Opført: 1868 / 1971
Matrikelnummer: 349, Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Ove Petersen
Beskrivelse
Matriklen rummer i alt 5 ejendomme, der alle ses beskrevet nedenfor:
Hjørneejendommen Holbergsgade 6 / Tordenskjoldsgade 20 blev opført i 1868 og rummer kælder samt fem etager. Fem fag vender mod Tordenskjoldsgade; herefter følger et skråt hjørnefag og endelig syv fag mod Holbergsgade.
Foto fra januar 2008
Syv fag vender til Holbergsgade
Foto fra januar 2008
Hjørneejendommens facade til Tordenskjoldsgade
Foto fra januar 2008
Tordenskjoldsgade 22-22a blev opført af arkitekten Ove Petersen (1830-1892) i 1871 og fordeler sig som forhus (nr.22) samt sidehus (nr.22a).
Forhuset rummer kælder samt fem etager og er bygget over seks fag.
Tordenskjoldsgade 22
Foto fra januar 2008
De mønstrede halvbuestik over vinduerne er ejendommens særkende
Foto fra januar 2008
Om sidehuset til Tordenskjoldsgade 22 foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller oplysninger (pr. 18.maj 2020).
Tordenskjoldsgade 24 blev i 1871 opført med kælder samt fem etager. Huset er bygget over syv fag, hvor især skal bemærkes den på særlig vis granitbeklædte stueetage.
Nr.24 og herefter 22 samt nr.20
Foto fra januar 2008
Tordenskjoldsgade 24
Foto fra januar 2008
Tordenskjoldsgade 20-24
Foto fra januar 2008
Beboere:
Tordenskjoldsgade 22
Omkring 1878 boede balletdanserinden og skuespillerinden Betty Hennings (f. Schnell; 1850-1939) på 3.sal i Tordenskjoldsgade 22. Som syvårig blev hun optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole og fik i 1866 sin debut i Bournonvilles “Valdemar“.
Som skuespiller debuterede hun i Molieres “Fruentimmerskolen” i 1870, men det var som Nora i Henrik Ibsens skuespil “Et Dukkehjem“, at hun ved verdenspremieren i 1879 slog sit navn fast. Denne rolle spillede hun ca.100 gange, men repertoiret rakte også til roller i stykker af bl.a. Holberg og Oehlenschläger. Da hun sluttede sin karriere i 1908, havde hun spillet ca. 200 roller.
Betty Hennings
Tordenskjoldsgade 24
I årene fra 1878 til 1884 boede redaktionssekretæren og forfatteren Jacob Davidsen (1813-1891) i ejendommen. I vejviserne ses han som Redactionssecretair.
Davidsen var uddannet typograf og var i midten af tyverne da han begyndte at oversætte bøger, der efterhånden blev en omfattende produktion. Som korrespondent for Aarhus Stiftstidende og med sine artikler i bladet Københavnsposten fik han ansættelse på sidstnævnte, hvor han i 1840erne arbejdede som redaktør frem til 1846.
Fra 1846 til 1852 var han redaktionssekretær ved dagbladet Flyveposten, der i folkemunde gik under navnet Lyveposten. Avisen var grundlagt af Edvard Meyer (1813-1880, der i 1852 solgte det for 100.000 rigsdaler til Jacob Davidsen og Gottlieb Siesby (1803-1884), der sammen drev det til 1862. Begge udgivere gik fallit i 1862 men Davidsen blev på Flyveposten frem til 1865, hvor han skiftede til redaktørjobbet på det nye Dansk Rigstidende, hvor han var frem 1867 da bladet gik ind.
Davidsen grundlagde derefter det politiske ugeblad Den Konservative, som han drev i den lange periode fra 1867 og frem til dets lukning i marts 1886.
Som kulturhistorisk forfatter udgav han Gamle Minder fra Frederiksberg og Vesterbro (1866), Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn (1880-1883), Fra vore Fædres Tid (1884) og Kjøbenhavnerliv i ældre og nyere Tid (1889). Disse bøger er fyldte med samtidsberetninger og skildringer om byens liv, topografi og meget andet.
I sine dagbøger udtrykker eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) sig om mangt og meget og Jacob Davidsen fik også følgende og ikke særligt pæne skudsmål den 8.april 1865 efter opførelsen af Andersens lystspil Da Spanierne var her:
“Flyveposten taler godt om mit Stykke, jeg er vis paa at det er af Holst og ikke som det hedder af Sisby, uagtet
han kunde nok have skrevet det samme, men aldrig Davidsen, dette flabede, fede Jøde-Affald, ægte Kloak-Plante“.
Jacob Davidsen
Virksomheder
Annonce fra Illustreret Tidende nr.1, 6.oktober 1907
Annonce fra Illustreret Tidende – 27.oktober 1878 – nr.996
Annonce fra Illustreret Tidende nr.688, 1.december 1872
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk