Christian VII´s Palæ – tidligere Moltkes Palæ
Opført: 1750-1760
Matrikelnummer: 150, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Nicolai Eigtved / G. D. Anthon
Beskrivelse
Christian VII´s Palæ (Moltkes Palæ) blev i årene 1750-1754 opført for den stenrige overhofmarskal, grev A. G. Moltke (1710-1792). Ved Eigtveds død i 1754 blev det G. D. Anthon (1714-1781), der som arkitekt fik fuldført dette rokokopalæ. Det var i øvrigt Moltke der her fik opført de overdådige sale Taffelsalen og Riddersalen samt i haven en søjlepavillon – en såkaldt voliere* (ses afbildet i Danmarks bygningskunst, s. 285 og Danmarks kongelige haver, s.67-68).
Det er i øvrigt fra balkonen, at kongefamilien vinker i forbindelse med fødselsdage o. l. I dagene efter branden på det første Christiansborg i 1794 købte Christian VII (1749-1808) både Moltkes og Schacks Palæ.
Foto fra februar 2011
Frederik VIII proklameres til konge i 1906
Postkort afsendt i 1906
Amalienborg består af fire rokokopalæer opført på den ottekantede slotsplads og er hver især opført over 11 fag med kælder samt to og en halv etage. Pavillonerne er hver på to etager og forbinder palæerne med de ligeledes toetagers portbygninger. Efter branden på det første Christiansborg flyttede kongefamilien hertil og har siden resideret her.
Pavillonen ved Frederiksgade
Pavillonerne blev forhøjet med en etage efter kongefamiliens indflytning i 1794
Foto fra februar 2011
Om interiøret og dets arkitektur anbefales artiklen i tidsskriftet Architectura 31 (se under Vil du vide mere). Om palæets have og dets renovering anbefales s.164-169 i bogen Danmarks kongelige haver (se under Vil du vide mere).
Igen pavillonen på hjørnet til Frederiksgade, hvor Marmorkirken ses i baggrunden
Foto fra februar 2011
Foto fra februar 2011
Pavillonen ved Frederiksgade samt den forbundne lave bygning til Frederiksgade
Foto fra februar 2011
De lave bygninger langs Frederiksgade; pavillonen og Christian VII´s palæ ses i baggrunden
Foto fra februar 2011
Foto fra februar 2011
Foto fra februar 2011
Pavillonen ved kolonnaden og Amaliegade
Pavillonerne blev forhøjet med en etage efter kongefamiliens indflytning på Amalienborg i 1794
Foto fra februar 2011
Vi er gået til Amaliegade, hvor denne lave bygning står op til kolonnaden og dermed ved indgangen til Amalienborg
Foto fra februar 2011
Porten til den lave bygning i Amaliegade
Foto fra februar 2011
Kolonnaden er en vinduesløs løngang der forbinder Christian VII´s Palæ og Christian IX´s Palæ og blev ligeledes en konsekvens af kongehusets ankomst. Således kunne Christian VII (1749-1808), der boede i nuværende Christian VII´s Palæ (dengang Moltkes Palæ), få hurtig forbindelse med sønnen kronprins Frederik (VI), der boede i nuværende Christian IX´s Palæ (dengang Schacks Palæ). Kolonnaden blev i 1794 opført af C. F. Harsdorff (1735-1799) og er bygget i træ. Den to meter høje forbindelsesgang bæres af otte joniske søjler.
Kolonnaden set fra slotspladsen mod Amaliegade og Sankt Annæ Plads
Foto fra februar 2011
Kolonnaden ved Amalienborg blev opført af C. F. Harsdorff (1735-1799)
Postkort afsendt i 1904
Kolonnaden på Amalienborg Slot
Postkort nr.549 udgivet af Alex. Vincents – afsendt i 1936
Kolonnaden ved Amalienborg
Postkort afsendt i 1927
Beboere
Christian VII´s Palæ (Moltkes Palæ) er opkaldt efter kong Christian VII (1749-1808), der flyttede hertil efter Christiansborg Slots brand i 1794. Ved sin død i 1808 flyttede sønnen kong Frederik VI (1768-1839) hele sin hofstab herind. I forbindelse med ombygninger/restaureringer har kongefamilien ad flere omgange midlertidigt haft bolig her. Palæet benyttes i dag som gæsteværelser og repræsentative formål og har haft denne funktion siden Højesteret flyttede herfra i 1885.
Virksomheder
Højesteret havde lokaler i Christian VIIs Palæ fra 1852 til 1885, hvor de flyttede ind på Christian VIIIs Palæ. Her blev de til 1898 da Christian X og Dronning Alexandrine efter vielsen skulle have en bolig. I årene 1971-1975 var her indrettet både børnehave og senere klasseværelse for kronprins Frederik og prins Joachim, der begge begyndte på Krebs Skole.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Architectura 31. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for arkitekturhistorie. 2009.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Danmarks kongelige haver. Jens Hendeliowitz. Forlaget Guld Og Grønne Skove. 2005 (om haven bag palæet s.164-169).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s.32-35).
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk