Opført: 1797
Matrikelnummer: 139, Snarens Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Forhusene 39 og 41 blev begge opført i 1797:
Forhuset til Vimmelskaftet 39 fordeler sig på tre etager. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger om ejendommen (pr. 31.januar 2023).
Vimmelskaftet 39
Foto fra august 2007
Forhuset til Vimmelskaftet 41 opførtes 1797 i tre etager for skræddermesteren I. P. Juhl. Huset er bygget over fem fag.
Vimmelskaftet 41 en formiddag i august 2007
Porten til gården fra Strøget
Foto fra august 2007
Beboere
Forfatteren og dramatikeren Christian Levin Sander (1756-1819) boede Vimmelskaftet 41 i 1799, hvor han i vejviseren ses som Secretaire, idet han i en årrække var sekretær i General-Vejkommissionen.
Han var født i Holsten og uden en regelmæssig skolegang modtog han først egentlig og gratis undervisning som 14-årig, der foregik hos borgmesteren i Itzehoe. Efter flere års ophold i Altona og Kiel blev han 1779 lærer i byen Dessau, hvor både et anstrengende arbejde og konflikter påvirkede hans svagelige helbred. I 1783 tog han sin afsked fra skolen og drog til København, hvor han året efter ansattes som huslærer hos Christen Ditlev Reventlow (1748-1827).
Sander havde udgivet både digteriske og pædagogiske værker og i København begyndte han sine tyske oversættelser af danske digtere, som blandt andre Johannes Ewald, P. A. Heiberg og Knud Lyhne Rahbek, men alle udgivelserne var uden nævneværdig succes bortset fra enkelte digte, der oversattes fra dansk til tysk og engelsk. Først med heltedramaet og tragedien Niels Ebbesen fra 1796, slog Sander sit navn fast i dansk litteratur og det opførtes januar 1797 på Det Kongelige Teater.
Efter at have opgivet sin stilling som huslærer blev han i 1789 ansat som fuldmægtig i en kreditkasse og fra 1791 var han ansat som sekretær i omtalte vejkommission.
Sander udnævntes i 1800 til titulær professor i forbindelse med sin ansættelse, som lærer ved et nyoprettet pædagogik-seminarium. Gennem årene udgav han flere pædagogiske bøger suppleret med artikler i forskellige tidsskrifter, der fra 1811 førte ham til universitetet, hvor han forelæste om pædagogik og tysk.
C. L. Sander
Blandt sin tids mægtigste embedsmænd var Frederik Julius Kaas (1758-1827), der boede her i årene 1803-1804.
Han blev jurist i 1782 og var i perioden 1783-1802 i Norge, hvor han bestred embeder som bl.a. assessor, generalauditør, lagmand og stiftamtmand. Hjemvendt til København blev han justitiarius i Højesteret og var fra 1804 chef for Danske Kancelli.
Blandt flere af Kaas´ rejser kan nævnes besøget i Paris i 1811, hvor han lykønskede selveste Napoleon i forbindelse med dennes nyfødte søn og hvor han med franskmændene forhandlede forskellige forhold vedrørende Englandskrigene.
Frem til sin død var han justitsminister 1813 og fra 1814 medlem af gehejmestatsrådet. Den største af Kaas´ bedrifter er dog skoleloven (Almueskoleloven) af 1814, hvor undervisningspligten blev indført og altså har været gældende i over 200 år. Undervisningspligten (ikke skolepligt) er skrevet ind som grundlovens paragraf 76.
F. J. Kaas
Annonce fra Illustreret Tidende nr.27, 3.april 1887
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.244).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk