Amaliegade 17

 

Billeder følger senest i september 2020


Opført: 1754-1756

Matrikelnummer: 151, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Nicolai Eigtved


Beskrivelse

Amaliegade 17 består af henholdsvis forhus, sidehus og baghus:

 

Forhuset til Amaliegade 17 blev sammen med nr. 15 opført i 1754-1756, som to symmetriske rokokobygninger med kælder og tre etager over fem fag. Arkitekten til facaderne var tidens allestedsnærværende, hofbygmester Nicolai Eigtved (1701-1754). Stenhuggermestrene Bæsecke (nr.15) og Pfeiffer (nr.17) fik opført disse to eksklusive og identiske ejendomme. Begge blev opmuret af arkitekten, hofbygningsinspektør G. D. Anthon (1714-1781), mens bygherrerne selv forestod stenhuggerarbejdet.

Modsat Eigtveds sædvane om at fremhæve midterpartiet, har han her ladet sidefagene stikke frem. I 1892 blev det slut med symmetrien, idet arkitekten Gotfred Tvede (1863-1947) forhøjede den øverste halve etage på forhuset til nr.15. 

Billedtekst :

Modsat Eigtveds sædvane om at fremhæve midterpartiet, har han her ladet sidefagene stikke frem.

Bemærk kartouchen over førstesalens midtervindue, hvor bogstaverne J P P ses som initialer for      

hofstenhuggermester Johan Peter Pfeiffer (1718-1771).

Tagbalustraden.

 

 

Sidehuset blev opført samtidig med forhuset og opført med kælder samt tre etager. Huset fik tilbygget tre ekstra fag i 1905. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 23.oktober 2019).

 

Baghuset blev opført mellem 1892 og 1905 med kælder samt tre etager samt tre kviste. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af baghuset (pr. 23.oktober 2019).

 

 

Beboere

Stenhuggermester Johan Peter Pfeiffer (1718-1771) boede her i en kort årrække. Stenhuggermestrene G. W. Bæsecke (1710-1756) og J. P. Pfeiffer var ganske vist ikke i familie med hinanden, men var knyttet tæt både fagligt og nabomæssigt set. Fagligt var de beskæftiget med arbejder ved opførelse af Amalienborg samt det første Christiansborg.

Statsmanden J. G. Moltke (1746-1818) havde sin bopæl her i perioden 1770-1784. 

Moltke,%20J_%20G_%20(1746-1818)%20-%20Ber%f8mte%20danske%20m%e6nd%20og%20kvinder%20-%20bind%203_jpg-for-web-small

         J. G. Moltke

 

Statsministeren Frederik Moltke (1754-1836) boede her omkring 1798. Han var en god ven af digteren Johannes Ewald.

   Frederik Moltke

 

Premierministeren og lensgreven A. W. Moltke (1785-1864) havde her adresse i 1807 samt i perioden 1831-1839. 

Han blev jurist i 1805 og bestred i mange år forskellige poster i centraladministrationen samtidig med, at han ejede og drev Bregentved Gods ved Ringsted. I 1831 blev Moltke landets finans- og gehejmestatsminister og fra 1845 præsident i Rentekammeret. I 1848 blev han Martsministeriets samt de følgende regeringers leder frem til 1852, da man stod for at indføre helstatspolitikken.

Moltke blev den noble og højt ansete statsmand, der med sine moderate synspunkter formidlede en nogenlunde rolig overgang fra enevælde til folkestyre.

Moltke, A. W.

      A. W. Moltke

 

Greven Carl von Moltke (1798-1866) var i årene 1856-1858 beboer her i ejendommen.  

Moltke, Carl

   Carl von Moltke

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 16-17).

Arkitekturguide København. Olaf Lind og Annemarie Lund. Arkitektens Forlag. 2001, 2.udgave.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den danske arkitektur. Hovedredaktør: Anne Louise Sommer. Gyldendal. 2009 (s. 180-181).

Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.64 og 66).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 19).

Historiske meddelelser om København. Udgivet af Københavns Kommunalbestyrelse. 1977 (s.59-83)

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 29).

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk