Amaliegade 12

 

Billeder følger senest i september 2018


Opført: 1753-1755

Matrikelnummer: 120, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Nicolai Eigtved


Beskrivelse

Forhuset opført 1753-1755 med kælder og tre etager for tømmerhandler Lindenhoff af hofbygmester Nicolai Eigtved (1701-1754). Oprindelig var huset i to etager med mezzanin, men blev forhøjet med en etage i 1899. 

 

 

Beboere

I årene 1782-1785 var A. W. Hauch (1755-1838) bosiddende her i ejendommen. Hans navn knyttes til embedet som overhofmarskal samt som fysiker.

      A. W. Hauch  

 

Greve Christian Ditlev Reventlow (1748-1827) havde her adresse fra 1784 til 1814.  

I 1775 arvede han lensgrevskabet Christianssæde på Lolland efter faderen, hvor han indførte moderne driftsmetoder, afskaffede hoveriet og oprettede skoler. Som embedsmand i centraladministrationen fra 1773 gik vejen til posten som statsminister i 1797, via poster som bl.a. deputeret i Kommercekollegiet, deputeret i Generaltoldkammeret og præsident for Rentekammeret.

Dog er det som en af hovedmændene bag landboreformerne i 1780erne og 1790erne, som førte til Stavnsbåndets ophævelse, hoveriets afskaffelse m.v., at den sympatiske Reventlow for alvor indskrev sig i danmarkshistorien.

Kort efter statsminister Ove Høegh-Guldbergs fald i 1784 nedsatte Reventlow den såkaldte Lille Landbokomission, der fik til opgave at reformere det nordsjællandske krongods og i 1786 (også på Reventlows opfordring) nedsat Den Store Landbokomission, som skulle reformere forholdene for hele landets bondestand. Disse kommissioners arbejde resulterede som nævnt i bl.a. Stavnsbåndets ophævelse (1788) og skoleloven af 1814.

I december 1813 tog Reventlow sin afsked som statsminister og levede til sin død på Christianssæde.

   C. D. Reventlow

 

Ifølge vejviseren var portrætmaleren C. A. Jensen (1792-1870) kun i 1825 beboer her i Amaliegade 12. Herfra flyttede han til gadens nr.8.

      C. A. Jensen

 

Et udpluk af hans mange værker ses nedenfor, hvor den portrætteredes navn, året for maleriets tilblivelse og (eventuelt) hvilket museum det tilhører:

 

              

                                              Selvportræt, 1836                                                  Salmedigteren og præsten N. F. S. Grundtvig, 1843

    Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain                        Hirschsprungske Samling, public domain

 

             

                                Digteren Adam Öehlenschläger, 1825                                               Eventyrdigteren H. C. Andersen, 1826

 

             

                                   Politikeren A. F. Tscherning, 1851                                                      Fysikeren H. C. Ørsted, 1832

          Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain

 

             

                     Præsten og forfatteren A. G. Rudelbach, 1858                                     Guldaldermaleren C. W. Eckersberg, 1832

   Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain              Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain

 

             

                                    Jacob Scavenius Fibiger, 1818                                              Billedhuggeren H. E. Freund, 1819

Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain

 

 

Kun i godt to års tid (1830-1831) var nationaløkonomen C. G. N. David (1793-1874) beboer her i huset.

I 1830 blev han professor i statsøkonomi og 1834 stiftede han ugebladet Fædrelandet, som til at begynde med blot var et oplysende organ, men snart tillige et politisk blad tilskyndet af den voksende liberale bølge. Da David imidlertid lod trykke stærke politiske artikler, foranledigede dette sagsanlæg og tiltale. David blev frifundet i 1835, men året efter afskedigedes han som professor.

Ikke desto mindre førte denne sag det med sig, at Frederik den 6. nu ville indføre fuldstændig censur, men omtrent 500 af byens førende borgere sendte bønskrifter til kongen og et af disse blev besvaret med ordene “thi ingen uden Vi aleene kan være i stand til at bedømme, hvad der er Folkets sande Gavn og Bedste“. En formulering der i eftertiden er blevet stående som “Vi alene vide“; en understregning af Frederik den 6.´s  opfattelse af, hvorledes landet skulle styres.

David var nu ikke helt ude i kulden, idet han i de følgende årtier fik poster som medlem af Nationalbankens direktion, overinspektør ved fængselsvæsenet o.m.a. Fra 1854 til 1873 bestred han stillingen som chef for Statistisk Bureau (nu Danmarks Statistik).

Politisk blev han med tiden konservativ og var medlem af Folketinget 1849-1852 og senere Landstinget i årene 1866-1870.

    C. G. N. David

 

Lensgreve F. M. Knuth (1813-1856) har ifølge vejviseren kun været beboer her i 1845. Han var udenrigsminister i Martsministeriet, der blev dannet den 22.marts 1848, som en følge af de stemninger og krav om demokrati, der kulminerede efter Februarrevolutionen i Paris samme år.

       F. M. Knuth

 

Politikeren og hofembedsmanden C. E. Bardenfleth (1807-1857) boede her omkring 1852.

Han blev student fra Borgerdydsskolen (Klareboderne 3) i 1823 og blev i 1827 cand.jur. fra Københavns Universitet. Blandt mange af hans embeder kan nævnes posterne som kammerherre og hofchef (1841-1843) for ungdomsvennen kronprins Frederik (1808-1863), der som konge i perioden 1848-1863 bar navnet Frederik VII. 

Desuden kan nævnes embederne som stiftamtmand på Island 1837-1841 og tilsvarende på Fyn fra 1843 til 1848, hvor han overfor kong Frederik VII argumenterede for, at han skulle arbejde for en fri forfatning til afløsning for enevælden.

Selv sad Bardenfleth som justitsminister i årene 1848-1851, hvorefter han 1851-1852 sad som minister for Slesvig. Endvidere sad han i perioden 1849 og frem til sin død skiftevis som medlem af Folketinget, Landstinget og Rigsrådet.

  C. E. Bardenfleth

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 18).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 1968, 2.udgave (bind 1, s. 28).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk