Amaliegade 19-19a-f / Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d

Christian VII´s Palæ – tidligere Moltkes Palæ

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - lille - tv                    Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - lille - th


Opført: 1750-1760

Matrikelnummer: 150, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Nicolai Eigtved / G. D. Anthon


Beskrivelse

Christian VII´s Palæ (Moltkes Palæ) blev i årene 1750-1754 opført for den stenrige overhofmarskal, grev A. G. Moltke (1710-1792). Ved Eigtveds død i 1754 blev det G. D. Anthon (1714-1781), der som arkitekt fik fuldført dette rokokopalæ. Det var i øvrigt Moltke der her fik opført de overdådige sale Taffelsalen og Riddersalen samt i haven en søjlepavillon – en såkaldt voliere* (ses afbildet i Danmarks bygningskunst, s. 285 og Danmarks kongelige haver, s.67-68).

Det er i øvrigt fra balkonen, at kongefamilien vinker i forbindelse med fødselsdage o. l. I dagene efter branden på det første Christiansborg i 1794 købte Christian VII (1749-1808) både Moltkes og Schacks Palæ.

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 1

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 2

Frederik VIII proklameres til konge i 1906

Postkort afsendt i 1906

 

Amalienborg består af fire rokokopalæer opført på den ottekantede slotsplads og er hver især opført over 11 fag med kælder samt to og en halv etage. Pavillonerne er hver på to etager og forbinder palæerne med de ligeledes toetagers portbygninger. Efter branden på det første Christiansborg flyttede kongefamilien hertil og har siden resideret her.

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 3

Pavillonen ved Frederiksgade

Pavillonerne blev forhøjet med en etage efter kongefamiliens indflytning i 1794

Foto fra februar 2011

 

 

Om interiøret og dets arkitektur anbefales artiklen i tidsskriftet Architectura 31 (se under Vil du vide mere). Om palæets have og dets renovering anbefales s.164-169 i bogen Danmarks kongelige haver (se under Vil du vide mere).

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 4

Igen pavillonen på hjørnet til Frederiksgade, hvor Marmorkirken ses i baggrunden

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 5

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 6

Pavillonen ved Frederiksgade samt den forbundne lave bygning til Frederiksgade

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 7

De lave bygninger langs Frederiksgade; pavillonen og Christian VII´s palæ ses i baggrunden

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 8

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 9

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 10

Pavillonen ved kolonnaden og Amaliegade

Pavillonerne blev forhøjet med en etage efter kongefamiliens indflytning på Amalienborg i 1794

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 11

Vi er gået til Amaliegade, hvor denne lave bygning står op til kolonnaden og dermed ved indgangen til Amalienborg

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 12

Porten til den lave bygning i Amaliegade

Foto fra februar 2011

 

 

Kolonnaden er en vinduesløs løngang der forbinder Christian VII´s Palæ og Christian IX´s Palæ og blev ligeledes en konsekvens af kongehusets ankomst. Således kunne Christian VII (1749-1808), der boede i nuværende Christian VII´s Palæ (dengang Moltkes Palæ), få hurtig forbindelse med sønnen kronprins Frederik (VI), der boede i nuværende Christian IX´s Palæ (dengang Schacks Palæ). Kolonnaden blev i 1794 opført af C. F. Harsdorff (1735-1799) og er bygget i træ. Den to meter høje forbindelsesgang bæres af otte joniske søjler.

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 13

Kolonnaden set fra slotspladsen mod Amaliegade og Sankt Annæ Plads

Foto fra februar 2011

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 14

Kolonnaden ved Amalienborg blev opført af C. F. Harsdorff (1735-1799)

Postkort afsendt i 1904

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 15

Kolonnaden på Amalienborg Slot

Postkort nr.549 udgivet af Alex. Vincents – afsendt i 1936

 

Amaliegade 19-19a-f - Amalienborg Slotsplads 1-3-3a-d - 16

Kolonnaden ved Amalienborg

Postkort afsendt i 1927

 

 

Beboere          

Christian VII´s Palæ (Moltkes Palæ) er opkaldt efter kong Christian VII (1749-1808), der flyttede hertil efter Christiansborg Slots brand i 1794. Ved sin død i 1808 flyttede sønnen kong Frederik VI (1768-1839) hele sin hofstab herind. I forbindelse med ombygninger/restaureringer har kongefamilien ad flere omgange midlertidigt haft bolig her. Palæet benyttes i dag som gæsteværelser og repræsentative formål og har haft denne funktion siden Højesteret flyttede herfra i 1885.

 

 

Virksomheder                  

Højesteret havde lokaler i Christian VIIs Palæ fra 1852 til 1885, hvor de flyttede ind på Christian VIIIs Palæ. Her blev de til 1898 da Christian X og Dronning Alexandrine efter vielsen skulle have en bolig. I årene 1971-1975 var her indrettet både børnehave og senere klasseværelse for kronprins Frederik og prins Joachim, der begge begyndte på Krebs Skole.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Architectura 31. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for arkitekturhistorie. 2009.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Danmarks kongelige haver. Jens Hendeliowitz. Forlaget Guld Og Grønne Skove. 2005 (om haven bag palæet s.164-169).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s.32-35).

Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Kongehusets egen hjemmeside

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Rosenborgslot.dk

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk