Nyholm
(del af Holmen)
Marinestation København
(Mastekranen, Hovedvagten, Planbygningen, Spanteloftsbygningen, Takkeladshusene m.fl.)
Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1744-1745 / 1748-1751 / 1763-1764 / 1890-1891 / 1908 / 1908-1910 m.fl. (se nedenfor)
Matrikelnummer: 600, Christianshavns Kvarter
Fredet:
Arkitekt: Philip de Lange / C. T. Andersen / Valdemar Birkmand / Olaf Schmidth / Jens Klok m.fl. (se nedenfor)
Beskrivelse
Matriklens mange bygninger ses hver især beskrevet nedenfor:
A. H. Vedels Plads 2
Den lille, gulmalede træbygning der står bag Mastekranen på A. H. Vedels Plads er fra 1908, men allerede udbygget i 1915 af arkitekten Olaf Schmidth (1857-1927). Bygningen er den gamle kystradiostation – kaldet OXA – der i 1999 var i fare for at blive nedrevet, hvorefter nogle entusiastiske og behjertede radioamatører tog initiativ til, at redde den fra sin plads på Frederiksholm, hvor den efter både at have været skilt, flyttet, samlet og renoveret kunne genindvies her på stedet den 22.oktober 2003.
Bygningens funktion ophørte allerede tilbage i 1945, men her er nu indrettet museum, hvor man bl.a. kan opleve gammelt udstyr og apparaturer. Museet drives af Foreningen til bevarelse af Danmarks ældste radiostation.
A. H. Vedels Plads 6
Arresten blev opført 1890-1891 efter tegninger af arkitekten C. T. Andersen (1835-1916), idet de hidtidige arrestforhold i Hovedvagten (A. H. Vedels Plads 18) efterhånden var blevet både for trange og utidssvarende. Denne gulmurede bygning står i to etager og bygget over syv fag. Over indgangspartiet med sandstensportalen ses Christian IX´s kronede monogram.
Mellem Kasernen og Bræddehytten ligger bygningen der husede den gamle sygeafdeling.
Ved siden af bygningen med den gamle sygeafdeling og bag Radiostationen ligger Bræddehytten, der blev opført som orlogshjem af KFUM. Det første orlogshjem på Holmen blev taget i brug 9. marts 1942, men blev under krigen blev brugt som skomagerværksted af den tyske besættelsesmagt. En betydelig udvidelse blev taget i brug den 18.november 1958.
A. H. Vedels Plads 8-12
Kasernen blev i årene 1908-1910 opført efter tegninger af arkitekten og konstruktøren Valdemar Birkmand (1873-1930). Denne prægtige bygning er trefløjet og står opført med to etager samt en mansardetage.
Mellem bygningens tre fløje ses et monument over de faldne under Slaget på Reden i 1801. Det blev udført af arkitekten og formgiveren Thorvald Bindesbøll (1846-1908) og pælene symboliserer fastholdelsen mellem de udlagte blokskibe under slaget, hvor bl.a. søhelten Peter Willemoes (1783-1808) fik sin berømmelse. At københavnerviddet har døbt den Peberbøssen er på ingen måde uforståeligt!
A. H. Vedels Plads 14-16
Administrationsbygningen er ligeledes af ovennævnte Valdemar Birkmand og er en del af ligeledes ovennævnte kaserne, men forsøgt opført som et symmetrisk led over for Arresthuset, der står som en arkitektonisk fjern fætter.
A. H. Vedels Plads 18
Hovedvagten blev opført i 1744-1745 med Philip de Lange (efter 1700-1766) som arkitekt. Det var Holmens første grundmurede bygning og kendetegnes bl.a. ved de murede pilastre, sit blåglaserede mansardtag, det ottekantede, barokke kobberspir samt arkaden hvorover den halvrunde fronton ses med Christian VI´s monogram. I ældre tid var Hovedvagten hjemsted for de menige og officerer, der havde vagten ved indsejlingen til havnen og desuden fungerede stedet i en årrække som arrest for Holmens personale.
A. H. Vedels Plads 20
Fra 1763-1764 stammer den til Mastekranen tilbyggede lave, gule Planbygningen der også kendes som Spantehuset, som blev opført af arkitekten og murermesteren Philip de Lange (efter 1700-1766). Her både tegnede man og udfærdigede spanterne, som benyttedes til Holmens skibe. Tagkonstruktionen blev ændret i 1913-1914 til det nuværende i forbindelse med en ombygning til lagring af kul og langt senere blev indrettet til skydebane.
Et dengang blot 20 år gammelt spantehus – kaldet Chabelonhuset – lå på grunden var blevet så medtaget af placeringen ved vandet, at det måtte nedrives og erstattes af den nuværende bygning.
A. H. Vedels Plads 22
Mastekranen hører som Hovedvagten til blandt de kendte vartegn for Holmen. Den omtrent 36 meter høje mastekran blev opført efter tegninger af arkitekten Philip de Lange (efter 1700-1766) og efter påbegyndelsen i 1748 stod den færdig i 1751. Det er et grundmuret tårn i gule flensborgsten, der står opført i seks etager med kobbertag, men står kun som en skal for, at skulle beskytte det indvendige træværk mod vejrguderne. Mastekranens oprindelige formål var at støtte rejsningen af master på Holmens orlogsskibe.
Bradbænken 1-5
Kajskure.
Elefanten
Fortøjet ved kajen ligger den 112 meter lange fregat Peder Skram, der i 1965 blev bygget på det hedengangne Helsingør Værft. Fregatten er opkaldt efter søhelten Peder Skram (1502-1581).
H. C. Sneedorffs Allé 1-3 / Spanteloftvej 13
Søofficersskolen blev opført i 1938-1939 med Jens Klok (1889-1974) og Holger Verner Sørensen (1913-1981) som arkitekter. Denne trefløjede gulstensbygning står i tre etager. Hvor skolen og den store græsplæne er i dag lå tidligere de gamle beddinger, der blev lukket til og opfyldt efter skibsværftet i 1925 blev flyttet til Dokøen.
Spanteloftvej 1-9 / Takkeladsvej 1-11
Vestre Takkeladshus er fra årene 1727-1729 der opførtes efter tegninger af Holmens chef Ole Judichær (1661-1729). Bygningen er nu tvedelt hvilket skyldes, at den oprindeligt var på hele 108 fag, men da Nyholms sydlige kaj lå netop her og trafikken til Frederiksholm var vanskeliggjort, lod man i 1858 fjerne de to midterste fag, hvorved et skinnespor skabtes helt op til Planbygningen. Oprindeligt var takkeladshuset tiltænkt som et stort magasin for flådens skibsgods, men blev senere ruminddelt af praktiske grunde.
Spanteloftvej 4-10
Østre Takkeladshus er ca.130 meter langt og blev for de 80 meters vedkommende opført 1723 efter tegninger af Holmens chef Ole Judichær (1661-1729). De næste 60 meter mod syd blev tilbygget i perioden 1726-1729. I forbindelse med en ombygning forkortedes huset i 1801 med ca.12 meter. Oprindeligt var bygningen tiltænkt som et stort magasin for flådens skibsgods, men blev senere ruminddelt af praktiske grunde.
Tilbygningen i bygningens nordlige ende skyldes arkitekten Boye Magens (1748-1814) og blev opført 1801-1803.
Spanteloftvej 12-20
Den ca.60 meter lange Spanteloftbygning blev opført i 1742-1743 og arkitekten Philip de Lange (efter 1700-1766) tilskrives som arkitekten bag. Entreprisen gik til tømrermester J. G. Kreysig (????) og murermester Søren Sørensen (før 1722-efter 1742). Bindingsværkets træ stammer fra det kongelige ridehus ved Københavns Slot (nedrevet 1731). Fra Refshalevej på den anden side af kanalen kan man bedst se de åbne porte, hvor flådens chalupper i gamle dage blev sat ind og hængt op i kroge på loftstømmeret.
Henrik Spans Vej 1 / Spanteloftvej 11
Den gamle materielgård er fra 1824 og fungerede senere som dykkermagasin.
Henrik Spans Vej 3
Opførelsesåret for denne bygning er endnu ikke verificeret.
Henrik Spans Vej 5
Kontorbygning fra 1959.
Henrik Gerners Plads 1
Kontorbygning fra 1888.
Eskadrevej 1 / Henrik Spans Vej 2
Depotbygning fra 1916.
Eskadrevej 3-7 / P. Løwenørnsvej 1-7 / Henrik Spans Vej 4
Torpedobådsbygningen på Eskadrevej 3-7 er fra 1911.
Værkstedsbygningen på Henrik Spans Vej 4 er fra 1958.
Værkstedsbygningen på P. Løwenørnsvej 3-5 er fra 1940.
Minørvej 1
Mindre bygning.
Minørvej 2-6 / Spanteloftvej 2 / Henrik Gerners Plads 3-5
Sømineværkstedet er fra 1878 med tilbygninger fra årene 1882-1893.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Bygninger og anlæg i Københavns Havn. Miljøministeriet/Planstyrelsen. Registrant nr.2. 1988.
Holmen – fra flåde til folk. Frank Allan Rasmussen. Gyldendal. 2009.
Holmen – Orlogsværftet, Flådebasen, En ny bydel. Bernt Kure. Høst & Søn. 2005.
København før og nu – og aldrig (bind 13). Sven Thostrup. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1998.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk