var denne præget af, at patienten var i centrum. Denne omsorg og samvittighed kostede ham dog jobbet på hospitalet idet ledelsen mente, at omkostningerne var blevet for store, men afskeden havde formentlig nok afsæt i en anden sag. For trods sit flotte karriereforløb og en af sin tids fremmeste læger er det hans naive håndtering og behandling af Synålejomfruen, der har givet Herholdt en tvivlsom berømmelse.

Rachel Hertz (1793-1841) – der var en ung jødisk pige – blev af Herholdt i 1819 behandlet for nogle knuder, som viste sig at indeholde synåle. Hun forklarede dette med, at hun havde slugt flere breve synåle og at disse banede sig vejen fra indvoldene til huden. Den erfarne Herholdt troede forunderligt nok på hendes forklaring og skrev en latinsk afhandling derom, som dog fik andre læger til at så tvivl om Rachel Hertz´forklaring.

Først i 1825 blev hun afsløret da hun af familien hun var anbragt hos, konstant blev overvåget gennem et hul i døren. Snart kunne de konstatere at pigen selv stak nålene ind gennem huden! Året efter oversatte Herholdt sin afhandling til dansk og fortsatte sin beretning om Synålejomfruen, der selv stak mindst 400 nåle gennem sin hud.

    J. D. Herholdt

 

David Monies (1812-1894)

Professor, dr. med. J.D. Herholdt

1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

N. C. Lunding boede her omkring 1819, da han virkede som premierlieutenant ved ingeniørregimentet. 

Lunding, Niels Christian

     N. C. Lunding

 

C. C. Withusen, 1819-1831 (1819 professor, overchirurg ved Frederiks Hospital, 1831 tillige Hofchirurg).

    C. C. Withusen

 

C. J. H. Kayser,  1836 og 1844-1845, cand.med på Frederiks Hospital (1844 dr.med.).

    C. J. H. Kayser

 

Constantin Hansen (1804-1880)

C. J. H. Kayser

Tegning fra 1850 – Københavns Universitet – public domain

 

Lægen Emil Hornemann (1810-1890) boede her 1836-1837 og igen i 1839, hvor han virkede som læge og reservemedicus (reservelæge) på det stedlige Frederiks Hospital.

Som læge oplevede han på tætteste hold de ofte både tarvelige og kummerlige boligforhold i København og med studierejser til både England og Frankrig voksede hans ideer om socialhygiejniske foranstaltninger.

Allerede i 1850 havde Hornemann sammen lægekollegaen C. E. Fenger (1814-1884) advaret mod en eventuel koleraepidemi og i det hele taget talrige gange opfordret myndighederne til, at indføre mere hygiejniske boligforhold for samfundets laveste klasser. Et eksempel på denne kamp blev udgivelsen af en pjece med den sigende titel Frisk luft, sæbe og vand. Katastrofen indtraf desværre og følgen blev en koleraepidemi i 1853, der kostede 4.700 københavnere livet.

Som formand for Lægeforeningen var han medinitiativtager til opførelsen Lægeforeningens Boliger (Brumleby på Østerbro), der nåede at blive realiseret i koleraåret; i øvrigt med Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) som arkitekt. Endnu samme efterår kunne man flytte ind i disse første af hovedstadens sociale boligbyggerier, der i høj grad skyldtes Hornemann ligesom han støttede og opmuntrede til stiftelsen af Arbejdernes Byggeforening i 1865.

  Emil Hornemann

 

Med bopæl her i årene 1841-1844 ses C. E. Fenger (1814-1884) i vejviserne som lic.med. og reservechirurg (1841-1842), dr.med.(1843) samt lector i medicinen ved universitetet (1844).

I 1845 blev han professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet, og bidrog til udbredelsen og anvendelsen af stetoskopet, ligesom Fenger tillige indførte den medicinske statistik. Fra 1851 til 1859 var han overlæge ved Frederiks Hospital i Bredgade og blandt andre med kollegaen Emil Hornemann (1810-1890) fremførtes de berettigede beskyldninger mod myndighederne for de mange både elendige boligmæssige og hygiejniske forhold i København, der med rette kunne føre til bl.a. kolera.

Den kom som bekendt i 1853 og Fenger stod blandt initiativtagerne til etableringen af Lægeforeningens Boliger (Brumleby), som blev et symbol på hygiejniske boligforhold. I perioderne 1858-1860 og igen 1862-1884 var den vidtspændende Fenger direktør for Landbohøjskolen.

På det politiske plan var den nærmest nationalliberale Fenger en driftig person – med særlig kyndighed på det finansielle område – for som medlem af Folketinget i tilsammen 18 år, finansminister i næsten 6 år, medlem af Borgerrepræsentationen i 16 år og finans- og hospitalsborgmester i otte år, gjorde C. E. Fenger sig gældende som den både sparsommelige og principfaste men altid kyndige politiker.

Fra 1859 var han så stærkt involveret i politik, at han aldrig senere vendte tilbage til lægegerningen, men som politiker udøvede han en stor indsats for bl.a. indførelsen af de særlige københavnske folketællinger samt for opførelserne af Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet. 

       C. E. Fenger

 

Som 14-årig modtog landskabsmaleren J. Th. Lundbye (1818-1848) tegneundervisning hos professor J. L. Lund (1777-1867) og blev herefter elev hos dyremaleren Christian Holm (1804-1846).

Oberstsønnen Lundbye blev tidligt påvirket af Christen Købke (1810-1848), som også var vokset op på Kastellet, ligesom han også blev påvirket af kunstnervennerne P.C. Skovgaard (1817-1875) og Lorenz Frølich (1820-1908). I 1844 leverede Lundbye tegningerne til H.V.Kaalunds berømte Fabler for børn og året efter drog han i forsommeren på en et år lang udlandsrejse, som gik igennem Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig.

Lundbye deltog som frivillig i krigen i 1848 og blev dræbt ved Bedsted, da en geværpyramide væltede og et skud gik af.

Det var hovedsageligt landskabs- og dyremotiver han malede, især fra det nordvestlige Sjælland. Af hans kendteste billeder skal nævnes det mægtige En dansk kyst (1842-1843), Aftenlandskab med får (1845) og En kostald i en bondegård i Vejby (1843). Om sidstnævnte billede skulle Christian VIII (1786-1848) have udtalt at “det ligefrem lugtede af kostald“. Omkring 1840 havde Lundbye sin bopæl her i nr.27.

     J. Th. Lundbye

 

Et udvalg af Lundbyes værker kan ses herunder:

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Selvportræt

1841 – Ny Carlsberg Glyptotek – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Maleren Thorald Læssøe

1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

 Profilportræt af kunstnerens ældste broder, krigsminister og oberst C.C. Lundbye

1838 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

En kostald i en bondegård. Vejby

1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. Th. Lundbye

En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord

1843 – Statens Museum for Kunst – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Hankehøj

1847 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs

1839 – Thorvaldsens Museum – public domain

Maleriet købte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen af Lundbye i 1839; det tilhører nu Thorvaldsens Museum

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup

1847 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Studieblad fra Vognserup. Forskellige studier af en ko

Tegning fra 1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Dette studieblad vidner om et seriøst forarbejde af de mange køer, som findes i Lundbyes skildringer

 

J. Th. Lundbye (1818-1848)

Sjællandsk landskab

1842 – public domain

 

Vennen, kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) portrætterede Lundbye i 1841:

P. C. Skovgaard (1817-1875)

Maleren J. Th. Lundbye

1841 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Dr.med. L. I. Brandes ses i vejviseren som boende her i 1857.   

       L. I. Brandes

 

Kirurgen og professoren Thorkild Rovsing (1862-1927) boede her fra 1890 til 1892 og igen i årene 1909-1910.

Rovsing, Thorkild

  Thorkild Rovsing

 

I stueetagen boede lægen og professoren Knud Faber (1862-1956) fra 1893-1896.

      Knud Faber

 

Ilia Fibiger, der var søster til Mathilde Fibiger, virkede her som overvågekone og fik bl.a. lejlighed til at pleje Søren Kierkegaard (1813-1855), der døde her på Frederiks Hospital.

Kierkegaard, Søren

Søren Kierkegaard

 

Udover Kierkegaard kan blandt patienterne på Frederiks Hospital nævnes navne som digteren Johannes Ewald (1743-1781) og skuespilleren A. G. Gielstrup (1753-1830).

Gielstrup, Adam Gottlob

      A. G. Gielstrup

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 22).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk