Povl Badstubers Gård
Opført: 1730-1732
Matrikelnummer: 31, Nørre Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Til både Nørregade og Sankt Peders Stræde opførtes dette kompleks af to forhuse i årene 1730-1732 for kobbersmedemesteren Povl Badstuber (før 1700 – tidl.1746):
Nørregade nr.13 er et spændende hus, der står som oprindeligt med kælder og tre etager. Huset er bygget over fem fag, hvoraf yderfagene er dobbelte. Bemærkelsesværdig er de flade pilastre med de joniske kapitæler som flankerer yderfagene, samt ikke mindst den rundbuede fronton. I facaden over porten ses indmurede kanonkugler fra 1600-tallet, der omkring 1900 blev fundet under en ombygning.
Nørregade 13 er det eneste tilbageværende af gadens borgerhuse
Foto fra marts 2007
Den halvrunde fronton kroner de tre midterste fag
Foto fra marts 2007
De indmurede kanonkugler er fra 1600-tallet
Foto fra marts 2007
Foran porten ses gamle kanonrør der i gammel tid benyttedes
som beskyttelse af murværket mod vognhjulene; altså såkaldte vognstoppere
Foto fra marts 2007
Foto fra marts 2007
Huset til Sankt Peders Stræde 3 var oprindelig med kælder og to etager, der i 1848 forhøjedes til de nuværende tre etager. Det er bygget over syv fag.
Foto fra marts 2007
Foto fra juni 2008
Foto fra marts 2007
Foto fra marts 2007
Beboere
Bygherren Povl Badstuber (før 1700 – tidl.1746) boede i Nørregade 13 indtil han efter en kort årrække gik fallit. Han fik entreprisen på at lægge kobbertagene på det første Christiansborg.
Ligeledes på adressen Nørregade 13 (dengang nr.31) boede historikeren F. E. Schiern (1816-1882) fra 1847 til 1852.
Frederik Schiern
I Nørregade 13 (dengang nr.31) boede arkitekten Peder Malling (1787-1865) på 2.sal fra 1860 til 1865.
Peder Malling
I perioden 1886-1889 boede lægen Emil Hornemann (1810-1890) på 2.sal i Nørregade 13.
Det var på hans initiativ at Lægeforeningens Boliger (Brumleby på Østerbro) blev en realitet; i øvrigt med Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) som arkitekt. Anledningen til opførelsen af dette byggeri var, at en koleraepidemi hærgede København i 1853 med ca. 4700 døde til følge. Endnu samme efterår kunne man flytte ind i disse første af hovedstadens sociale boligbyggerier.
Allerede i 1850 havde Hornemann sammen lægekollegaen C. E. Fenger (1814-1884) advaret mod en eventuel koleraepidemi og i det hele taget talrige gange opfordret myndighederne til, at indføre mere hygiejniske boligforhold for samfundets laveste klasser. Et eksempel på denne kamp blev udgivelsen af en pjece med den sigende titel Frisk luft, sæbe og vand. I 1854 blev han professor og flyttede året efter til en nu nedrevet ejendom i Gothersgade.
Emil Hornemann
Virksomheder
I ældre tid lå her Sankt Petri Drengeskole.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.60-61).
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.52).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.168-169).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.218).
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.16-17, 106 og 128).
Mellem Vor Frue og Sankt Peder. Peter Linde. Nørbys Bogtrykkeri. 1956 (s.51-58).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Om ad Nørregade. Mogens Lebech. Daells Varehus. 1986.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk